Forskere har splejset mammut- og elefant-DNA
Engelske forskere har med succes splejset mammut-DNA med elefant-DNA i et laboratorie. Det er et stort skridt tættere på at ‘genoplive’ de behårede giganter. En dansk forsker er dog kritisk: 'hvorfor skal de genoplives?'

I fremtiden kan forhistoriske arter måske gå rundt på sletter omkring i verden. Forskere har med deres genetiske arbejde nemlig taget et stort skridt på vejen mod at 'genoplive' den seneste istids kæmpe - mammutten. (Rekonstruktion: Shutterstock)

I fremtiden kan forhistoriske arter måske gå rundt på sletter omkring i verden. Forskere har med deres genetiske arbejde nemlig taget et stort skridt på vejen mod at 'genoplive' den seneste istids kæmpe - mammutten. (Rekonstruktion: Shutterstock)

Med isen fra den sidste store istid forsvandt også én af de helt store kæmper fra de store kolde sletter på vores Jord. Den var behåret, lignede en elefant og er senere hen blevet én af de mest kendte dyr, forskerne har i deres katalog af uddøde arter - vi snakker naturligvis om mammutten. Men er den nu også helt uddød?

På Harvard University har et hold forskere haft succes med at indføre mammut-DNA i en elefant-celle og dermed skabt et stabilt celle-liv baseret på mammut-gener. Den succesfulde splejsning er, ifølge forskerne bag, det første skridt mod en fremtidig genopstandelse af mammutten. En dansk forsker stiller sig dog skeptisk over for opdagelsen med spørgsmålet: ‘Hvorfor egentlig genoplive de uddøde arter?’

»Det er rigtig spændende nyheder, det her. Umiddelbart fortæller det os noget om, hvordan vi i fremtiden vil kunne genoplive mammutten og andre uddøde arter. Men det her handler i bund og grund om at overskride grænser inden for videnskaben. Bare fordi, vi kan genoplive uddøde arter, betyder det så, at vi absolut skal genoplive dem?« lyder det fra genforskeren lektor Anders Johannes Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum.

Resultaterne er endnu ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, da der ifølge forskerne stadig mangler lidt arbejde på området. På Harvard University er der nu flere hold forskere i fuld gang med at arbejde på flere tusind år gamle mammut-kadavere for at få kortlagt hele mammuttens genom. Næste skridt: at rekonstruere mammutten og bringe den tilbage.

En vision, som den danske professor Eske Willerslev, tidligere i en video på Videnskab.dk begejstret har advokeret for

Mammutterne kommer ikke i nær fremtid

Helt konkret brugte forskerne en teknik, som gør det muligt at lave nogle meget specifikke ændringer i DNA og dermed udskifte nogle DNA-sektioner med andre DNA-sektioner. Med denne teknik udvalgte forskerne nogle gener, der gjorde lige netop mammutten, til hvad den var.

»Vi prioriterede de gener, der er associeret med at have en stor resistens over for kulde. Det inkluderede blandt andet mammuttens pelslag, størrelse på øret og fedtlaget. Vores forsøg med disse gener har gjort, at vi nu har en funktionel elefant-celle med mammut DNA i sig,« siger professor George Church, som forsker i genetik ved Harvard University til The Sunday Times.

Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle ‘redde’ en uddød mammut, når nulevende arter dør med jævne mellemrum i dag

Anders Johannes Hansen

Da resultaterne stammer fra mikroskopiske forsøg i små petriskåle i et laboratorium på Harvard University, er der ifølge Anders Johannes Hansen lang vej, til vi ser mammutten på den jyske hede.

»Det her er noget, som jeg blev spurgt om for mange år siden, og nu er vi så kommet et kæmpe skridt nærmere genoplivning af uddøde arter. Jeg vil dog sige, at der er et stykke vej endnu, så vi kommer ikke til at se mammutten lige foreløbig. Før at det bliver realistisk, bliver vi nødt til at vide noget mere om 'mammutæg', og hvordan generne opfører sig i det tidlige fosterstadie. Det ville være interessant at undersøge,« siger Anders Johannes Hansen.

Vi skal redde elefanten, før vi genopliver mammutten

Selvom Anders Johannes Hansen godt kan se det interessante i at undersøge, om man kan få uddøde arter genoplivet, så er han dog skeptisk, når det kommer til, hvorfor man egentlig gør det, og hvad man i sidste ende får ud af det.

»Personligt kan jeg ikke rigtig se idéen i at bruge ressourcer på at genoplive uddøde arter. Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle ‘redde’ en uddød mammut, når nulevende arter dør med jævne mellemrum i dag,« siger Anders Johannes Hansen.

På trods af skepsis for genoplivning af uddøde arter, pointerer den danske genforsker dog, at selve arbejdet med uddøde arter er et vigtigt og meget spændende område at arbejde med. Derfor kan han også sagtens se noget positivt i fremskridt på området.

»Når historier som de her kommer ud i medierne, så giver det meget PR, hvilket kan give en masse penge til det her forskningsfelt. Videnskabeligt set kan forskning i genoplivning af uddøde arter føre til nye biokemiske og genetisk interessante opdagelser, men at genoplive en uddød art for at re-introducere den i naturen ser jeg ingen videnskabelig logik i,« siger Anders Johannes Hansen.

Da der ikke rigtig er nogle skrevne eller uskrevne regler på området med at genoplive uddøde arter, så opfordrer Anders Johannes Hansen forskere i fremtiden til at bruge sund fornuft, så der ikke pludselig er dyr i live, som vi ikke har brug for eller som er til skade for enten menneske og klima.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.