Naturvidenskabens ABC: Her er, hvad du skal vide om de 10 erkendelser

Artiklen er en genudgivelse, som vi bringer igen, i anledning af at TV 2's julekalender, 'Kometernes Jul', har naturvidenskaben i fokus.

Der skal fokus på de naturvidenskabelige fag i fremtiden, og det skal en 'kanon' med 10 naturvidenskabelige erkendelser være med til at sørge for.

En ekspertgruppe nedsat af undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nu fremlagt deres anbefalinger til 'Naturvidenskabens ABC'.

Det skriver læringsportalen EMU i en pressemeddelelse.

Gruppen har udvalgt 10 af de vigtigste naturvidenskabelige erkendelser, og det skal nu drøftes i en bredere kreds, hvordan den endelige ABC skal se ud.

Formålet med Naturvidenskabens ABC er, at børn både i grundskolen og på ungdomsuddannelser gennem den kan introduceres til naturfagene, ligesom den skal fungere som en inspirationskilde til underviserne.

Men hvad er de 10 foreslåede erkendelser egentlig? Det har vi kigget nærmere på.

Annonce:

Herunder klæder vi dig på i hver af de 10 erkendelser, zoomer ind på de »kernefaglige nedslagspunkter« og kæder dem sammen med relevante artikler fra Videnskab.dk's pen.

Artiklerne er værd at læse, hvis du også liiiige har brug for en genopfriskning.

Lad os springe ud i det:

1. Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt

Under første erkendelse hører emner som 'menneske- og samfundsskabte klimaforandringer', 'drivhusgassernes effekt' og 'globalisering og lokalt aftryk'.

Det er således klimaforandringer, skade på ozonlaget og såkaldt land system change, der er taget fat på i denne erkendelse.

Under hver erkendelse er knyttet flere cases, hvor blandt andet FN's 17 klimamål og den lille istid er knyttet til den første erkendelse.

Slutteligt bliver eleverne introduceret for, hvad der betegnes som 'vigtige personer for videnskaben', hvilket gør sig gældende under hver erkendelse.

Annonce:

På Videnskab.dk kan du blandt andet læse om de emner i disse artikler:

2. Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system

Globale havstrømme, vandets kredsløb og pladetektonik er blot nogle af de emner, der italesættes og forklares i anden erkendelse, der indledes på følgende måde:

»Jordens overflade er under konstant forandring. Nogle af forandringerne opleves, når de sker, mens andre sker over lang tid og først erkendes, når man gennem indsamling af data og via videnskabeligt arbejde kan måle forandringen,« lyder det i Naturvidenskabens ABC.

Klimaforandringer er igen et af omdrejningspunkterne, hvor plastaffald i havene og udryddelsen af dinosaurerne udgør de to cases. Det kan du læse mere om her:

3. Jordens ressourcer er begrænsede

»Den nye naturvidenskabelige erkendelse, der kan få gennemgribende indvirkning på samfundet, er, at den måde, vi i dag bruger klodens ressourcer på (baseret på anvendelse af fossilt gas, olie og kul, der omdannes til drivhusgasemissioner og ender i atmosfæren), kan ændre livsgrundlaget signifikant for liv på kloden: For mennesker, dyr, planter, svampe, alger, bakterier og arke- bakterier. For alt levende.«

Ovenstående er omdrejningspunktet i tredje erkendelse, hvor eleverne introduceres for de undersøgelser, der førte til en erkendelse af klima-forandringerne.

Under tredje punkt runder ABC'en også industrialiseringen og teknologiudviklingen, og der stilles skarpt på både fortidens- og fremtidens dominerende teknologier.

Annonce:

Under de to cases skal eleverne arbejde med, hvordan naturvidenskaben og teknologien kan være med til at sænke CO2- og metanudledningen.

Læs mere om de emner her:

4. Naturen har høj grad af biodiversitet

Hvordan påvirker mennesket biodiversiteten? Og hvad har den af betydning for menneskets sundhed? Det er bare to af de spørgsmål, som danner rammen om fjerde erkendelse, hvor der ligeledes bliver kigget nærmere på klassificering af arter og hastigheden af arters uddøen.

I de tre cases bliver der blandt andet stillet skarpt på 'insektkrisen', som det betegnes i Naturvidenskabens ABC.

Det beskrives under dette punkt, at »mere end 40 procent af alle insektarter er faldende i antal og en tredjedel er direkte truede.«

Læs mere her:

5. Alt liv har udviklet sig gennem evolution

Under femte erkendelse skal vi en tur i tidsmaskinen og tilbage til tiden for 3,8 milliarder år siden.

Annonce:

Der bliver nemlig kigget nærmere på den biologiske evolution, og hvordan generationer har udviklet sig over tid.

De kernefaglige nedslagspunkter, som det kaldes i rapporten, er 'evolutionstræer', 'menneskets evolutionshistorie' og 'naturlig selektion'.

Eleverne skal blandt andet arbejde videre med Darwin, arternes oprindelse, dyrenes redskaber og til sidst bedstemødre. Artikler fra Videnskab.dk, der handler om nogle af de samme emner, er:

6. Organismer består af celler – generne i dem kan både nedarves og ændres

Celler, organismers opbygning og genmateriale.

Den menneskelige krop indeholder som bekendt 23 kromosomer, som nedarves til senere generationer, og det bliver eleverne introduceret til under emnet 'arvemateriale'.

Det er blot en af de kernefaglige nedslagspunkter, som yderligere tæller kroppens forsvarssystemer, kroppens forsvarssystemer, infektionssygdomme, hjernens celletyper og livsstilssygdomme.

Eleverne introduceres gennem cases til, hvad enzymer er, og hvorledes vacciner forbedrer verdenssundheden. Læs mere om det her:

7. Alt i universet er opbygget af små partikler

Vidste du, at det periodiske system blev opstillet af Dmitrij Mendeleev for første gang i 1869? Hvis ikke, kan du med fordel dykke ned i syvende erkendelse.

Under de kernefaglige nedslagspunkter bliver der nemlig zoomet ind på emner som Big Bang, atomer og molekyler.

Både 'kvantemekanik' og 'den komiske baggrundsstråling' er blandt de i alt fire cases, og under vigtige personer er selveste Niels Bohr, der i 1922 modtog Nobelprisen i fysik.

Hvis din viden på de emner er lidt rusten, så læs mere her:

8. Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet

Isaac Newton og tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft og den stærke og den svage kernekraft. Det er de tre nedslagspunkter i ottende erkendelse, hvor eleverne introduceres til – og skal arbejde med – nuklearmedicin, elektromagnetisme og Maxwells ligninger.

Den ottende erkendelse zoomer grundlæggende ind på vekselvirkninger i universet. Læs mere om det her:

9. Energien i universet er konstant, men kan ændres fra én form til en anden

Navnet Albert Einstein ringer en klokke hos de fleste, og hans berømte ligning E = mc2 er blandt andet et af de kernefaglige nedslagspunkter i niende erkendelse.

Derudover skal eleverne forbi 'energi og kerneprocesser' og 'termodynamikken', der blandt andet indeholder nøglen til forståelse af energi.

Under cases hører energi i biler og mobiltelefoner samt energiproduktion og biomasse. Læs mere om de emner her:

10. Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet

Som rosinen i pølseenden skal eleverne kigge nærmere på planeter, Månen, stjerner samt vores galakse.

Har der eksempelvis altid været vand på jorden? Det er et af de spørgsmål, som eleverne bliver introduceret til under den tiende erkendelse.

Både Tycho Brahe og Ole Rømer er repræsenteret på listen over vigtige personer for videnskaben under sidste punkt. Hvis du vil vide mere om rummet, kan du starte med disse artikler:

LÆS OGSÅ: En istid er ikke nok til at stoppe den globale opvarmning

LÆS OGSÅ: Forsker: Lav de hårde teknisk-naturvidenskabelige uddannelser om

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig metode?