En istid er ikke nok til at stoppe den globale opvarmning
Hvis et såkaldt Maunder Minimum igen skulle give os en lang og kold periode, som under den sidste lille istid på Jorden, ville det bremse temperaturstigningerne på den nordlige halvkugle en smule - men ikke nok til at standse den, lyder det fra en dansk forsker.

Selvom en Maunder Minimum skulle give en ekstrem kold periode i flere år på Jorden, så ville det ifølge en dansk forsker ikke gøre meget ved den globale opvarmning. (Foto: Shutterstock)

Selvom en Maunder Minimum skulle give en ekstrem kold periode i flere år på Jorden, så ville det ifølge en dansk forsker ikke gøre meget ved den globale opvarmning. (Foto: Shutterstock)

De fleste forskere verden over er enige om, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

De fleste er også enige om, at temperaturen er hastigt stigende. Nu lyder det fra en gruppe engelske forskere, at en periode med meget få solpletter, et såkaldt Maunder Minimum (se faktaboks), som under den lille istid, kan være på vej inden længe.

Men sådan en kold periode vil, ifølge en dansk forsker, slet ikke være nok til at stoppe den globale opvarmning og dermed holde temperaturstigningen under de anbefalede to grader.

»Hvis vi, som en gruppe forskere har været ude og spekulere i, får et nyt Maunder Minimum inden for kort tid, så vil det være en tiltrængt bremsning af de globale temperaturstigninger. Det vil dog kun dæmpe dem en smule,« siger professor Jørgen Eivind Olesen fra Institut for Agroøkologi - Klima og Vand ved Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i Jordens klimaændringer.

For at forhindre de værste følger af opvarmningen, så har et loft på en to-graders celsius stigning af den globale temperatur, i forhold til tiden før den industrielle revolution, været et fast holdepunkt i nogle år nu. Men det er utopisk at gå efter, lyder det fra Jørgen Eivind Olesen.

»Et nyt Maunder Minimum ville bremse den globale opvarmning med mellem 0,3-0,5 grader på den nordlige halvkugle. Derefter vil Solen komme stærkt tilbage i en ny cyklus, og temperaturstigningerne vil fortsætte med at stige,« lyder det fra Jørgen Eivind Olesen.

Vi har også tidligere på Videnskab.dk snakket med en amerikansk forsker om, at det er en utopisk ide at kunne holde temperaturstigningen under de to grader.

Maunder Minimum som modspil til global opvarmning

Efter en del snak om den muligt kommende 'lille istid' på diverse medier, skrev vi også her på Videnskab.dk 13. juli om de tidligere nævnte engelske forskere, der spår, at 'istiden' allerede kommer om 15 år. Astrofysiker Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet ville dog i samme artikel lige tage den nyhed med et gran salt.

Fakta

Maunder Minimum
Navnet på en periode ca. mellem år 1650-1700, hvor Solen i en lang årrække havde et meget lavt antal af solpletter. Perioden fandt sted midt under den sidste lille istid, hvor det meste af den nordlige halvkugle havde meget lange og meget kolde vintre i en lang årrække.

Når man i dag taler om en mulig ny Maunder Minimum, så tales der om en kommende periode med meget få solpletter på Solen, som visse forskere sætter lighedstegn mellem en lille istid. Andre forskere er dog mere forsigtige og inkluderer og flere faktorer og ikke kun solpletter.

»Der er mange indicier, der peger på, at Solen snart går ind i en periode med meget få solpletter, men der er ikke rigtig noget endegyldigt bevis på en kommende istid endnu,« lød det fra Christoffer Karoff.

I samme ombæring nævner han også, at hvis der skulle komme et nyt Maunder Minimum, så ville det kun have regionale ændringer i klimaet - og ikke have den helt store betydning for den globale opvarmning. Noget som Jørgen Eivind Olesen er enig i.

»Hvis vi får et nyt Maunder Minimum ville det være et godt modspil til den globale opvarmning, dog med mest effekt i regionale områder som for eksempel Skandinavien og England, hvor man vil kunne se effekterne på opvarmningen mest,« siger han.

Han understreger kraftigt, at selvom et Maunder Minimum vil bremse temperaturstigningerne, så skal vores bestræbelser på at bekæmpe udledningen af drivhusgasser ikke mindskes.

Den globale opvarmning vil komme tilbage til sin oprindelige styrke, når Maunder Minimum er forbi, lyder det fra forskeren.

Vildt vejr i mindre omfang

Ud over en bremsning af temperaturstigninger, så ville vi også se andre klimaeffekter, hvis vi skulle få en ny Maunder Minimum.

»Den stigning af vilde vejrfænomener, man ser omkring i verden, ville komme i en noget mindre omfang, end vi ser nu. Så på den måde er det kun godt, at Solen hjælper til, mens vi bruger kræfterne på at blive grønnere og renere,« siger Jørgen Eivind Olesen.

Han understreger, at ændringerne under et nyt Maunder Minimum kun vil udsætte de negative konsekvenser, som de fleste forskere er enige om, at vi står overfor. Derfor tilføjer han, at hvis vi skulle få et nyt Maunder Minimum, skal vi »være glade for det, så længe det varer.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.