Derfor fik Einstein superstjerne-status
Da Albert Einsteins generelle relativitetsteori blev kendt af offentligheden, var det 'breaking news'. Men at Einstein blev en legende, var lige så meget et spørgsmål om rette tid og sted, fortæller videnskabshistoriker.

Albert Einstein blev født 14. marts 1879 og fik Nobelprisen i fysik 1921. (Foto: Oren Jack Turner / Library of Congress)

25. november 1915 blev det prøjsiske videnskabsakademi præsenteret for 10 ligninger.

Ingen vidste på det tidspunkt, at ligningerne, som var de bærende i relativitetsteorien, ville komme til at revolutionere verdensbilledet.

Der var heller ingen, ud over folk i de snævre, akademiske kredse, der på det tidspunkt kendte fysikeren Albert Einstein, som stod bag ligningerne.

Men det skulle komme til at ændre sig. Albert Einsteins ansigt og person blev på kort tid kendt af alle, og den dag i dag er han synonym med genialitet og en af de eneste videnskabsmænd, alle ved, hvordan ser ud.

LÆS OGSÅ: Lille studie: Du kan blive klogere af at ligne Einstein

Men hvordan kunne det gå til, at Albert Einstein blev så berømt og stadig er det? Var det, fordi hans relativitetsteori var så banebrydende og stor, at det simpelthen slog benene væk under alle?

Ja, siger Helge Kragh, som er professor emeritus og videnskabshistoriker på Københavns Universitet, samt forfatter til bogen 'Einsteins Univers'. Men tiden og stedet for hans gennembrud – Europa lige efter Første Verdenskrig – havde en mindst lige så stor betydning for hans stjernestatus, vurderer Helge Kragh.

»Einstein blev berømt over night. I 1919 var der en solformørkelse, som gjorde det muligt for forskere at efterprøve en af relativitetsteoriens forudsigelser. Den viste sig at holde stik og beviste, at Newton teori om, at det alene er tyngdekraften, der får et æble til at falde til jorden, var forkert. Kort efter blev Einstein udråbt til at være en sensation på forsiden af engelske The Times, og fra da af var han en berømthed,« fortæller Helge Kragh.

Om Albert Einstein

Albert Einstein blev født 14. marts 1879 og døde 18. april 1955.

Han erhvervede sig en doktorgrad i fysik ved universitetet i Zürich i 1905 og var gennem sin karriere var han blandt andet ansat som professor ved universiteterne i Zürich, Prag, Berlin og Princeton, USA.

Forud for 'den generelle relativitetsteori' udviklede Einstein 'den specielle relativitetsteori'. Den havde en afgrænset gyldighed, og derfor arbejdede han sig hen mod en mere generel teori, som gjaldt for alle tyngdevirkninger og de bevægelser, som føler heraf.

Fra den generelle relativitetsteori blev fremlagt i 1915, til forskere fik afprøvet, om Einstein havde ret, gik der fire år.

For at teste teorien skulle der nemlig en solformørkelse til, og et par stykker af dem måtte forpasse, uden at man fik gjort forsøget. Det skyldtes dels Første Verdenskrig og dels overskyet og dårligt vejr.

Ved solformørkelsen i maj 1919 lykkedes det for to hold forskere placeret på en lille ø uden for den vestafrikanske kyst og i det nordlige Brasilien at bevise, at Einstein og hans relativitetsteori holdt vand.

Dermed blev Newtons tyngdelov, som havde været den gældende siden 1600-tallet, væltet. Albert Einstein fik i 1921 Nobelprisen i fysik.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Einstein var guf for de kulørte blade

Fra gennembruddet i 1919 og op gennem næste årti blev Albert Einstein mere og mere kendt. Ikke mindst, fordi han var en hyppig gæst i de kulørte blade og aviserne.

Ofte var han på forsiden, sågar også i Danmark, hvor både Ekstra Bladet og Politiken lod ham pryde deres forsider. Albert Einstein var gået hen og blevet en kendis.

»Einstein blev bestemt markedsført, ikke strategisk og i moderne forstand. Men han var et populært emne for tabloidpressen, for ikke kun var han et geni, som havde vist beundringsværdige resultater, men han var også, her i begyndelsen af 1920erne, en relativt ung mand, der faktisk så ret godt ud,« fortæller Helge Kragh.

Samtidig havde Einstein et noget broget privatliv og var en person, der ikke blindt fulgte normerne. Blandt andet havde han været gift med en fem år ældre kvinde, som han var blevet skilt fra for at gifte sig med sin grandkusine. Samtidig tog han offentligt stilling til nogle politiske spørgsmål, hvor han ofte havde kontroversielle holdninger.

»Einstein var statsløs i fem år og havde ikke havde noget pas, og det passede ham fint. Han var dyb modstander af stater, ligegyldigt om de var tyske, jødiske eller andet, for han mente, de indskrænkede individets frihed. Han ville foretrække at blive ved med at være statsløs, men det kunne af praktiske grunde ikke rigtig lade sig gøre. Han var ekstremt uafhængig og satte sin individualisme meget højt, også så højt, at han satte den over sit tilhørsforhold til sin familie,« siger Helge Kragh.

LÆS OGSÅ: Einsteins rejsedagbøger indeholder flere racistiske kommentarer

Europæerne søgte nye sandheder

For at forstå, hvorfor Albert Einstein og hans arbejde blev taget så vel imod, må man kigge på den historiske ramme, som hans pludselige berømmelse rullede sig ud i.

Der var tale om et Europa, som slikkede sine sår efter Første Verdenskrig og som prøvede at finde nye ben at stå på.

»Første Verdenskrig var et voldsomt traume, der ramte Europa. Før krigen havde Europa været det førende kontinent, som buldrede derudaf med masser af kolonier, en videnskab, der præsenterede nye landevindinger hele tiden og de bedste universiteter i verden,« fortæller Claus Bundgård Christensen, som er lektor i historie på Roskilde Universitet med en særlig viden om mellemkrigsårenes Europa.

Europæerne følte sig i begyndelsen af 1900-tallet på toppen af verden på stort set alle niveauer, og derfor føltes det tilbageslag, som krigen bragte med sig, endnu større. Det gamle verdensbillede var smuldret, og tilliden til mange af tidligere tiders sandheder havde lidt et knæk.

»Næsten ingen havde forudset, hvad Første Verdenskrig ville føre med sig af krig og destruktion, som kom i et omfang, man aldrig havde set før. Der blev sat spørgsmålstegn ved mange ting, også opfindelser og videnskab, for man havde nu set i praksis, hvad de kunne bruges til. Blandt andet lå udviklingen af giftgasser og maskingeværet til grund for, at så utrolig mange mennesker blev slået ihjel,« beskriver Claus Bundgård Christensen.

Mellemkrigsårene var derfor på mange måder præget af en rodløshed og en higen efter noget nyt.

»Der var behov for en ny måde at organisere sig på, og noget nyt at tro på. Det gav sig til udtryk både i kunst og i mode, og det skete også politisk, hvor flere søgte svar i det dengang lille nationalsocialistiske parti, som Adolf Hitler stod i spidsen af,« forklarer Claus Bundgård.

LÆS OGSÅ: Einstein satte Bohr på hårdt natarbejde

Einstein blev symbolet på nye tider og nye tanker

Denne opfattelse af, at den gamle verden havde spillet fallit, var en af de væsentlige grunde til, at Einstein blev så elsket og dyrket, mener Helge Kragh.

Her ses Albert Einstein og Niels Bohr i fuld gang med at diskutere den forunderlige kvantemekanik. De blev aldrig enige om det fænomen, Einstein døbte 'spooky action at a distance': At ting kan påvirke hinanden, selvom de er fysisk adskilt. Det var først i 1980'erne, at en række af eksperimenter, kaldet Bell test-eksperimenterne, endeligt slog fast, at to eller flere partikler virkelig kan påvirke hinanden, selvom den ene for eksempel er på Jorden og den anden på Månen. (FOTO: Wikimedia Commons/Dark Attsios)

»Man havde behov for nogle nye sandheder at tro på. Einsteins arbejde blev symbolet på brydningen med fortiden, og det, der indtil da havde været indlysende rigtigt. Med relativitetsteorien vendte han helt bogstaveligt op og ned på den hidtidige logik, som Newtons love var udtryk for,« fortæller Helge Kragh. 

Grundlaget for relativitetsteorien er, at lysets hastighed er konstant, og denne erkendelse har betydet en skærpelse af opfattelsen af sammenhænge mellem årsag og virkning. Da intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, kan en årsag ét sted således ikke øjeblikkeligt medføre en virkning et andet sted.

Hertil kom, at han som repræsentant for det tyske folk viste Europa, at en tysk person kunne være andet end en nådesløs kriger.

LÆS OGSÅ: Forsker leder efter svar i Einsteins hjerne

Som videnskabsmand viste han også, at forskning kunne være andet end en udvikling af bomber, giftgasser og ting, der havde et krigsmæssigt formål. 

»Einsteins forskning kunne ikke bruges til noget militært, men var nærmere af naturfilosofisk art. Den handlede om nogle mere basale ting som lys, rum, tid og energi. Det var fredsommeligt, og det kunne folk lide at beskæftige sig med. Han viste også, at en videnskabsmands ikke kun var militærets forlængede arm. Han havde taget afstand – også offentligt – fra den tyske ageren under krigen,« siger Helge Kragh.

Einstein var ikke et geni – mente Einstein selv

Albert Einstein var en privat person, der ikke brød sig om al virakken omkring ham. Han var ikke den, der stillede sig forrest for at blive set, og han var et ret beskedent menneske, beskriver Helge Kragh. I hele sin selvopfattelse, både på det personlige og det videnskabelige plan, anså han ikke sig selv for noget særligt og i øvrigt bestemt ikke et geni.

»Han sagde selv ved flere lejligheder, at han ikke kunne have lavet sin relativitetsteori, hvis det ikke var, fordi han havde stået på skudrene af tidligere giganter. Han mente selv, at han bare havde gjort tidligere tiders teorier bedre,« fortæller Helge Kragh.

Men for alle andre var det klart, at han var et geni i den forstand, at han fik øje på ting og sammenhænge, som ingen andre havde set. Han var også en slider, men det var der jo så mange, der var, mener Helge Kragh. Det var ikke det, der adskilte ham fra andre.

»Relativitetsteorien var Einsteins alene. Det var ikke sådan, at der var andre, der var på sporet af det samme, og at han bare var heldig at komme først. Det var hans teori fra A til Z,« siger Helge Kragh.

LÆS OGSÅ: Einstein, LISA og universet

LÆS OGSÅ: Sådan beviste Einstein, at tid er relativt

Dansk forsker: Einstein gav videnskaben et ansigt

Med Einstein fik den naturvidenskabelige forskning et ansigt og var ikke længere bare et navn på et stykke papir. 

Det fik betydning for de næste generationers videnskabsmænd og -kvinder, og har i hvert fald haft det for cand. scient. Else Høyrup og hendes karriere. Hun er pensioneret matematiker med speciale i videnskabshistorie og -sociologi.

Einsteins person har været vedkommende hele hendes liv. Som lille barn oplevede hun faktisk at møde den store mand.

»Anledningen var, at min far, fysikeren Niels Arley, var på besøg på Institute for Advanced Study ved Princeton University, som på det tidspunkt var det helt store inden for fysik, og her mødtes han med Einstein. Ved siden af stod min mor med mig i barnevogn, og Einstein komplimenterede mig og syntes, jeg var en sød baby,« fortæller Else Høyrup.

Fysik blev nærværende

Det var selvfølgelig ikke denne lille gestus i vuggegave, der gjorde, at hun selv som ung blev tændt af en naturvidenskabelig ild, men det havde alligevel en betydning, at det videnskabelige var blevet personliggjort – for Else Høyrups vedkommende både i form af den lille historie om hendes families besøg i Princeton, og fordi Einsteins ansigt blev allemandseje via medierne.

»Der bliver undervist i meget matematik og fysik uden billeder af dem, der står bag, og det betyder, at der ikke er noget at hænge det op på.

Men når der på denne her måde var et ansigt, så blev det langt mere nærværende og interessant for mig. Forbilleder som Einstein har helt sikkert betydet noget for min karriere, og det har også betydet, at jeg i mit senere arbejde netop har beskæftiget mig med at sætte ansigter på matematikere og fysikere«, fortæller Else Høyrup. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.