Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet
En del forskning argumenterer for, at høj biodiversitet giver en økonomisk gevinst. En fløj af forskere er dog uenige. De frygter, at ønsket om at bevise biodiversitets nytte gør, at forskningen på området bliver utroværdig.

'Biodiversitet' er mangfoldighed i naturen. Det kan både være planter, dyr og andre organismer. (Foto: Shuttestock)

'Biodiversitet' er mangfoldighed i naturen. Det kan både være planter, dyr og andre organismer. (Foto: Shuttestock)

 

Skal vi stoppe udryddelsen af krybdyr, pattedyr og sommerfugle for naturens eller vores egen skyld? Og er det egentlig mest nyttigt for mennesker at have et mangfoldigt dyre- og planteliv omkring os eller at skille os af med det?

Biologiforskere kan som regel blive enige om, at mennesket er skyld i, at mange plante- og dyrearter er i fare for at blive udryddet.

Men derfra bliver det mere kompliceret.

Et udbredt argument for at kaste penge efter at bevare et så rigt plante- og dyreliv som muligt er nemlig, at det er nyttigt for os mennesker at have mange dyr, planter og organismer omkring os, også økonomisk.

En del forskningsresultater peger på, at biodiversitet kan betale sig for mennesker, og FN har et særligt fokus på, hvilke tjenester økosystemerne yder (se faktaboks).

Men en række forskere stiller sig kritisk over for dét argument.

Ifølge de kritiske forskere er de mange artikler i prestigefyldte tidsskrifter som Nature og Science mest et udtryk for, at både forskere og politikere så brændende ønsker at kunne argumentere for, at investeringer i biodiversitet kan betale sig, at det er svært at være kritisk over for den måde at argumentere på.

Og det kan betyde, at forskningen bliver forudindtaget.

»I Nordamerika og Europa er der blevet kastet rigtig mange ressourcer efter at undersøge, om artsrigdom fører til en 'bedre' funktion af økosystemerne. Der er nogle tegn på, at man brændende har ønsket at vise noget bestemt, og det er aldrig et godt udgangspunkt for at lave god videnskab. Jeg fornemmer, at der er en skjult dagsorden, og det er nok til, at jeg som forsker bliver bekymret for forskningskonklusionerne,« siger lektor Hans Henrik Bruun, som forsker i økologi og biologisk mangfoldighed på Københavns Universitet.

»Gennemstrømmer alt, hvad vi gør«

Det er ikke kun Hans Henrik Bruun, der er bekymret for forskningens objektivitet.

Også seniorforsker Rasmus Ejrnæs ser en tendens til, at det vigtigste argument for biodiversitet blandt politikere, pressen og forskere er, at vi mennesker har gavn af den.

Han mener, at kritikken af de studier, der beviser biodiversitetens gavnlige effekt, har fået meget lidt opmærksomhed.

Fakta

Fokus på naturens og biodiversitetens nytte bliver ofte omtalt 'økosystem-tjenester'.

Det er et fokus på, hvad mennesket får ud af økosystemerne i stedet for blot at bevare naturen for naturens skyld. En del af økosystem-tjenesterne handler om biodiversiteten, og det er netop den del, der handler om biodiversitetens betydning for at opretholde økosystemer, der kan give velstand og materiel nytte for mennesker, der bliver kritiseret af nogle forskere.

FN's miljøprogram (UNEP) har et mål om at integrere økosystem-tjeneste-tilgangen i nationale politikker. Her deler de også de tjenester, som økosystemet gør, op i:

- Regulering (af blandt andet vand og klima)

- Forsyning (blandt andet af vand, energi og fisk)

- Støtte (af blandt andet næringsstofkredsløbet, hvilket hjælper fødevareproduktionen)

- Kulturelt (Turisme til naturområder)

'The Millenium Ecosystem Assessment' blev til fra 2001-2005 med hjælp fra 1.360 forskere verden over. Rapporterne, som er udgivet af FN, indeholder status på, hvordan det går med økosystemerne, og hvilken nytte de har.

’The Economics of Ecosystem and Biodiversity’ blev udgivet i 2010 med støtte fra blandt andet Europa-Kommissionen og FN. Denne rapport skulle hjælpe beslutningstagere med at bruge økonomiske værktøjer til at indarbejde naturkapitaler i beslutninger om biodiversitet.

»Konsensusholdet (dem der fokuserer på biodiversitetens gavnlige effekt, red.) får magt, indflydelse og forskningsmidler ved at publicere noget, som, det politiske establishment gerne vil tro, er rigtigt. Og jeg synes, det er pinligt for redaktionerne af verdens højst estimerede videnskabelige tidsskrifter, at de publicerer det uden en skeptisk tilgang,« siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

I stedet tyder meget på, at idéen om, at biodiversitet er helt essentielt for mennesker, er noget, der, bevidst eller ubevidst, former forskningen, mener Rasmus Ejrnæs.

»Det gennemstrømmer alt, hvad vi gør: Den måde man udbyder forskningsmidler på, den måde et tidsskrift sorterer i artiklerne på, den måde forskerne sorterer i deres spørgsmål på, den måde redaktionssekretæren sorterer i nyhederne på. Der bliver sorteret sådan, at de ting, vi virkelig tror, er rigtige, får meget opmærksomhed,« siger Rasmus Ejrnæs.

Forskning har blandt andet argumenteret for, at tab af biodiversitet kan have konsekvenser svarende til udledning af ozon og CO2, og udviklet et system der peger på grænserne for, hvor meget mennesker kan udnytte jorden, før det går galt, her ligger biodiversitet i farezonen. 

Mennesker klarer sig fint uden stor biodiversitet

Når Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun er bekymrede for, at forskningen er forudindtaget, skyldes det også, at de simpelthen ikke tror på, at biodiversitet er specielt nyttig for mennesker.

De er begge fortalere for at passe på natur og biodiversitet, og de mener også, at mennesker har brug for naturen.

Men det er en meget lille del af biodiversiteten, der er direkte nyttig, mener forskerne. Den største del er ikke bare unyttig, den er truet af landbrug og skovbrug, som er nyttige for mennesker.

Morten D.D. Hansen, som er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, er enig.

»Mange tror, at Jorden er én stor sammenhængende maskine. Som en flyvemaskine, hvor man kan fjerne en møtrik, og så flyver den videre, men hvis man en dag fjerner den kritiske møtrik, falder den ned fra himlen. Vi kan selvfølgelig ikke blive ved med at udrydde arter, men lige nu er vi ikke i nærheden af de kritiske møtrikker,« siger Morten D.D. Hansen.

Nytte kan ikke bruges som argument for biodiversitet

De tre forskere har for eksempel svært ved at forstå, at mange argumenterer for, at vi har brug for mange forskellige dyre- og plantearter, når nu Danmark, som er et af de rigeste lande i verden, også er et af de lande, der har gjort allermest natur til landbrug. Vores udnyttelse af naturen har udryddet mange arter, samtidig med at det har gjort os rigere. Det, mener forskerne, viser i praksis, at det ikke er nødvendigt med mange arter for at opnå den materielle nytte, vi ønsker.

»Jeg mener dybest set, at man ikke kan bruge nytteværdien som begrundelse for at bevare arternes mangfoldighed, for der er så sindssygt mange arter, og de udfylder ikke hver og én en funktion, som er vigtig for os mennesker,« siger Hans Henrik Bruun og tilføjer:

»Bevaring af biodiversitet må nødvendigvis starte med de sjældneste og mest udryddelsestruede arter. Og en sjælden art har efter al sandsynlighed meget lille effekt i økosystemet.«

Hver eneste sommerfugleart er ikke nødvendig for, at økosystemet kan køre rundt, og mennesker kan få nytte ud af anturen, mener nogle forskere. (Foto: Shutterstock)

I stedet mener de tre kritikere, at argumentet for at bevare biodiversiteten bør være, at det opleves som meningsfuldt at give plads til en mangfoldig natur, frem for at mennesker ødelægger naturen og udrydder arter.

»Udfordringen er, at vi ikke regner med, at 'det gode' som argument kan stå alene, og derfor sætter vi det ind i rationelle bevæggrunde til at gøre det gode. Det provokerer mig, at mine kolleger ikke tror nok på sagen i sig selv til at ville lade den stå alene,« siger Morten D.D. Hansen og tilføjer:

»I sidste instans handler det om, at det er finansministrene, der har magten, og de vil se, at noget kan betale sig. Derfor får vi at vide, at vi skal tale økonomernes sprog, men jeg mener, at økonomerne skal lære at tale mit sprog,« siger Morten D.D. Hansen.

Moral og nytte er ikke modsætninger

Og så er det vist tid til at høre nogle af dem, der har et lidt andet syn på den forskning, der viser, at biodiversiteten er nyttig.

En af dem er professor Katherine Richardson. Hun forsker i oceanografi og biodiversitet på Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet med at vise biodiversitetens gavnlige effekter.

Hun mener ikke, at nytteargumentet udelukker, at der også er en moralsk forpligtelse i at bevare biodiversitet. For hende er det ikke et spørgsmål om enten-eller.

»Jeg tror, kritikerne føler, at hvis man snakker nytte, så fortynder man argumentet om, at vi skal bevare biodiversiteten, fordi vi er moralsk forpligtede til det. Jeg er sådan set enig i, at det trækker fokus væk fra det moralske argument, men den argumentation sælger ikke i de fora, som er vigtige for at få noget igennem i denne diskussion,« siger Katherine Richardson.

Hun er ikke selv i tvivl om, at biodiversiteten er nyttig.

»Vi er nødt til at vedligeholde den samlede aktivitet inden for biosfæren, for vi er afhængige af biologiens aktiviteter. Det, mener jeg ikke, er problematisk at pege på. Vi har jo ingen anelse om, hvilke arter vi kan undvære,« siger Katherine Richardson.

»Det er ikke miljøet, der vinder, når der er økonomi på spil«

Når Katherine Richardson bliver spurgt ind til, om forskerne ensidigt prøver at bevise biodiversitets nytte, svarer hun:

»Man skal jo vælge en form for argumentation, og det er ikke miljø for miljøets skyld, der vinder, når der er økonomiske beslutninger i spil. Vi kommer ingen vegne ved at argumentere for biodiversitet i internationale fora, når vi kun snakkede moralsk. Der sker kun noget politisk, når man bliver sparket over skinnebenet,« siger Katherine Richardson.

Hun understreger dog, at hun ikke mener, at forskning i de såkaldte 'økosystemtjenester' (se faktaboks) alene skal tage udgangspunkt i det økonomiske, for som hun siger:

Lanbruget er et eksempel på, at mennesker kommer langt, selvom de udrydder store dele af biodiversiteten, forklarer Rasmus Ejrnæs, der ikke mener, at biodiversiteten skal bevares for menneskets skyld. (Foto: Shutterstock)

»Selvfølgelig har evolutionen ikke taget højde for menneskelig økonomi.«

Biodiversitet eller støtte til flygtninge?

Bo Jellesmark Thorsen, som er professor i Anvendt Økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, mener, at det er i overkanten at anse snakken om biodiversitets tjenesteydelser som 'herskende'. Han er dog enig i, at der findes en del artikler om emnet. Det ser han ikke som et problem.

»Man er nødt til at tænke økonomi, for man skal jo tage stilling til, hvor mange penge vi skal bruge på at hjælpe biodiversiteten i stedet for at hjælpe flygtninge eller sænke skatten,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

Han understreger alligevel, at nyttetankegangen ikke kun handler om penge. Den glæde, mennesker kan føle ved at være i naturen, anerkendes også i økonomiske kredse og fremhæves som en del af økosystjenesterne, mener han, selvom den er svær at måle.

»Forskningen viser, at en betydelig del af folk i almindelighed har en nytte, en glæde, ved at bidrage til at beskytte arter mod udryddelse og lægger vægt på, at det er centralt i naturpolitikken,« siger Bo Jellesmark Thorsen.

Rasmus Ejrnæs' kritik er dog ikke rettet mod den glæde, mennesker oplever i naturen, men nærmere mod fokus på den materielle nytte, som mennesker får fra naturen. Ifølge ham får mennesker mere materiel nytte ud af at udnytte naturen end at bevare biodiversiteten.

»Det er den direkte materielle nytte, som er årsagen til den biodiversitetskrise, vi står i, og det er den etiske og spirituelle værdi, vi tillægger naturen, som er den eneste mulige motivation for at standse biodiversitetskrisen,« siger Rasmus Ejnæs.

Overbevisende argumenter er nødvendige

Det er nødvendigt at forholde sig til, hvad det betyder for mennesker at beskytte eller miste biodiversiteten, mener professor i miljøøkonomi Mette Termansen. Det er nemlig ikke realistisk, at vi vil bevare særlig meget biodiversitet, hvis vi ikke forstår, hvad vi mister.

»Mennesker har rigtig svært ved at gøre noget bare for naturens skyld. Vi ved heller ikke, hvad naturen vil. Og så er der det aspekt, at hvis man skal bevare naturen, skal man også kunne overbevise folk om, at det giver mening,« siger Mette Termansen, der forsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Mette Termansen har arbejdet med økosystemtjenester, men hun mener ikke, at hendes forskning har en skjult dagsorden. Hun synes dog, at debatten om biodiversitet indeholder en stor portion subjektive holdninger.

»Hele denne debat er der meget retorik og idealisme i, som ikke nødvendigvis gør os klogere på, hvad de reelle afvejninger er. Men i forskningen er der mange udmærkede analyser, som søger at forstå sammenhængen mellem biodiversitetbeskyttelse og værdi for mennesker,« siger Mette Termansen.

Vi skal finde en balance mellem natur og mennesker

Disse argumenter overbeviser dog ikke den kritiske gruppe af forskere.

Rasmus Ejrnæs anerkender, at økonomi er vigtig som målestok for prioriteringer i samfundet. Men han er ikke overbevist om, at økonomi er en pålidelig målestok for værdier som skønhed i naturen og oplevelsen af at være beslægtet med naturen.

»Man skal finde ud af, hvordan vi får plads til både det nyttige og det unyttige, og hvor mange procent af biodiversiteten vi som samfund synes, vi har råd til. Men så skal vi først indse, at vi ikke kan få både-og, for mangfoldighed og nytte går hver sin retning. Og derfor går det jo ikke, hvis man bliver ved med insistere på, at nytte og mangfoldighed går hånd i hånd og måske endda er hinandens forudsætninger,« siger Rasmus Ejrnæs. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.