I de forløbne seks uger har vi undersøgt sundheden i Danmark ved at sammenligne danske forhold med forholdene i Storbritannien.
Danmark og Storbritannien er begge velstående europæiske velfærdsstater med offentligt finansierede sundhedsvæsener. Begge lande har en aldrende befolkning. Både det danske og det britiske sundhedsvæsen er under pres, og begge lande er i store træk enige om, hvad der skal til for at gøre befolkningen sundere.
Artikelserien blev til i samarbejde med sundhedsredaktionen hos vores internationale partner The Conversation UK, der også har publiceret alle artiklerne. Vi tog udgangspunkt i de spørgsmål, der optog os. Det, danskerne undrer sig over ved Storbritannien. Og det, briterne undrer sig over ved Danmark.
Derefter spurgte vi forskere i begge lande, hvad forskningen siger. Femten artikler senere var vi kommet vidt omkring.
Fra slik og overvægt til arbejdstid og receptpligtige opioider. Fra cykling og fødsler til skizofreni og fængsler. Vi har set nærmere på alkohol, latter, trafikstøj, fodbold og gambling og dansk sæd.
Vi har bevidst valgt en bred definition af sundhed. For jo længere vi kom, desto tydeligere blev det, at sundhed handler om meget mere end sundhedsvæsenet.
\ Serie: Sundhedskløften
Vi lever længere, flere har kroniske sygdomme, og mental mistrivsel er et stigende problem.
Det er fælles for både Danmark og Storbritannien, der også begge har skattefinansierede sundhedsvæsener.
Så hvad kan vi lære af hinanden?
Det forsøger vi at komme nærmere i denne serie, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan danskerne kan spise markant mere sukker, mens briterne stadig er mest overvægtige, eller hvordan vi regulerer vores fælles ’dårlige vaner’ som øl og gambling.
Du kan også læse om cykelkultur, vores forhold til kroppe og nøgenhed, faldende fertilitetsrater, sperm-industrien og præventionsvaner, sundhed i fængsler og støjforurening.
Find alle udgivne artikler i serien her.
Serien er et samarbejde mellem The Conversation UK og Videnskab.dk, og alle artikler er skrevet af danske og britiske forskere, som vil gøre os klogere på Danmarks og Storbritanniens forskellige forhold til sundhed, sygdom, trivsel og hverdagsliv.
Måske står det alligevel ikke så galt til i Danmark
Danskerne er gode til at få øje på det, der ikke fungerer herhjemme, men undervejs i artikelserien er vi igen og igen stødt på den samme reaktion fra vores læsere: Måske står det alligevel ikke helt så galt til herhjemme, som vi går og tror.
En sammenligning med Storbritannien kan sætte tingene i perspektiv.
Danmark bruger en mindre andel af den samlede økonomi på sundhedsvæsenet end Storbritannien. Alligevel lever danskerne længere, og Danmark klarer sig bedre på en række sundhedsmål.
Danskerne er blandt de folk i verden, der spiser mest slik. Alligevel er der markant færre svært overvægtige i Danmark end i Storbritannien.
Statistikker viser, at Storbritannien har verdens højeste forbrug af receptpligtige opioider pr. indbygger, og engelske børn bliver ofte indlagt på hospitalet på grund af huller i tænderne, selvom de har ret til gratis tandpleje.
Det er vidt forskellige forhold, men ser man ud over selve sundhedsvæsenet, begynder der at tegne sig et fælles mønster.
Danske forældre får mere støtte, når de får børn. Arbejdslivet i Danmark giver generelt mere tid til alt det, der ligger uden for arbejdet. For mange danskere er cykling ikke motion. Det er bare sådan, man kommer på arbejde.
Selv fængslerne fortæller en del af historien. I Danmark sidder omkring 70 ud af 100.000 indbyggere i fængsel. I Storbritannien er tallet omkring 170. Blandt personer, der løslades efter en fængselsstraf på under et år, begår omkring en tredjedel ny kriminalitet i Danmark. I England og Wales gælder det omkring to tredjedele.
Set fra den anden side af Nordsøen begynder nogle af de ting, vi tager for givet i Danmark, pludselig at se ganske usædvanlige ud.
Danmark er ikke et sundhedsmæssigt slaraffenland
Alligevel er næsten hver tredje danske bolig udsat for trafikstøj, der overstiger den nationale vejledende grænseværdi. Færre danskere cykler regelmæssigt, selvom Danmark er berømt for sin cykelkultur, og Danmark har sit eget komplicerede forhold til alkohol.
Selv de systemer, der ser nok så velfungerende ud udefra, har deres udfordringer. Danske fængsler kæmper med personalemangel og kapacitetsproblemer. Der er betydelige mangler i psykiatrien, og nogle gange falder sammenligningen ud til briternes fordel.
Når det gælder behandling af skizofreni, dækker de specialiserede tilbud om tidlig indsats i England for eksempel en langt bredere aldersgruppe og støtte i længere tid end det tilsvarende danske Opus-program.
Storbritannien er altså ikke bare et skræmmeeksempel, og Danmark har heller ikke altid svaret.
Samme idéer, forskellige virkeligheder
Det, der overraskede os mest, var, hvor ofte idéerne bag de to landes indsatser faktisk ikke var så forskellige. Begge lande ved, hvad der er godt for sundheden, at forebyggelse er bedre end behandling, og at en tidlig indsats gør en forskel.
Men når idéerne skal omsættes til praksis, har Danmark en række fordele. Danmark er et mindre land med mindre indkomstulighed og en befolkning, der er sundere på mange parametre. Velfærdssystemet og den offentlige infrastruktur gør det også lettere at træffe sunde valg.
Tag cyklen som eksempel. Om du rent faktisk sætter dig op på den, afhænger af mere end blot at vide, at cykling er sundt. Det afhænger af, om det føles trygt at cykle på vejene. Om cyklen er et praktisk transportmiddel på den pågældende tur. Om der er et sted at parkere den, og om alle andre også cykler.
Med andre ord afhænger det af beslutninger, der blev truffet, længe før du selv overvejede at sætte dig op på cyklen.
Igen og igen stødte vi på forskellige udgaver af den samme pointe i de artikler, som forskerne bidrog med. Sundhed er til stede i arbejdstiden. I gaderne. I maden. I fængslerne. I den støtte, man kan få, når man får et barn eller bliver alvorligt syg. Meget af det fandt sted, længe før man blev patient.
Set fra den anden side af hegnet
Måske er det netop værdien af at sammenligne lande: At vi får øje på det særlige ved det, vi ellers tager for givet.
Når man har boet et sted længe nok, begynder landets systemer at føles helt naturlige. At cykle på arbejde er bare at cykle på arbejde. Barselsorlov er barselsorlov. En bestemt måde at behandle sygdomme eller indrette en by på bliver ganske enkelt den måde, man gør tingene på.
Indtil man ser, hvordan det foregår et andet sted.
Der er rigeligt at klage over i Danmark. En del af kritikken er berettiget, og nogle af de ting, der tager sig godt ud i sammenligningen, er allerede under pres: Folk spiser færre hjemmelavede måltider, færre tager cyklen, fængslerne kæmper med problemer, og psykiatrien trænger til forbedringer.
Efter seks uger, 15 artikler og utallige sammenligninger på tværs af hegnet er det måske den vigtigste erkendelse, vi står tilbage med: Der er ting, Danmark skal rette op på. Men der er også ting, vi har grund til at sætte pris på – og ting, der er værd at kæmpe for at bevare.
Denne artikel er en del af serien Sundhedskløften / The Health Gap, der er et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation, hvor artiklen er publiceret i en engelsk version. Den er oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.
