Lorteforskning: Forskere finder art i kokasse, som før var ukendt i Danmark

Måske ser du bare en kokasse som det rene møg. Men blandt små insekter og leddyr kan en kokasse være et lille paradis, og køernes efterladenskaber udgør små økosystemer af forskellige arter, som lever i og af afføringen.

Som netop beskrevet i en artikel på Videnskab.dk har forskere kortlagt det rige liv i kokasser ved hjælp af DNA-spor. Og et af de spor, de fandt, stammede fra en sommerfuglemyg ved navn Psychoda grisescens, som officielt slet ikke hører hjemme i Danmark.

»Jeg anser det som fuldstændig troværdigt, at de har fundet spor efter sommerfuglemyggen. Man har allerede fundet mange andre arter, som tidligere var ukendte eller udokumenterede i Danmark med samme metode,« fortæller insektforsker Thomas Pape, som ikke har været en del af det nye studie.

Han forudser, at den relativt nye metode, som udnytter såkaldt miljø-DNA, vil føre til opdagelsen af langt flere nye og tidligere ukendte arter i Danmark.

DNA-efterforskning

Miljø-DNA er små spor af arvemateriale, som alle levende væsner afsætter i det miljø, hvor de færdes.

Ligesom når efterforskere fra politiet kan finde DNA-spor fra gerningsmænd, kan forskere altså finde DNA-spor fra forskellige dyre- og plantearter i vores natur.

»Det kan være et lille hår, et skæl eller en celle, som dyret efterlader. Det er nok til, at man kan spore, at dyret har været der. Fordelen er, at vi ikke er afhængige af at se dyrene, men vi kan bare finde sporene, som de afsætter i deres omgivelser,« siger lektor Philip Francis Thomsen, som er seniorforfatter på det nye kokasse-studie:

»Det betyder for eksempel, at vi ikke behøver at gennemtrawle et koralrev for at kortlægge livet dernede. Vi kan bare tage en vandprøve og se, hvilke fisk der er dernede, fordi de efterlader sig DNA-spor i vandet,« tilføjer han.

Vil opdage flere arter

I 2019 viste Philip Francis Thomsen og hans kolleger blandt andet også, at man på blomster fra Amagerfælled i København kunne finde spor efter, hvilke insekter som havde siddet på blomsterne. Et andet projekt, kaldet Insektmobilen, finder også DNA-spor efter danske insekter, men her kører forskerne og deres hjælpere rundt i biler med særlige insekt-net monteret på taget.

Ligesom insekter, der havner på forruden på bilen, rammer en række insekter ned i nettet, mens bilerne kører rundt i landet. Og ved hjælp af DNA-analyser kan forskerne bestemme, hvilke arter der er indsamlet i nettet.

»Når man kigger på deres data, har de fundet flere forskellige arter af fluer og hvepse, som vi ikke i forvejen kender fra Danmark. Så det er en ny og spændende måde at opdage nye arter, og det vil helt sikkert udvide listen over arter, vi har i Danmark,« fortæller Thomas Pape, som er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Ikke endegyldigt bevis

Han advarer dog imod at tro, at de nyere DNA-metoder gør det overflødigt at kunne finde og genkende arterne på traditionel vis.

»DNA’et er stadig kun indirekte bevis for, at dyrene er der. Står vi med et individ i hånden, kan vi være 100 procent sikre. Nogle beslægtede arter har næsten de samme DNA-stregkoder, så der er en vis form for sandsynlighedsregning indblandet, når man skal bestemme arten ud fra DNA. Hvis vi i stedet står med et fysisk eksemplar, har vi flere facetter at se på,« påpeger Thomas Pape.

Han tilføjer dog, at efterhånden som databaser over arters unikke DNA-stregkoder bliver bedre og mere opdaterede, bliver metoden også mere sikker.

Sommerfuglemyg er oversete

Det kan måske lyde mystisk, at der fortsat skulle være en masse uopdagede arter i Danmark i 2020, men Thomas Pape påpeger, at det langt fra er alle arter, som nyder samme opmærksomhed som eksempelvis vores store pattedyr.

Når det gælder sommerfuglemyg som den, der netop er opdaget i kokassen, mangler vi simpelthen danske forskere med ekspertise indenfor denne dyregruppe, påpeger Thomas Pape.

»Vi har ikke nogen forskere i Danmark, som for alvor kigger på den myggegruppe, som tæller sommerfuglemyg og dansemyg. Det er en ekspertise vi savner, hvis du spørger mig,« siger Thomas Pape, som suppleres af Philip Francis Thomsen:

»Der er ingen, som interesserer sig særligt for dem, så det er en lidt overset gruppe. Så det vil ikke undre mig, at der er mange flere arter, end vi går og tror, og derfor er det oplagt, at vi finder en ny art, som netop tilhører sommerfuglemyggene,« siger han.

Lort eller lækkert hotel?

Den manglende lyst til at beskæftige sig med sommerfuglemyg, kan måske også hænge sammen med myggenes levevis.

Hvis man skal finde dem og deres larver, skal man rode rundt beskidte steder.

»De lever normalt i slam, dynd, gødning, afløbsrør på badeværelser og lignende. Så det er nogle rigtig hyggelige dyr, som har et ulækkert levested for os andre, men for dem er det et tre-stjernet hotel. De er tilpasset steder, hvor organisk materiale går i forrådnelse,« fortæller Philip Francis Thomsen, lektor ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

Inden det nye studie kom på banen kendte vi ifølge Philip Francis Thomsen små 60 dansklevende arter blandt sommerfuglemyg, heraf 9 i slægten Psychoda. Men selvom Psychoda grisescens ikke var på den officielle artsliste i Danmark, var det ikke første gang, der blev fundet spor efter den i Danmark.

Flere kilder på fundet

Nogenlunde samtidig med, at forskerne tog prøver på kokasser i Mols i 2019, fandt Insektmobilen også DNA-spor efter Psychoda grisescens i Nordsjælland. Og da Aarhus-forskerne kiggede efter i forskningslitteraturen viste det sig, at der også var blevet fundet levende eksemplarer af Psychoda grisescens i Danmark i 2011.

»På den måde er der rigtig meget, som tyder på at den er god nok, og at denne her sommerfuglemyg er udbredt i Danmark. Nu har vi flere uafhængige kilder, som bekræfter, at deres DNA findes derude, og der er også indsamlet et eksemplar,« siger han.

Du kan læse mere om, hvordan miljø-DNA kan hjælpe os med at bevare truede dyrearter i denne artikel – og her kan du læse om, hvordan livet i danske have allerede er i gang med at blive kortlagt ved hjælp af miljø-DNA.