Kan fly skabe lokale regnbyger?

Forestil dig, at du står i en elv i den norske natur på en lun sommerdag, hvor skyerne hænger lavt i dalen.

Du er iført waders og fluefisker efter laks.

Pludselig flyver der et passagerfly over hovedet på dig, og så sker det:

Det begynder at regne.

Regnen er let, og efter blot 30 sekunder stopper det igen.

Sådan beskriver Catrine og Jesper, der normalt er bosiddende i Norge, deres oplevelse, da de en sommerdag opholdt sig ved en elv tæt på Værnes Lufthavn i Trondheim.

Derfor har de skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på, om det kunne være flyet, der forårsagede den kortvarige regn.

For at få svar på spørgsmålet - om fly kan skabe lokale regnbyger - har vi på redaktionen allieret os med meteorolog ved DMI’s forskningsafdeling Sebastian Pelt.

Og ifølge ham er der faktisk noget om snakken.

De rette omstændigheder

Det er muligt for fly at producere let, lokal regn nær en lufthavn, indleder Sebastian Pelt.

»Men kun, hvis de meteorologiske forhold er særligt velegnede til netop det,« forklarer han.

For at forstå hvad det betyder, skal vi se på både underafkølede vanddråber og lavt lufttryk.

»Selvom temperaturen er under frysepunktet, kan vand godt eksistere i flydende form,« forklarer han.

Det er det, som menes med ‘underafkølet’.

»Det betyder, at disse underafkølede vanddråber har en temperatur under frysepunktet, men samtidig befinder sig i en meget ustabil tilstand, hvor der ikke skal meget til, før de momentant fryser til is,« uddyber meteorologen.

»Det er ikke ved alle temperaturer under frysepunktet, at underafkølede vanddråber er lige ustabile – det er især i temperaturintervallet mellem -10 og -20 °C.«

Når først nogle af de underafkølede vanddråber fryser til is, så sker det på bekostning af andre underafkølede vanddråber. Og så sker der pludselig en hastig vækst af mængden af iskrystaller, som vokser sammen og falder ud af skyerne som sne.

Flyenes rolle i regnvejret

Så vand kan altså godt være under frysepunktet og stadigvæk være i flydende form, indtil det pludselig fryser.

Sker det i en sky, kommer der altså sne.

Men hvor kommer flyene så ind i billedet, fristes man til at spørge.

Heldigvis har Sebastian Pelt også svaret på det:

»Luftstrømmen omkring flyets vinge er sådan, at luften strømmer hurtigere hen over oversiden af flyets vinge end undersiden. Det skaber et lavere tryk på vingens overside, hvilket er hele essensen i løftet af et fly.«

Det lavere tryk på oversiden af vingen skaber også en såkaldt ‘adiabatisk afkøling’, hvilket betyder, at det får temperaturen til at falde lokalt, fortæller forskeren.

At fænomenet så ikke opstår hele tiden skyldes, at skyerne skal befinde sig i en bestemt højde, så temperaturerne er i det nævnte interval (- 10 til - 20 °C).

Det er typisk altostratus – et jævnt skylag i få kilometers højde – som lever op til temperaturkriterierne, og det tager typisk et fly lidt tid at nå den højde, forklarer Sebastian Pelt.

»Samtidig kræver det, at luften ikke er for tør under skyen, fordi snefnuggene eller regnen så når at fordampe, før den når jorden som nedbør,« forklarer han.

Summa summarum

Det kræver altså den rette luftfugtighed og de rette skyer med den korrekte temperatur på mellem -10 og -20 °C, før luftstrømmen ved flyets øvre del af vingen får vandet i skyerne til at danne iskrystaller, som så bliver til sne.

Den sne kan smelte og blive til regn, hvis temperaturen er over frysepunktet, og luftfugtigheden er høj nok til, at vandet ikke fordamper på vejen ned.

Vi siger tak til Catrine og Jesper, vores to danske læsere i Norge, for det yderst specifikke og tekniske spørgsmål. Der er to Videnskab.dk-t-shirts på vej til jer.

Vi siger også tak til meteorolog Sebastian Pelt fra DMI’s forskningsafdeling for at tage sig tid til at gøre os alle sammen klogere på, hvordan flytrafikken kan påvirke lokale vejrforhold.

Så hvis du opholder sig på Amager eller er i Legoland i Billund og pludselig oplever en let og kortvarig regnbyge, ved du altså nu hvorfor.