Vores læser Søren Ingemand undrer sig over, at fly ikke akvaplaner og skrider ud, når regnen vælter ned over landingsbanen.
Det har fået ham til at sende et spørgsmål ind til Spørg Videnskaben:
»Biler har det ikke så godt med meget vand på kørebanen, men hvorfor er det ikke et problem for fly, der lander eller letter?,« skriver han.
Vi sender spørgsmålet ud på en flyvetur og håber, der kommer et svar tilbage.
To årsager til, at fly ikke akvaplaner
Martin Puggaard er chef for Havarikommissionen, der undersøger årsager til havari med fly i Danmark. Han har selv baggrund som ingeniør og flyteknisk havariundersøger og er landets førende autoritet vedrørende farer ved flyvninger og landinger.
Ifølge ham er der gode grunde til, at landingsbaner ikke bliver til skøjtebaner, når det regner.
\ Fakta
Ifølge Martin Puggaard er der aktuelt to hovedfaktorer, som leder til havari: ’Controlled flight into terrain’, hvor enten computer eller menneskefejl er skyld i, at piloten tror, at flyet er et andet sted, end det i virkeligheden er. Eksempelvis, hvis et fly lander før landingsbanen starter. ’Loss of control in flight’, hvor der opstår en situation, hvor piloten mister kontrollen under flyvningen. Eksempelvis, hvis vejrforholdene ændrer sig, eller hvis der opstår en maskinel fejl.
»Der er to forhold, der gør sig gældende, så fly ikke akvaplaner. Det ene er landingsbanernes beskaffenhed, og det andet er udformningen af flyets dæk. I kombination med flyets vægt giver de to forhold flyet en fornuftig kontakt med landingsbanen, så det ikke skrider ud,« siger han.
Landingsbaner er mere avancerede end kørebaner
Netop kontakten til asfalten er vigtig for at opnå kontrol over flyet. Hvis eksempelvis en bil akvaplaner, mister den kontakten til asfalten og glider på vandlaget i stedet for. Når bilen glider på vandlaget, er det ikke længere muligt at hverken bremse eller dreje.
Det sker ikke i lufthavne, for landingsbaner i lufthavne er underlagt strenge regler og kontrol for udformning. Udformningen skal være således, at vand ikke har mulighed for at ligge i små pytter på landingsbanen, og samtidig skal nyfalden regn forsvinde hurtigt fra overfladen. Derfor er der blandt andet skåret riller i asfalten, som leder vandet væk fra landingsbanen.
På den måde er det et meget lille vandlag, som flyets dæk skal trænge igennem for at få kontakt med asfalten.
»Man har tænkt ind i design af landingsbaner, at dræningen er en smule anderledes og mere effektiv end på vejbaner til biler,« fortæller Martin Puggaard.
Højt dæktryk giver bedre vejgreb
Dækkene på flyet er den anden faktor, der gør landinger sikre, selv i vådt vejr.
Flyets dæk er på samme måde som bildæk udformet med riller, så de hurtigt leder vand væk fra kontaktfladen med underlaget.
Flyets enorme vægt er en ekstra faktor, som sikrer god kontakt til underlaget. Når flyets vægt hviler på hjulene, hjælper den dækkene med at trænge gennem vandlaget og opnå kontakt med asfalten. Jo større vægten er, des nemmere trænger dækket gennem vandlaget.
Desuden er lufttrykket i flydæk meget højt, da forskning fra Nasa har vist, at jo højere dæktrykket er, des højere skal flyet eller bilens hastighed være, før der sker akvaplaning (se den lille video ude til højre).
Fly kan skride ud ved at glide på luftlommer
Selvom fly øjensynligt ikke er i fare for at akvaplane ud af landingsbanen, kan der dog opstå et andet fænomen, kaldet ’reverted rubber’-akvaplaning, hvor effekten er den samme som ved normal akvaplaning – altså manglende kontrol og udskridning.
Reverted rubber-akvaplaning opstår, når flyets hjul enten sidder fast eller ikke er i omdrejning, når de rammer en våd eller fugtig landingsbane. Det kan også ske ved en blokering af hjulene under en hård opbremsning.
Derved vil den store energiudladning, der bliver skabt mellem dæk i højt fart og landingsbane, få vandet under dækkene til at koge og skabe en damppude mellem dæk og overflade. Den vil flyet glide på, uden at hjulene roterer.
»Fly er designet til, at spoilerne, der presser flyet ned mod landingsbanen ved landing, først kommer ud af vingerne, når hjulene drejer tilstrækkeligt hurtigt rundt. Hvis dækkene oplever reverted rubber under landing, vil spoilerne ikke automatisk komme ud, og så vil flyet ikke få det fornødne pres på dækkene til, at de kan trænge gennem vand/damp-laget,« forklarer Martin Puggaard.
Vi kan dog berolige med, at problemet ikke er større end, at piloten manuelt kan slå spoilerne ud, så flyet kan få solid og sikker kontakt til asfalten.
Vi håber, at Søren har fået besvaret sit spørgsmål. Der lander en Spørg Videnskaben-T-shirt, grå som en dag med masser af akvaplaning, i hans postkasse om få dage. Desuden takker vi Martin Puggaard for det gode svar.
Vi vil samtidig opfordre vores læsere til, at stille spørgsmål på redaktionen@videnskab.dk, hvis I grubler over noget, som I mangler hjælp til at finde svaret på.
Husk, at du også kan købe julens bedste mandelgave: Vores nye bog, 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et spark i skridtet?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.
