Den globale opvarmning har allerede skabt problemer for bønder og landmænd forskellige steder i verden. Afgrøderne dør af tørst, og høsten slår fejl.
Forskere forudser, at perioder med tørke kan ramme flere steder, og der er brug for en løsning på, hvordan vi kan få afgrøder til at blomstre med sparsomme mængder vand. Det virker som en umulig opgave, men forskere fra University of Cape Town i Sydafrika har en idé.
De har undersøgt en række planter, som har en særlig evne: De kan klare sig uden vand i perioder på alt mellem nogle måneder og år, og når de får vand igen, blomstrer de og ’genopstår’.
Jill Farrant, der er professor i molekylær fysiologi og planters udtørringstolerance ved University of Cape Town, er en af de forskere, der har undersøgt disse planter. Hun fortæller om forskningen i en TED Talk, som du kan se længere nede i artiklen.
»Hvede, ris og majs udgør størstedelen af de afgrøder, som vi spiser, men vi får ofte billeder af majsmarker i Afrika, som den ene uge står friske og grønne, men efter to uger uden regn er døde. Men vi har en løsning, ‘genopstandelsesplanter’. Disse planter kan miste 95 procent af deres vand på cellebasis, men genopstå, hvis du giver dem vand. Der findes kun 135 planter på verdensplan, der kan det her,« forklarer Jill Farrant i videoen.
LÆS OGSÅ: Forsker: Ingen evidens for ekstrem tørke og oversvømmelser i det 20. århundrede
Anti-udtørringsgener findes i alle planter
Jill Farrant har forsket i planters udtørringstolerance i 25 år og har prøvet at forstå, hvordan planter kan næsten dø af tørst, men stadig være i live.
Forskning i dette har ført til, at hun og et hold forskere har identificeret nogle gener, der, når tørken rammer, bliver tændt.
Planterne kan på den måde beskytte de vigtigste dele af planten, men lade resten ‘dø’ indtil der kommer vand igen, hvor de så kan vokse igen.
Disse gener er også blevet identificeret i hvede, ris og majs, men her bliver de ikke tændt, når der er perioder med tørke. Derfor dør planten er tørst.
Jill Farrant og gruppen af forskere har derfor forsøgt at indsætte den ‘kontakt’, som gør, at genopstandelsesplanterne overlever, i majs.
Majsene med generne viste sig at udstå tørke meget bedre, end majsene uden generne.
LÆS OGSÅ: Frøer udfordrer evolutionsteorien
Ikke tale om genmodificering
Jill Farrant mener ikke selv, at der er tale om genmodificering af planterne, da de jo selv har generne i sig, men blot har brug for den genetiske kontakt, der kan tænde for generne på det rigtige tidspunkt.
»Alle de afgrøder, vi spiser i dag, hvede, majs og ris, har alle undergået en form for genetisk modifikation gennem tiden, men vi ser ikke på dem som GMO-afgrøder, fordi det er sket over længere tid og med avlsprogrammer. Med dette projekt forsøger vi at tænde for et sæt gener, som allerede er til stede,« forklarer hun i videoen.
LÆS OGSÅ: GMO: Er gensplejsning af afgrøder en god teknologisk løsning eller en unødvendig fare?
Forskerne har dog endnu ikke forstået, hvorfor disse gener kun bliver tændt i nogle planter under tørke. Det er en del af den videre forskning.
