Efter vintermørkets kulde kommer forårets lysegrønne herlighed. Blomstrende træer, bare fødder, forelskelser, masser af helligdage og duften af grillet kød siver langsomt, men sikkert ind i vores humør.
Hele verden kan bare komme an!
Følelsen af opstemthed gælder ikke bare mennesker, men tilsyneladende også køer.
Når foråret kommer, bliver de sluppet ud i friheden på græsset efter at have tilbragt vinteren i stalden, der beskytter dem mod vind og vejr.
Og når køerne vælter ud i foråret, danser de vildt rundt, som man kan se i videoen herunder.
Fænomenet har fået vores læser Nikolaj Egebjerg Hansen til at undre sig over, hvad i alverden der ligger bag den pudseløjerlige adfærd.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Køernes kådhed skyldes mere plads og skridsikkert underlag
Spørg Videnskaben sender straks spørgsmålet videre til Lene Munksgaard, der forsker i malkekvægs adfærd ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Hun forklarer, at de nye omgivelser ganske rigtigt er den vigtigste årsag til køernes kådhed.
Det hænger især sammen med to forskelle på vintertiden i stalden og forårstiden på græsset, fortæller Lene Munksgaard:
- Når køerne kommer ud på græs, har de jo en langt større bevægelsesfrihed end de har inde i stalden. De større græsarealer får dem ganske simpelt til at bevæge sig mere.
- Underlaget inde i stalden er tit mere glat og hårdt, så køerne tøver mere med at bevæge sig for voldsomt rundt. Når så de kommer ud på græsmarken, har de pludselig et underlag, hvor de typisk kan bevæge sig noget mere sikkert.
\ Læs mere
Nogle køer danser mere end andre
Hvorfor er der så nogle køer, der bliver så kåde, at de ligefrem giver sig til at danse?
Lene Munksgaard forklarer, at alle ko-racer har det med at danse, når de kommer på græs første gang.
Men ligesom der er forskel på mennesker, er der også forskel på køer.
Hvis køernes forårsiver hænger så meget sammen med et bedre underlag og mere bevægelsesfrihed, er det måske nærliggende at drage denne konklusion:
De køer, der danser mest, når de bliver sluppet ud i foråret, er også de køer, som har mest brug for det. Med andre ord: de mest dansende køer er også de køer, der har haft den mindste bevægelsesfrihed og det værste underlag inde i staldene.
Omvendt gælder det, at køer, som danser knap så meget, har haft mere bevægelsesfrihed og bedre underlag inde i stalden. Eller hvad?
Køernes dans kan være et tegn på frygt
Men så let kan man ikke stille det op, mener Lene Munksgaard. Ko-dansen er nemlig ikke bare et glædesudbrud, men kan også være et tegn på frygt:
»Det er ikke sådan, at de køer, der danser mest, har haft det værre inde i staldene. Selvom bevægelsesfriheden og underlaget forklarer en del, så er der også andre faktorer, der spiller ind.«
\ Køer er ikke farveblinde
Vidste du, at køer kan se i farver?
En udbredt myte om køer er, at de er farveblinde. Men hvis du konsekvent tager en blå kedeldragt på, når du fodrer en ko og nusser den bag øret i samme åndedrag, vil koen ofte være mest imødekommende over for dig, når du har en blå kedeldragt på.
»Hvis de køer, der bliver lukket ud, kender hinanden i forvejen, vil de ofte løbe mindre rundt. Derimod vil de løbe mere, når de er blandt fremmede. Det skyldes, at der også kan være en frygtreaktion forbundet med fænomenet. Køerne bliver skræmte, når så mange andre fremmede køer løber rundt om dem.«
»Men allerede efter få dage går køerne som regel stille og roligt ud fra stalden,« siger Lene Munksgaard.
Køer er altså ikke bare en flok glade dansetrolde, når de kommer på græs. Også køer kan være bange for det nye, men de vænner sig hurtigt til det.
Således oplyste siger Videnskab.dk tak til Lene Munksgaard for hendes svar og til Nikolaj Egbjerg Hansen for hans spørgsmål – en vaske ægte ko-produktion.
Du kan læse flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Du kan også stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.
