Hvilken ægge-ende kommer først ud af hønen?
En forsker bliver selv overrasket, da han finder ud af svaret på ugens spørgsmål i Spørg Videnskaben. Det piller nemlig ved store spørgsmål om både liv og død og røntgenfotograferede høns.
En forsker bliver selv overrasket, da han finder ud af svaret på ugens spørgsmål i Spørg Videnskaben. Det piller nemlig ved store spørgsmål om både liv og død og røntgenfotograferede høns.

Nogle gange lykkes det at prikke hul ind til en lille blomme af uvidenhed hos selv den mest entusiastiske forsker.
Tag nu for eksempel Hans Ranvig, lektor i husdyrproduktion på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Her gik han og troede, at den buttede ende kom først ud af hønen, når den lægger æg.
»Den buttede ende har jo mere skalmateriale, der rammer jorden på samme tid, så på den måde bliver trykket rent teoretisk fordelt bedre pr. arealenhed, så ægget ikke går i stykker,« tænkte han.
Men hans verdensbillede ændrer sig, da han bliver bedt om at finde et fagligt korrekt svar til Spørg Videnskaben. Tidligere radiovært og programsekretær Jimmy Stahr har nemlig bedt redaktionen om at finde ud af, hvilken ende af ægget, der kommer først ud af hønen.
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Vi kvitterer for spørgsmålet med en T-shirt og følgende videnskabeligt korrekte svar fra Hans Ranvig:
»Jeg har fundet bogen 'Genetics of the Fowl'. På side 277 står noget i retning af, at 80 procent af alle æg lægges med den spidse ende først,« fortæller Hans Ranvig.
»Man har tidligere prøvet at røntgenfotografere en høne med et æg, og andre har lagt kulstøv ned i reden for at se, hvordan ægget landede. Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan man undersøgte det sidste gang, men man fandt ud af, at der var forskel på de forskellige racelinjer, altså kommercielle hybrider,« uddyber Hans Ranvig.
Det viser sig, at hønen faktisk slet ikke bare ligger dér og lægger æg. Den står op. På den måde kan den bedre presse i op til et helt minut, inden ægget kommer ud. Afstanden til gulvet øger selvfølgelig risikoen for, at ægget bliver knust mod en hård overflade, men det har hønen allerede tænkt på, fortæller Hans Ranvig.
»Når den står der med kloakledningen helt åben, er der ikke særligt langt til gulvet. Og normalt vil en høne altid lægge æg på stødabsorberende materiale som hø eller pigmåtter,« forklarer han.
Hans Ranvig kan til gengæld ikke forklare med sikkerhed, hvorfor ægget som regel kommer ud med den spidse ende først. Det er oplagt, at det er rarest for hønen at føde den spidse ende først.
»Man kan antage, at det er lettere at lægge ægget, fordi det er mere strømlinet på den måde,« gætter han.

Hans Radvig mener, at det formentlig er ligegyldigt for kyllingen, hvilken vej ægget vender, når det kommer ud af hønemor. Men han giver den bonusoplysning, at det faktisk betyder liv eller død for kyllingen, hvilken vej den selv vender inde i ægget.
»Den buttede ende har mange flere porer - bittesmå huller, som kyllingen får ilt igennem. Hvis kyllingen skal have en chance for at komme ud, skal den være orienteret mod den buttede ende, så den kan trække vejret, før den skyder hul på ægget. Hvis en kylling vender forkert, kan den ikke komme ud. Men det er meget, meget sjældent, det sker,« forsikrer Hans Ranvig.
Hvis du selv har et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk.
Denne artikel blev første gang publiceret 2. maj 2008.