Hvide, glatte og på størrelse med meloner. I årtier har gådefulde æggeskaller, der er fundet i store dele af Australien, været genstand for heftig debat i forskerkredse.
På den ene side har forskere foreslået, at æggene kom fra Genyornis newtoni, en uddød kæmpefugl, der på udseendet kunne minde om en blanding mellem en gås og en struds, mens andre forskere har ment, at skallerne stammer fra den meget mindre Progura-fugl, der er en ligeså uddød art i slægten tallegallahøns.
Men nu mener forskerne bag et nyt studie, heriblandt flere fra Københavns Universitet, at kunne påvise én gang for alle, at æggenes ophav kan spores tilbage til Genyornis newtoni - en to meter høj og 200 kilogram tung fugl, der traskede rundt på det australske kontinent indtil dens uddøen for omkring 50.000 år siden.
Et frygtindgydende væsen, der i lighed med andre uddøde kæmpefugle fra Australien kaldes en ‘Demon duck of Doom’ - en dæmonand fra dommedag.
»Studiet er vigtigt, fordi forskningen omkring disse æggeskaller spænder over alt fra menneskets ankomst i Australien til klimaforandringer i tiden omkring fuglens uddøen. Hvis æggene viste sig at komme fra en anden fugl, ville hele samtalen ændre sig,« siger Josefin Stiller, der er adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie.
Svaret har ligget i proteinerne
Studiet er bygget op omkring æggeprøver fra to forskellige steder i Australien - Walleroo og Woodpoint.
»Normalt, når man skal datere biologisk materiale, kan man tage DNA-prøver. Men fordi æggeprøverne har ligget under den australske sol i 50.000 år, er alt DNA kogt væk,« siger Matthew Collins, der er en af forskerne bag studiet og professor i biomolekylær arkæologi på Cambridge University og Københavns Universitet.
Forskerholdet har derfor tyet til en anden metode:
I det nye studie pulveriserede forskerne proteinerne i blegemiddel og satte dem derefter sammen igen i den rigtige rækkefølge. Derudover undersøgte de deres struktur ved hjælp af kunstig intelligens.
Derefter kunne de sammenligne protein-sekvenserne med nulevende fuglearter og på den måde finde frem til æggenes biologiske ophav.
»Ud fra protein-sekvenserne stod det klart, at æggene ikke stammede fra nogen fuglefamilie, der er levende i dag, men at de i stedet kommer fra en uddød art i samme biologiske gruppe som ænder, svaner og høns,« fortæller Josefin Stiller.
»Prøverne viste også, at æggene ikke kom fra den mere specifikke Galliformes-gruppe, og på den måde kunne vi udelukke, at æggene havde sit ophav hos Progura-fuglen, men derimod hos Genyornis.«
Man skal altså heller ikke lade sig forvirre af fuglens store krop, der til forveksling kunne minde om emuer eller strudse, fortæller Josefin Stiller:
»Der er ingen tvivl om, at æggene ikke kom fra strudse- og emugruppen. Protein-sekvenserne ligner som sagt noget, vi kender fra høns eller ænder, der rent evolutionært skiltes fra emuen for omkring 100 millioner år siden.«
Ikke alle er overbevist
Forskernes tilgang med analyse af proteinsekvenser er ny i diskussionen omkring æggene, der indtil nu primært har taget udgangspunkt i deres størrelse og udseende.
På trods af den nye tilgang stiller nogle eksperter sig fortsat kritisk over for, at æggenes ophav har været dæmonanden.
En af disse er Trevor Worthy, palæozoolog og lektor på Flinders Universitys College of Science and Engineering i Australien.
»Hvis forfatterne bag studiet har ret i, at disse æggeskaller er korrekt henvist til Genyornis, en kæmpe mihirung (biologisk gruppering af de australske kæmpefugle, red.) med en gennemsnitlig vægt på 250 kilo, så forklarer det ikke de tidligere problemer, der er blevet rejst,« fortæller Trevor Worthy i et skriftligt svar til Videnskab.dk.
»For det første er disse æg mere end 4-5 gange mindre end forventet, givet størrelsen på Genyornis.«
»For det andet, havde Genyornis’ lige så store forfædre kæmpeæg af passende størrelse, som var meget ‘udsmykkede’. Disse formodede Genyornis-æggeskaller er glatte. At have nært beslægtede medlemmer af en familie, der skifter fra udsmykkede æg i passende størrelse til minimale og glatte æg, ville være en uset evolutionær forandring.«
Trevor Worthy peger på uddøde gigantiske tallegallahøns som et bedre bud.
»Det er nemmere at forestille sig, at en søstergruppe til tallegallahøns ville have en anden proteinsammensætning, end det ville være at acceptere de ekstreme evolutionære ændringer i biologien, som det ville være tilfældet, skulle æggene komme fra Genyornis,« siger Trevor Worthy, palæozoolog og lektor på Flinders University.
Matthew Collins, en af forskerne bag studiet og professor i bimolekylær arkæolog, fortæller, at deres studie ikke har været ment som et svar på den diskussion, der har foregået.
»For at være ærlig, så var vi ikke klar over, at emnet har været så kontroversielt,« siger han.
»Alt, hvad vi kan sige, er, at vores studie med protein-sekvenserne er utvetydig: Æggeskallerne kommer fra samme familie som høns eller ænder. For mig at se, kan det ikke være andet end Genyornis,« siger Matthew Collins.
Mennesket var roden til dæmonandens uddøen
Tidligere studier har vist forkulning af æggeskallerne. Det peger ifølge Matthew Collins på, at mennesker har stjålet og tilberedt æggene.
Han tror dog ikke, at de forhistoriske mennesker har haft de fuldvoksne dæmonænder på menuen:
»Vi har endnu ikke fundet noget, der kunne antyde, at mennesker har jagtet og spist de her fugle,« fortæller han og henviser til fuglenes frygtindgydende træk og massive størrelse:
»De har været skrækindjagende. De har lignet emuer, men med et større hoved, større næb og mere muskuløse,« siger Matthew Collins.
»Som en kæmpe gås!«
Derimod har de store, næringsrige æg tilsyneladende været en for stor fristelse for de tidlige australiere, og det er muligvis det, der har ført til de store fugles uddøen.
»Det er ret sørgeligt,« tilføjer Matthew Collins.
»Det er en fugl, der har været på Jorden i 50 millioner år, og som uddøde for så nyligt som for 50.000 år siden,« siger han.
