Hvilke konsekvenser har den lave børnedødelighed for menneskets evolution?

I begyndelsen af 1840’erne var spædbarnsdødeligheden i Danmark voldsomt høj.

Næsten 250 af 1.000 fødsler endte på tragisk vis, men i dag er situationen en helt anden.

Nu til dags dør 4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark inden for deres første leveår.

Den samme historie gælder også for resten af verden, hvor spædbørnsdødelighedsraten samlet set er faldet markant.

Men hvordan vil det påvirke os som art i fremtiden, at flere og flere mennesker overlever?

»Jeg har ofte tænkt på, at naturen tilgodeser de mutationer, som giver et individ en fordel inden for en art og udrydder uhensigtsmæssige mutationer. Hvilken indflydelse har det på mennesker, at der ikke sker en naturlig selektion, men at børnedødeligheden hos vores art i stedet er så lav?,« spørger læseren Mikael i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Med andre ord – hvis vi skal være noget kyniske – bliver menneskeheden i fremtiden en mere sårbar art, når medicinske fremskridt er med til, at de svageste, der måske normalt ville dø som børn, alligevel ender med at overleve?

For at finde svaret har vi ringet til Søren Rosendahl, der er professor i økologi og evolution ved Københavns Universitet, der hurtigt slår fast, at det ikke er første gang, at han får det spørgsmål:

»Jeg kender selvfølgelig godt til denne bekymring. Jeg hører den også fra mine studerende. De spørger dog ikke ind til børnedødelighed, men derimod til hvad sygdomme såsom diabetes har af konsekvenser for menneskets evolution.«

\ Læs mere

Sådan fungerer evolution

Ikke et spørgsmål om genetik

»Jeg svarer dem altid følgende: Når alle med arvelig diabetes kan overleve, kommer vi så til at se flere og flere tilfælde med diabetes 1 i fremtiden? Svaret er nej,« forklarer Søren Rosendahl og fortsætter:

»Hvis man skal have noget til at øge i frekvens, skal det have en fordel. Og fordelen i dette tilfælde er det, som hedder fitness. Fitness er sandsynligheden for at nå til den fødedygtige alder gange med antallet af afkom. Hvis du har diabetes 1, er der ikke noget, der tyder på, at du får flere børn end dem, der ikke har diabetes. Det vil sige, så øges antallet med diabetes 1 ikke. Og måske får du endda færre.«

Når det gælder spædbørnsdødelighed, handler det om et område, der i denne henseende ikke har så meget med genetik at gøre. Og generelt er der tale om en stor misforståelse, mener Søren Rosendahl.

Arvelige sygdomme stiger ikke i frekvens, medmindre der er en fordel. Det er det, vi kalder naturlig selektion. Man så misforståelsen under Anden Verdenskrig i Tyskland, hvor nazisterne havde teorier om ‘racehygiejne’, der gik ud på, at man skulle aflive mennesker med handicap for at frembringe den “rene germanske race”. Men det er altså ikke rigtigt.

»Grunden til, at der er en høj spædbørnsdødelighed, er ikke nødvendigvis, at de givne spædbørn har en eller anden medfødt sygdom. Den populationsvækst, der har været blandt mennesker, førte for over hundrede år siden til, at vi i Danmark levede meget tæt sammen – og under meget dårlige forhold,« forklarer Søren Rosendahl.

Han peger på udviklingen i tredjeverdenslande som et eksempel, hvor man gennem de seneste årtier har opnået en lavere børnedødelighedsfrekvens, da man har fået bedre hygiejne og mere fokus på ernæring.

Søren Rosendahl kalder det for udefrakommende faktorer, der ikke har noget med genetik at gøre.

»Det er ikke sikkert, at spædbørnsdødeligheden var lige så høj, dengang det forhistoriske menneske boede i huler sammenlignet med 1800-tallets København, hvor man levede under usle forhold, og rotterne tissede over det hele,« som han udtrykker det.

Set det under coronapandemien

Ifølge evolutionsprofessoren afspejler coronapandemien det forbedrede fokus på hygiejne:

»I det forrige århundrede havde man slet ikke fokus på hygiejne, hvor lægerne gik direkte fra at have obduceret et menneske til at gå direkte ind til en kvinde i barselssengen,« siger Søren Rosendahl og tilføjer:

»Lige så snart lægerne begyndte at vaske hænder, inden de begyndte at tilse en ny patient, faldt mortaliteten blandt fødende kvinder voldsomt. Men det har jo ikke noget med evolution at gøre. Det er en kulturel udvikling.«

\ Læs mere

Darwin, indavl og børnedødelighed

Et spørgsmål om prioritering

Gennem millioner af år har alt fra mikroorganismer til dyr og planter nedarvet små genetiske ændringer, som vi i dag kan se i den utrolige mangfoldighed, der findes i naturens verden.

Evolutionen betyder, at organismer, såsom dyr og planter, har tilpasset sig forskellige forhold. Det ser vi i dyreriget, for når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man yngler, er der stor forskel på eksempelvis fisk og mennesker.

»Fisk producerer en helt masse afkom, hvor der er en selektion på det stadie. Det er anderledes. Der er en stor dødelighed blandt nyfødte fisk, da der foregår en naturlig selektion, hvor de stærkeste overlever. Det gør der ikke hos mennesker. Dyr som os har en anden strategi. Som man også ser hos elefanter, føder vi få børn og er drægtige i lang tid. Til gengæld bruger man også en stor del af sin energi på yngelpleje,« forklarer Søren Rosendahl.

Vi takker Søren Rosendahl for at rette misforståelsen, og vi takker Mikael for spørgsmålet. Han modtager en T-shirt som tak.

Hvis du har et spørgsmål, som du ønsker svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

\ Læs mere

Evolutionen har gjort os alle til de fødte statistikere

\ Læs mere

Evolutionen kan forklare, hvorfor nogle er som forældre for deres kæledyr

\ Læs mere

Kannibal-tudser sparker gang i lyn-evolution