Evolutionen kan forklare, hvorfor nogle er som forældre for deres kæledyr

Har du også lagt mærke til de mange katte, som bliver fragtet rundt i små klapvogne? Eller klistermærker på bilernes bagklap, der proklamerer bilejerens kærlighed til sine pelsklædte 'børnebørn'?

Du ser ikke syner. Flere af os investerer i dag rigtig meget tid, mange penge og en stor del opmærksomhed i vores kæledyr.

Det minder jo frygteligt meget om forældreskab - bare over for kæledyr, ikke menneskebørn.

Kan denne form for omsorg for dyr virkelig betragtes som det at være forældre? Eller er der noget helt andet på spil?

Jeg er antropolog, og jeg studerer samspillet mellem mennesker og dyr, et felt som også kaldes antrozoologi. Jeg vil gerne forstå 'kæledyrsforældrenes' adfærd bedre ud fra et evolutionærvidenskabeligt perspektiv.

Det er altså et kuriosum, for når alt kommer til alt, indikerer såvel kulturelle normer og evolutionær biologi, at mennesker bør fokusere på at opdrage deres egne børn, ikke dyr af en helt anden art.

Flere mennesker uden børn, flere kæledyrsforældre

Dét, der sker lige nu, er unikt i menneskehedens historie. Mange samfund, inklusiv USA, oplever store forandringer i forhold til, hvordan vi lever, arbejder og socialiserer.

Fertilitetsraterne er lave, og der er mere fleksibilitet i, hvordan vi vælger at leve vores liv.

Disse faktorer kan resultere i, at flere videreuddanner sig og definerer sig selv som individer, i stedet for at forpligte sig over for en familie. Når alt det basale er taget hånd om, kan vi nemlig fokusere på de højere rangerende psykologiske behov som følelsen af præstation og formål.

Scenen er altså sat til, at nogle vælger at fokusere på deres kæledyr frem for at få børn.

I tidligere forskning interviewede jeg 28 selverklærede børnefri kæledyrsejere for bedre at forstå, hvordan de forholder sig til deres dyr.

De pointerede alle, at de aktivt valgte katte og hunde i stedet for børn.

Erstattede potentielle menneskebørn med 'pelsbabyer'

I mange tilfælde brugte de børnefri kæledyrsejeres forældre-barn relationelle termer - for eksempel ved at kalde sig selv for kæledyrets 'mor'. Mange forklarede, at det simpelthen er en slags 'genvej' til hurtigt at forklare relationen.

De lagde vægt på at opfylde deres hunde og kattes artsspecifikke behov, for eksempel ved at opfylde dyrets behov for at fouragere ved at severe måltiderne ved hjælp af et 'madpuslespil', mens de fleste menneskebørn jo som bekendt spiser ved bordet.

Disse kæledyrsejere anerkendte altså forskellene mellem dyrs og børns behov i forhold til ernæring, socialisering og læring.

De havde gjort sig tanker, før de erstattede potentielle menneskebørn med 'pelsbabyer' ved at behandle dem som små, lodne mennesker.

Andre forskere har fundet tilsvarende forbindelser, som viser, at børnefri kæledyrsejere opfatter deres kæledyr som emotionelle, tænkende individer.

Denne måde at forstå dyrets sind på er med at føre til udviklingen af en forældreidentitet over for kæledyret.

I andre tilfælde finder usikre individer, at deres behov for at udvise omsorg i tilstrækkelig grad bliver opfyldt af at passe kæledyrene, hvilket cementerer deres beslutning om at forblive børnefrie.

Omsorg er en del af at være menneske

Men disse ellers interessante fund besvarer stadig ikke spørgsmålet: Er folk, der vælger kæledyr frem for børn, virkelig forældre for deres kæledyr? For at svare vendte jeg mig mod forældreskabets og omsorgens evolution.

Evolutionsantropologen Sarah Hrdy skrev i 2009, at mennesker er samarbejdsvillige avlere. Det betyder bogstaveligt talt, at det ligger i vores DNA og vores nedarvede historie, at vi hjælper med at tage os af afkom, der ikke er vores egne.

Antropologer og biologer kalder denne egenskab for 'alloparenting'.

Det er en evolutionær adaption, der hjalp os med at påtage en del af en omsorgsopgave for et barn, som vi ikke var biologiske forældre for, så barnet overlevede.

For tidlige mennesker bestod dette gamle samfund sandsynligvis af små samlersamfund, hvor nogle man byttede børnepasning for mad og andre ressourcer.

\ Læs mere

Studie gennem 53 år: Gorillaflokken sikrer, at moderløse unger klarer sig lige så godt som andre unger

Evolutionær historie forklarer kæledyrsforældrene

Jeg foreslår, at det er denne evolutionære historie, der forklarer kæledyrsforældrene.

Hvis mennesker udviklede sig til at være alloparente, og vores miljø nu gør det sværere eller mindre tiltrækkende for nogle at opfostre menneskebørn, giver det mening for folk at være alloparente for andre arter, der lever i deres hjem.

Når vi udøver alloparenting i forhold til vores kæledyr, kan det være en måde at opfylde det udviklede behov for at at drage omsorg og samtidig reducere den tid, de penge og den følelsesmæssig energi, vi skal investere, sammenlignet med at drage omsorg for et barn.

Forskelle i omsorg for kæledyr

For yderligere at forstå fænomenet med børnefrie voksne, der er forældre til deres kæledyr, lancerede jeg en onlineundersøgelse via de sociale medier, hvor jeg søgte svar fra hunde- og katteejere, som var over 18 år og bosiddende i USA.

Spørgeskemaundersøgelsen, som omfattede spørgsmål om tilknytning og omsorgsadfærd, benyttede Lexington Attachment to Pets Scale, som er et spørgeskema (selvrapportering), som måler den emotionelle tilknytning, mennesker har til dyr.

Undersøgelsen stillede også en række spørgsmål, jeg havde udviklet for at undersøge specifik menneskelig omsorgsadfærd rettet mod kæledyrene – eksempelvis fodring, badning og træning, samt hvor meget autonomi kæledyret havde i hjemmet.

Det endelige udvalg af 917 respondenter bestod af:

• 620 forældre (til menneskebørn, red.)
• 254 personer, der ikke var forældre
• 43 personer, der enten svarede 'ved ikke' eller nægtede at svare
• De fleste af respondenterne var gift eller i et partnerskab, der havde varet i mere end 1 år (57 procent)
• De fleste var mellem 25 og 60 år (72 procent) og havde som minimum en bachelorgrad (77 procent)
• De var hovedsagligt kvinder (85 procent) og heteroseksuelle (85 procent), en almindelig skævvridning inden for forskningen i menneske-dyr-interaktioner

\ Læs mere

Aldrig set før: En delfin-mor har adopteret en dværgspækhugger

Investerer tid, penge og følelsesmæssig energi

Både forældre og ikke-forældre rapporterede om meget tid brugt på træning og leg med deres kæledyr.

Dette fund giver mening, da alle kæledyrsejere skal hjælpe deres hunde og katte med at lære at navigere i en menneskelig verden. Studiets respondenter rapporterede socialt samvær, træning og berigelse, blandt andet leg, for deres dyr.

Respondenterne, der ikke var forældre, var mere tilbøjelige til at være den person, der ydede generel omsorg for dyret.

Det giver også mening, da forældre ofte adopterer eller køber kæledyr som en måde at hjælpe deres børn med at lære at tage ansvar og tage sig af andre.

Dyreejere uden børn investerer tid, penge og følelsesmæssig energi direkte i deres kæledyr.

Respondenterne, der ikke var forældre, rapporterede en højere grad af generel tilknytning til deres dyr.

De så oftere deres kæledyr som individer. Ikke-forældrene var også mere tilbøjelige til at bruge familietermer som 'forælder', 'barn', 'børn' og 'beskyttere', når de beskrev deres forhold til deres kæledyr.

Udviklet til at drage omsorg

Det er denne forskel, kombineret med evidens fra min tidligere forskning om, at disse individer adresserer de artsspecifikke behov hos hunde og katte i deres varetægt, der indikerer, at kæledyrsforældre virkelig er forældre til deres kæledyr.

Selvom det ved første øjekast forekommer helt anderledes - hundetræning i stedet for forældremøder eller lufteture i stedet for malebøger - har de samme funktion.

Uanset om det er et barn eller et kæledyr, føler mennesket det samme udviklede behov for at drage omsorg, beskytte, undervise og elske et sansende væsen.

Mine kolleger og jeg vil fortsætte med at indsamle data fra hele verden om, hvordan mennesket lever med dyr. Indtil videre leverer dette studie evidens for, at mennesket måske er udviklet til generelt at drage omsorg, snarere end specifikt til at være forældre.

Så hvem vi er forældre for, og hvornår bliver vi forældre, er et langt mere fleksibelt spørgsmål, end man måske umiddelbart skulle tro.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Kæledyrsejere oplever mindre stress og ensomhed under nedlukningerne

\ Læs mere

Hvor klimavenligt er dit kæledyr?

\ Læs mere

Katte er blevet mere kælne under corona-nedlukningerne, ifølge stort kæledyrsstudie