»Hvordan vil evolution vise sig hos mennesker i fremtiden?« spurgte en læser af magasinet Illustreret Videnskab en gang bladets journalister i deres brevkasse.
Svaret var, at det er sandsynligt, at vores lilletæer før eller siden forsvinder, for vi bruger dem ikke.
Men hvordan fortæller den ene generation så den næste, at lilletæerne ikke skal være der mere? Hvordan virker evolution?
Vores arvesystem er ikke perfekt
Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen fra Aarhus Universitets Afdeling for Terrestrisk Økologi kaster lys over evolutionens gåde.
Er det rigtigt, at vores lilletå måske forsvinder?
»Ja, det er muligt. Men det er ikke sandsynligt, i hvert fald ikke lige foreløbig. Man kan sige, at der ikke er noget, der taler for, at den skal forsvinde – det vil sige, at lilletåen ikke giver dem, der har den, store fordele. Men der er heller ikke noget, der fastholder den - det vil sige, at mangler man den, er man heller ikke ramt af store ulemper.«
Hvordan hænger det sammen?
»Det hænger sådan sammen, at muligheden for evolution udspringer af, at vores arvesystem ikke er perfekt. Det vil sige, at når vi får vores gener fra vores mor og far bliver al information ikke overført perfekt, og der vil opstå nogle fejl og afvigelser – det kaldes genetisk variation. De fleste vil føre til, at en celle går til grunde, men hvis ikke fejlen er så slem, så kan cellen leve, og fejlen eller varianten bliver en del af en persons dna.«
»Eksempelvis har en mutation i det gen, der danner farvestoffet i vores øjne, engang skabt genetisk variation for egenskaben øjenfarve (brune øjne eller ”mutationen” blå øjne).«
»Og fordi en lilletå ikke har stor betydning for mennesker, er det muligt, at nogle mennesker fødes uden lilletæer på grund af en genetisk afvigelse. Så tilfældighederne, altså den genetiske varians, skaber byggeklodserne for, at evolution kan forløbe.«
Hvad sker der så?
»Spørgsmålet er, om en fejl, for eksempel manglende lilletæer, betyder noget for et individs evne til at overleve og reproducere. En lilletå er ikke specielt vigtig, hverken fysisk eller kulturelt, så personer, der fødes uden lilletæer, vil formentlig have lige så gode muligheder for at reproducere som andre, og dermed sprede den variation, der giver manglende lilletæer.«
»Er der i stedet tale om en variant, der forårsager mindre stærke muskler hos en hanløve, bliver han mindre stærk, og har dermed dårligere mulighed for at tilkæmpe sig fadderskab.«
Evolutionens begreber
Altså, hvis en genetisk ændring ikke har store konsekvenser, kan den potentielt videreføres, og dermed spredes?
»Potentielt, ja. Og her er der to begreber, der spiller ind: tilfældigheder og selektion. Om de manglende lilletæer bliver spredt, afhænger formentlig meget af tilfældigheder, fordi denne variant ikke har en afgørende betydning for overlevelse eller reproduktion.«
»Opstår der til gengæld er skønhedsideal i befolkningen, der favoriserer færre tæer, er der chance for, at varianten uden lilletå får flere afkom end dem med lilletå. Og så er der tale om det, der kaldes ’aktiv selektion’, hvor det ikke er tilfældigheder, der bestemmer. Men hvis ikke det skønhedsideal opstår, er chancen for, at vi alle mister tæerne, ikke særligt stor.«
Så spredning af genetiske afvigelser, der ikke har nogen afgørende betydning, bliver i høj grad styret af tilfældigheder?
»Ja. Men er der tale om et kulturelt betinget til – eller fravalg af personer med en bestemt genetisk variiant eller disposition, for eksempel færre tæer eller en bestemt hårfarve, er der tale om aktiv selektion.«
Det vil sige, at evolution ikke sker, fordi generne i en person siger til generne i personens afkom, at de skal ændre noget?
»Nej, for vores gener opsamler ikke information om vores liv og sender det videre. Det handler kun om, hvor vidt de her genetiske afvigelser opstår og bliver videregivet, og det handler igen om, hvor vidt de viser sig at være skadelige eller fordelagtige med hensyn til overlevelse og reproduktion hos den, der bærer det givne gen.«
Derfor har giraffen en lang hals
Giraffens hals er jo lang, og det er smart, for den kan nå blade højt oppe. Er det evolution, der har gjort dens hals lang?
»Ja, det er det. Men ikke fordi evolutionen har ’et mål’ om, at giraffen skal have en lang hals. Det er den anden vej: nogle giraffer har haft en genetisk afvigelse, der gav dem en længere hals. De fik en fordel, fordi de kunne nå blade højt oppe i træerne, og ikke skulle konkurrere om føden på jorden. De klarede sig bedre end andre giraffer, og de formerede sig mere end andre giraffer, så de genetiske varianter, der gav en længere hals, i samspil med forskellige andre variationer af gener, til sidst blev normen.«
Evolution som proces har altså ikke et mål?
»Mange opfatter evolution som en proces, der fører mod det ultimative, og dermed endepunktet og et bestemt mål. Men sådan er det ikke, for evolution er hele tiden i gang, og kan godt skifte retning.«
Tilfældighederne, altså den genetiske varians, skaber byggeklodserne for, at evolution kan forløbe.
Jesper Givskov Sørensen
»Det ser man for eksempel tydeligt hos dyr med et kort liv, som insekter. Om sommeren er det evnen til at klare sig i varme, der er afgørende, mens det er omvendt om vinteren. Det er selektion. Men også tilfældigheder spiller ind: er der tilstrækkeligt med føde om sommeren, og finder man et lunt sted at være om vinteren?«
Tilfældigheder og selektion er de to hovedbegreber, vi skal kende. Er der andre ting, der spiller ind på evolutionen?
»Der er flere, blandt andet er en anden vigtig ting størrelsen af bestanden. Chancen for, at evolutionen på grund af aktiv selektion går i en bestemt, entydig retning er mindre, hvis der er tale om en lille bestand, da en lille bestand er udsat for relativt større tilfældigheder. Hvis der kun er fire fugle, vil det være mere variabelt, om de overlever til næste år, ligesom det vil være mere variabelt, hvilke genetiske egenskaber de i gennemsnit giver videre til næste generation, end hvis der er 25 fugle.«
Evolution er kommet for at blive
Hvordan kan man egentlig være sikker på, at det hele faktisk hænger sådan sammen? At Darwin havde ret?
»Det kan man heller ikke, hvis man vil være meget på tværs. Det er jo en teori. I mine øjne er det dog lidt på linje med ’teorien’ om tyngdekraften – den er der (tyngdekraften) og det er evolution også! Så vi diskuterer ikke om fænomenet eksisterer, men om præcist hvordan det virker.«
»Vi kan teste alt det, vi mener, er en del af evolution. Vi ved, hvordan arvemateriale virker. Hvordan genetisk variation opstår, og vi kan finde ud af, hvor bestemte genetiske egenskaber sidder. Vi kan se alle eksemplerne gennem historien. Vi kan også se, hvordan organismer ændrer sig genetisk i laboratoriet og i naturen, og hvordan det passer med de forhold (selektion) de er udsat for.«
»Så vi tør godt sige, at evolution foregår hele tiden og vi har i det store hele styr på hvordan – men vi bliver hele tiden klogere på detaljerne.«
