Regeringer verden over har erklæret 'klima- og miljømæssig nødsituation' for at belyse de mange ubæredygtige måder, menneskeheden i løbet af blot få generationer har forandret kloden.
Vi har produceret beton nok til at dække hele Jordens overflade med et 2 millimeter tykt lag og produceret nok plastik til at pakke hele kloden ind i plastfilm.
Hvert år producerer vi 4,8 milliarder kreaturer og 4,8 milliarder ton af de fire største afgrøder. Der er 1,2 milliard motorkøretøjer i verden, 2 milliarder computere, og antallet af mobiltelefoner topper Jordens 7,6 milliarder indbyggere.
Vi har forsinket den næste istid
Hvert år transporterer menneskelige aktiviteter på verdensplan mere jord, klippe og sediment end samtlige naturlige processer tilsammen.
Industri og landbrug fjerner lige så meget nitrogen fra atmosfæren som alle Jordens naturlige processer.
Den globale opvarmning sker med så stor hastighed, at vi har forsinket den næste istid.
I dag befinder vi os i Antropocæn (en geologisk epoke, der kan kaldes 'menneskets tidsalder', red.). Vi har ladt de seneste 10.000 års stabile forhold bag os, som gjorde det muligt at udvikle landbrug og skabe komplekse civilisationer.
LÆS OGSÅ: Menneskeracen skaber ny geologisk tidsalder
Nutidens globalt koblede kulturnetværk er afhængige af et stabilt globalt miljø. Hvordan kan vi udforme nationale og internationale politikker, der takler denne 'klima- og miljønødsituation'?
Vi har overskredet 3 ud af 9 planetære grænser
For nylig forsøgte et studie i Nature Sustainability at opsummere og evaluere de forskellige politikker og tiltag, der kan bruges til at redde miljøet.
Studiet er baseret på de såkaldte 'Planetary boundaries' (planetære grænser, red.), som er udviklet af et forskerhold ledet af Johan Rockström, professor og ekspert i naturressourceforvaltning og direktør for Stockholm Environment Institute, og Will Steffen, professor emeritus, Australian National University, og seniorforsker ved Stockholm Resilience Centre.
LÆS OGSÅ: Jordens tilstand er skubbet ud over grænsen
Forskerne har defineret ni grænser, som er afgørende for at opretholde en stabil planet, samt hvad der vil ske, hvis vi overskrider grænserne og når et tipping point, der vil resultere i bratte forandringer og alvorlige konsekvenser for den menneskelige civilisation.
Vi har allerede overskredet tre af de ni grænser ved at ændre klimaet, ødelægge biodiversiteten og forstyrre nitrogen- og fosforkredsløbet gennem landbruget.
Studiet fokuserede udelukkede på de fysiske grænser for menneskeligt liv på Jorden og inddrog ikke den bagvedliggende forbrugerkapitalisme, der styrer det meste af livet.
\ Red Verden
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?
Brug for helt nye ideer
Den britiske økonom Kate Raworth kombinerer derimod menneskehedens fysiske og sociale behov ved at inkludere vand, mad og sundhed på linje med uddannelse, arbejde og social lighed.
Der er lige plads til, at menneskeheden kan manøvrere mellem de to slags behov.
Kate Raworth beskriver en alternativ økonomisk tænkning, populært kaldet 'Doughnut-modellen', hvor pengene cirkulerer endeløst mellem producenter og forbrugere på et effektivt marked, der tager hensyn til, hvad naturen kan bære og et fælles socialt fundament.
Helt grundlæggende betyder det, at vi skal udforme vores økonomiske politik, så den tager vare på kloden og alle dens indbyggere.
Studiet i Nature Sustainability fokuserer derimod på økonomisk politik som skatter, afgifter, statsstøtte og bøder, i stedet for at se på drivkrafterne bag forbruget.
Forfatterne anvender gammel økonomisk politik i forsøget på at løse Antropocæn-periodens problemer, som, omfanget af problemerne taget i betragtning, har brug for helt nye ideer.
Bryd koblingen mellem arbejde og forbrug
En helt ny ide er universel grundindkomst (UBI, engelsk Unconditional Basic Income); borgerløn, der uden krav om modydelse garanterer en borgerløn til alle borgere på et niveau, der sikrer, at de lige kan klare dagen og vejen.
Mindre forsøg med universel grundindkomst har vist, at:
- Uddannelsesniveauet steg
- Sundhedsomkostningerne faldt
- Omfanget af iværksætteri (både i antal personer og succesrate) blev større
- Den selvrapporterede lykke steg
Universel grundindkomst gør dog mere endnu: Den kan bryde koblingen mellem arbejde og forbrug.
LÆS OGSÅ: Hvad kan vi lære af borgerlønseksperimentet i Finland?
Sænke farten på hamsterhjulet
På denne måde og med forsigtig forvaltning kan vi reducere miljøkonsekvenserne markant ved at sænke farten på det hamsterhjul af produktion og forbrug, der på nuværende tidspunkt giver næring til uhæmmet økonomisk vækst.
Vi kan arbejde mindre og forbruge mindre, men stadig have til dagen og vejen.
Frygten for fremtiden vil fortage sig; det vil sige, at vi ikke skal arbejde endnu mere ud af frygt for ikke at have et arbejde i fremtiden.
Det er især vigtigt, fordi automatisering og kunstig intelligens i stigende grad vil konkurrere med mennesker om arbejdet.
Gør det af med ekstrem fattigdom
Et argument for universel grundindkomst er, at penge, som ikke bliver brugt, ryger tilbage i puljen, så de ikke ender som opsparing.
Velhavende personer vil muligvis ikke bruge den, og det garanterer, at de fattigste borgere har råd til nødvendighedsvarerne.
Universel grundindkomst gør det af med ekstrem fattigdom og mindsker afhængighed.
Det gør folk i stand til at sige nej til uhensigtsmæssigt arbejde, blandt andet arbejde, der volder skade på miljøet, og takke ja til muligheder, der ellers ofte er uden for rækkevidde.
Med en universel grundindkomst kan vi alle tænke langsigtet og langt ud over den næste lønseddel.
Vi kan passe på os selv, hinanden og verden, som livet i den antropocæne virkelighed kræver.
'Half-Earth'-projektet
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Endnu et radikalt tiltag er det såkaldte 'Half-Earth'-projekt, som foreslår at udlægge 50 procent af Jordens overflade til andre arter.
'Half-Earth'-projektet er ikke så utopisk, som det først lyder.
Når vi når frem til 2050, vil mere end 2/3 dele af Jordens befolkning bo i storbyer. Vi er blevet en urban art, og verden omkring de store byer bliver stadig vildere.
Vi har mulighed for at genskabe landområderne, som de så ud før menneskelige aktiviteter, gennem 'rewilding', hvor vi bestræber os på at gøre vores kultiverede natur vild igen. Blandt andet ved at genindføre en række dyrearter, som har levet her tidligere.
Man er allerede gået i gang med genopretning af store områder med selvforvaltende natur; 43 lande skal genoprette 292 millioner hektar fra nedbrudt land til skov.
LÆS OGSÅ: 15.000 forskere advarer: Dette skal gøres nu for at undgå katastrofe for menneskeheden
Brug for meget dristigere tiltag
En universel grundindkomst leverer retten til at vælge, når det gælder egne basale behov.
'Rewilding' gør det samme for andre arter; vi skaber de rette forhold, så de kan trives og forvalte deres egen eksistens.
I stedet for at støtte os til ideer fra det 20. århundrede, har vi brug for omhyggeligt udformede tiltag, der kan skubbe samfundet mod en ny måde at leve i en ny epoke.
Overlevelse i Antropocæn betyder, at vi skal bryde den cyklus af produktion og forbrug, der underminerer de forhold, der har gjort, at vores globale netværk af komplekse civilisationer kan blomstre.
Vores globale klima- og miljønødsituation bliver ikke løst gennem moderat beskatning.
Der skal meget dristigere tiltag til, før vi kan forandre vores levevis og mindske problemerne, så mennesker og dyr kan trives.
Mark Maslin har modtaget støtte fra The Lancet, Laithwaites, Seventh Generation, Channel 4, JLT Re, WWF, Hermes, CAFOD og Royal Institute of Chartered Surveyors. Simon Lewis har modtaget støtte fra Natural Environment Research Council, Royal Society, EU, Leverhulme Trust, Centre for International Forestry, National Parks Agency of Gabon, Microsoft Research, Gordon and Betty Moore Foundation, David and Lucile Packard Foundation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?
LÆS OGSÅ: Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet
