Menneskeracen skaber ny geologisk tidsalder
Jordens geologi er også påvirket af mennesker. Derfor vil forskere have indført en ny tid på den geologiske tidsskala. De kalder den ’Den menneskelige epoke’.

Jordens geologi bliver også påvirket af mennesker. Så meget at forskere nu vil have indført en ny menneskelig epoke på den geologiske tidsskala. (Foto: Colourbox)

Jordens geologi bliver også påvirket af mennesker. Så meget at forskere nu vil have indført en ny menneskelig epoke på den geologiske tidsskala. (Foto: Colourbox)

Den geologiske tidsskala står helt bogstaveligt skrevet i sten. Nærmere bestemt i lag af sten.

Det er en skala, hvis inddelinger oftest opgøres i millioner af år, og som går helt tilbage til planetens fødsel for 4,7 milliarder år siden.

Nu mener et stort antal forskere, at menneskets påvirkning af jordens geologi berettiger et nyt trin på skalaen.

De vil afslutte den holocæne epoke og grundlægge det, de kalder 'Den menneskelige epoke' (human epoch). Det skriver den britiske avis The Independent.

Landbrug og fossile brændstoffer ændrer geologien

Tidligere er overgangen til nye tidsaldre på den geologiske tidsskala sket på baggrund af store naturfænomener som masseudryddelse af liv efter et gigantisk meteornedslag, eller en ny istid efter jordens bane om solen ændrer sig.

Den holocæne epoke markerede for eksempel slutningen på den sidste istid for 12.000 år siden.

Derfor er det overraskende, at forskerne nu vil indskrive menneskeracens ubetydelige tid på Jorden som en geologisk faktor.

Men de mener, at mennesket har påvirket geologien via landbrugets ændringer af landskabet, via masseudryddelsen af dyr og planet, via ændringer i sammensætningen af atmosfæren gennem afbrændinger af fossile brændstoffer og via stigende verdenshave som et resultat af den globale opvarmning.

Geologer samlet for at diskutere den nye epoke

I næste måned mødes the International Commission on Stratigraphy (ICS) i Prag.

Kommissionen er ansvarlig for inddelingerne på den geologiske tidsskala. Her vil en gruppe af eksperter kaldet 'The Anthropocene Working Group' præsentere en rapport om muligheden for at introducere 'Den menneskelige epoke' på skalaen.

Der er i midlertidig lagt op til en ophedet debat om, hvorvidt den nye epoke skal tilføjes eller ej. The Independent vurderer, at ICS er splittet ned gennem midten.

Mens nogle argumentere for, at menneskets ankomst til Jorden har betydet en af de største omvæltninger i Jordens historie, så mener andre, at vi skal vente 10-20.000 år med at vurdere, om menneskeracens indflydelse kan legitimere en ny geologisk epoke.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk