Har du hørt om Løssplateauet i Kina?
Det er et vidtstrakt landskab, der er opbygget af løss - siltrige og finkornede sedimentpartikler - og som dækker et område på størrelse med Frankrig.
Det er hjem for mere end 50 millioner mennesker og er med sine stærkt ned-eroderede terrasselandskaber en forarmet del af det agerdyrkende Nordkina. Områdets jordbrug er afhængigt af disse løssaflejringer.
Men indtil for ganske nylig vidste forskerne ikke, hvor løsspartiklerne kom fra, eller hvor gammelt landskabet egentlig er.
Forskningsresultaterne ændrer tidligere forståelse af landskabet
Det har den nye forskning - der er udgivet i Nature Communications - nu lavet om på.
Forskerne ved nu, at plateauet er cirka 3,6 millioner år gammelt, og at løsspartiklerne blev båret af et af verdens største flodssystemer, Huang He - også kaldet Den Gule Flod og Kinas Moderflod - hele vejen fra det nordøstlige Tibet.
\ Fakta
Løss er siltrigt, finkornet sediment, der af vinden er transporteret fra ørkenområder til mere fugtige, vegetationsdækkede egne, hvor det fanges og aflejres. Lagtykkelsen varierer stærkt og kan visse steder blive over 100 meter. Under sidste istid foregik en afblæsning af finkornet materiale fra de daværende arktiske områder i Nordeuropa til Mellemeuropa, hvor der blev dannet et såkaldt løssbælte, der fra Sydbelgien strækker sig østover. Store sammenhængende områder med løss findes især i Ukraine, Sydrusland, Kina og USA. I Danmark findes få løssaflejringer, for eksempel ved Frøbjerg Bavnehøj på Fyn og ved Ristinge Klint på Langeland. Løssjorde, der kan være kalkholdige, er naturligt næringsrige og har en stor evne til at holde vand, hvorfor de er nogle af verdens mest frugtbare jorde. De er lette at bearbejde, men følsomme over for erosion. Kilde: Den Store Danske
»Det ændrer vores tidligere forståelse af landskabet fuldstændig,« udtaler Thomas Stevens, der er medforfatter til undersøgelsen og lektor ved universitetet i Uppsala. Han fortsætter:
»Det udfordrer også vores opfattelse af den rolle, Huang He-floden har i at transportere eroderet sediment fra land og helt ud til havet.«
Mysteriet er løst
Thomas Stevens og hans team afdækkede plateauets hemmeligheder gennem aflejringerne i Huang He-flodens vældige vandmasser.
De analyserede mineralerne, som blev fundet på både Løssplateauet og i Huang He-flodens sedimenter.
Mineralet zircon er af særlig betydning, da det danner grundlag for et unikt fingeraftryk af, hvor sedimenterne stammer fra. Mineralet afslørede, at løsspartiklerne stammer fra det nordøstlige Tibet.
I de forløbne 3,6 millioner år er løsspartiklerne blevet båret af Huang He-floden hele vejen fra det nordøstlige Tibet og aflejret nær plateauet. Her er den blevet samlet op af vinden og blæst hen over plateauet - så langt væk som til den nærliggende ørken.
I tidligere teorier har det lydt, at løsspartiklerne var blæst ind fra et ukendt sted, og at Huang He hovedsagligt fjernede aflejringer fra landskaberne.
»Det omskriver historien om formationen af Løssplateauet i Kina og Huang He-flodens rolle fuldstændig,« fortæller Thomas Stevens.
Stort hit blandt geologer
Jan-Pieter Buylaert, postdoc og lektor ved DTU, beskriver resultaterne som 'radikale og nye'.
»De har afgjort et af forskningens store debatemner ved at svare på spørgsmålet om, hvor de sedimenter, der udgør dette udstrakte landskab, oprindeligt kom fra,« forklarer Buylaert.
Professor Andrew Murray fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet er enig. Han fortæller:
»Det er meget vigtige nyheder for os, der efterforsker dette landskabs historie.«
Forhistoriske registreringer af klimaændringerne
Alt, det vi foretager os for at opnå en bedre forståelse af, hvordan dette landskab blev skabt, er vigtigt - og det kan hjælpe os med at forstå det globale klima
Jan-Pieter Buylaert, lektor, DTU
Løssplateauet er ikke bare vigtigt for de mennesker, som bor der. Det har også stor betydning for geologerne og klimaforskerne, da området leverer vigtige registreringer af klimaændringerne, der går flere millioner år tilbage.
Murray beskriver det som »nok de vigtigste registreringer af klimaforandringerne, som vi har på land fra kvartærtiden - der er den yngste geologiske periode i Jordens nyere tid, og som dækker de seneste 2 millioner år.«
Ifølge Andrew Murray er det umådeligt vigtigt for klimaforskerne at forstå nøjagtigt, hvordan plateauet blev dannet for at kunne afdække de mange forskellige klimaforandringssignaler - lige fra de forandringer, der finder sted inden for en menneskealder til de ændringer, der sker over flere tusind eller millioner af år.
Det giver Jan-Pieter Buylaert ham ret i.
»Alt, det vi foretager os for at opnå en bedre forståelse af, hvordan dette landskab blev skabt, er vigtigt - og det kan hjælpe os med at forstå det globale klima,« slutter han.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
