Grønne byer er guf for insekter, og affald skal omdannes til brændstof

Det er rent guf for insekterne, når der plantes grønne oaser byen, som de små kræ kan få lov at boltre sig i.

Faktisk kan selv mindre, grønne områder være med til at give et hurtigt løft til biodiversiteten i området.

Det viser en fireårig undersøgelse, som er foretaget i Melbourne, Australien.

»At tilføje flere oprindelige plantearter til et lille grønt område kan i høj grad bidrage til positive økologiske resultater på kort tid,« siger hovedforfatter Luis Mata, der forsker i økosystemer på University of Melbourne, til New Scientist.

De grønne byoaser kan være med til »at bringe oprindelige insektarter tilbage til byområder, hvor de er blevet sjældne eller lokalt er uddøde,« skriver forskerne i studiet.

»Dette er afgørende bevis for hjælpe med at støtte lokal, regional og global politik rettet mod at afbøde de negative virkninger af urbanisering til gavn for mennesker og andre arter,« fortsætter de.

Forskningen er endnu ikke fagfællebedømt og blåstemplet af et videnskabeligt tidsskrift, men du kan finde et såkaldt preprint, der ligger klar til at blive bedømt, her.

Kina tester fremtidens atomkraft

I jagten på at få banket landets CO2-udledning ned investerer Kina i en bred vifte af grønne energiformer, herunder atomkraft.

Landet er nu så langt fremme med udviklingen af fremtidens atomkraftværk, at de er klar til at teste en såkaldt smeltet-salt-thorium-reaktor. Det er første gang siden 1969, at Kina kører en test med en smeltet-salt-reaktor. Og det er første gang nogensinde, at man vil gøre det med thorium som et brændsel.

Det skriver Nature.

Thorium er atomnummer 90. Det findes i naturen i omkring fire gange større koncentration end uran. Det kan du læse mere om i artiklen: Thorium: Fremtidens atomkraft?

Groft sagt går teknologien ud på, at man bruger smeltet salt som kølemiddel og thorium som brændsel. Fordelene ved denne teknologi er, at mængden af atomaffald er lavere, plus der er rigeligt med thorium i jorden.

»Vi kommer til at lære så meget ny videnskab her,« siger Simon Middleburgh, der forsker i atommaterialer ved Bangor University i Storbritannien, til Nature.

Historien melder intet om, hvornår den slags atomkraftværk er klar til kommercielt brug.

På Videnskab.dk har vi skrevet om den danske virksomhed Seaborg, der arbejder på at udvikle en lille atomreaktor, som kører på smeltet salt.

Sådan påviker supermarkeder vores madvalg

Vores valg i supermarkedet bliver påvirket af, hvordan det er indrettet.

Hvis man for eksempel fjerner de søde sager og usunde produkter nær kasserne og erstatter dem med frugt og grønt, vil det få flere til at smide de sunde ting i indkøbskurven.

Det indikerer ny forskning fra University of Southampton, der er udgivet i tidsskriftet PLOS Medicine.

»En ændring af supermarkedernes indretning kan hjælpe folk med at træffe sundere madvalg og flytte befolkningens kost til regeringens kostanbefalinger,« siger førsteforfatter Christina Vogel, der forsker i folkesundhed på University of Southampton, i en pressemeddelelse.

»Resultaterne af vores undersøgelse tyder på, at et sundere butikslayout kan føre til næsten 10.000 ekstra portioner frugt og grønt og cirka 1.500 færre portioner søde sager, der sælges ugentligt i hver butik,« fortsætter Christina Vogel.

Forsøget fandt sted i et udvalg af butikker i England, hvor forskerne både overvågede butikssalg, indkøb og kostmønstre for en række faste kunder.

Fra affald til energi

Vi runder overblikket af med et stort projekt mellem forskere på DTU og flere virksomheder, som i de næste fire år skal undersøge, hvordan vi kan forvandle vores affald til flydende brændstoffer, der kan hældes i fly eller lastbiler.

Det skriver DTU.

Via en såkaldt pyrolyse-teknologi, hvor fast affald omsættes til gas, væske og en koksrester, vil forskerne gøre det muligt at omdanne affald til en produktion af flydende brændsel til den tunge transport.

Teknologien er en videreudvikling af FLSmidths affaldsbehandlingsreaktor, der allerede anvender affald som energi på cementfabrikker.

Projektet løber de næste fire år og har et samlet budget på 28,7 millioner kroner.