Nyt studie: Sådan får man folk til at vælge klimavenlige alternativer i kantinen

Hvis man gerne vil have folk til at sætte kløerne i de klimavenlige retter i kantinen, er der brug for både at bruge økonomiske instrumenter og ‘nudging’, hvor man med forskellige redskaber påvirker mennesker til at handle på bestemte måder.

Hverken en CO₂-afgift på kødretter eller mærkningsordninger, der viser, hvad der er klimavenligt, får alene folk til at strømme mod de grønne alternativer i kantinen.

Det viser et nyt britisk studie, der er udgivet i tidsskriftet Basic and Applied Psychology.

Forskerne har lavet et simuleret eksperiment, hvor 597 forsøgsdeltagere på en skærm blev præsenteret for en typisk menu i en britisk frokostkantine.

På den måde testede forskerne om en række forskellige tiltag kunne få forsøgsdeltagerne til at vælge en mere klimavenlig menu.

Skal kobles sammen

Fire forskellige instrumenter blev undersøgt: To var økonomiske, mens to omhandlede adfærdsændringer.

Økonomiske instrumenter:

• En CO₂-skat på retter med et højere klimaaftryk, sådan at retterne med kød var lidt dyrere. På en burrito med oksekød steg prisen for eksempel med 0,14 cent (1,21 danske kroner)
• En tilskudsordning, hvor en skat på kødretter blev brugt til at gøre de klimavenlige retter billigere.

Adfærdsregulerende instrumenter:

• En mærkningsordning med trafiklys, hvor ‘grønt lys’ repræsenterede det mest klimavenlige valg.
• Et scenarie, hvor mere bæredygtige muligheder blev fremhævet som de mest populære menupunkter.

Hver for sig havde interventionerne begrænset effekt.

Men når forskerne kombinerede en tilskudsordning til at gøre grøntsagsretterne billigere med de adfærdsmæssige tiltag, begyndte det at batte.

Det fik nemlig forsøgsdeltagerne til vælge mere klimavenlige retter, som set over en hel uge udledte 24 procent mindre CO₂ – sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var blevet præsenteret for interventionerne.

Flerstrenget indsats at flytte folks madvaner

For professor Bente Bente Halkier, som ikke har været involveret i forskningen, er det ikke så overraskende, at der skal flere værktøjer i spil, når man skal flytte folks madvaner.

Hun har tidligere gennemtrawlet en del af forskningen på området og konkluderer i et stort studie, at man ikke kan lade forandringen drives udelukkende af forbrugernes adfærd.

»Der er bred enighed i forskningslitteraturen om, at de mest succesfulde forsøg er dem, hvor man både har arbejdet med at ændre adfærd, for eksempel via mærkningsordninger, og hvor der er blevet skabt gode rammevilkår på tværs af fødevaresektoren – blandt andet via tilskud og igennem forhandlinger med aktører på markedet.«

»Så studiet bekræfter, at det virker stærkere, når man påvirker folks valg både med økonomiske incitamenter og for eksempel mærkningsordninger.«

\ Læs mere

Forskere til borgmestre: Vi spiser alt for meget kød i det offentlige

Forskere er skeptiske – forsøget er ikke lavet i den virkelige verden

Når det er sagt, er Bente Halkier skeptisk over for den måde, forskerne har lavet forsøget på.

Hendes største anke er, at forsøgsdeltagerne er blevet præsenteret for menuerne foran en skærm i stedet for at trave rundt og vælge, hvad de vil købe, i en rigtig kantine.

»Simulerede eksperimenter er meget svære at uddrage noget fra. Når vi snakker om mad, er der dufte og sansemæssige ting, der gør sig gældende, og det går helt tabt i den her slags forsøg, hvor man forsøger at koge folks vaner ned til et enkelt valg,« siger Bente Halkier professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Adfærdsforsker Pelle Guldborg har også læst det britiske studie og savner ligeledes, at forskerne havde været ude i felten.

For ham kommer det ikke som den store overraskelse, at økonomiske tiltag ikke virker alene, men står stærkere, når de kobles sammen med andre interventioner.

»Resultaterne indikerer, at det her med at subsidiere (understøtte økonomisk i form af statslige tilskud, red.) og øremærke pengene til mere klimavenlige retter kan være med til at rykke ved nogle dynamikker. Det er et perspektiv, der generelt ikke er meget forskning i, og man kan ikke sige noget generelt på baggrund af studiet her,« siger Pelle Guldborg, der er lektor i videnskabsstudier og forsker i adfærdsvidenskab på Roskilde Universitet.

\ Læs mere

Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Fiktivt forsøg siger intet om adfærd

Pelle Guldborg peger på flere problematikker, som gør, at man ikke kan konkludere noget generelt om folks adfærd på baggrund af studiet.

Studiets design er »fint« og lever op til standarderne. Men kæden hopper af, når forskerne forsøger at bruge en simulering af en britisk kantine til at sige noget generelt om, hvilke mekanismer der påvirker deltagernes adfærd, lyder det også fra Pelle Guldborg.

»Når folk ved, at de er med i en fiktiv opsætning, er der nogle andre kognitive processer, der går i gang, end når man står og bestiller noget mad i en kantine eller tager noget mad, så i praksis kan det forholde sig helt anderledes.«

Adfærdsforskeren har tidligere lavet forsøg på konferencer, hvor han viste, at man med et simpelt tiltag kan få folk til i højere grad at vælge kødfrie menuer.

Det kan du læse om i artiklen: Forskere til borgmestre: Vi spiser alt for meget kød i det offentlige.

Normalt indeholder menuen på konferencer kød, og hvis man er vegetar, skal man tilvælge en menu uden kød.

I forsøget lavede Pelle Guldborg det om, så menuen som udgangspunkt var vegetarisk, medmindre deltagerne aktivt tilvalgte en menu med kød i dagene op til konferencen.

Ændringen fik andelen af deltagere, som spiste vegetarmenu, til at stige med mellem 76,5-85 procentpoint i forhold til kontrolgruppen.

Så der er også tegn på, at relativt simple metoder – uden brug af økonomiske incitamenter – kan have en indflydelse på vores valg af mad.

\ Læs mere

Tomat fra dansk drivhus eller spansk mark? Sådan vælger du klimavenlige grøntsager

Der skal mere forskning til…

Til trods for de store forbehold hiver studiet fat i et område af forskningen i folks forbrugeradfærd, som stadig underbelyst.

»Studiet her indikerer, at der er noget at hente ved subsidier, og at det potentielt kan rykke ved folks valg. Men det vil kræve yderligere forskning, før man kan sige noget mere generelt om det,« siger Pelle Guldborg.

I den forbindelse vil et interessant perspektiv være, om folk holder fast i klimavanerne, når priserne ændrer sig.

»Vi ved, at sådan en tilskudsordning muligvis kommer til at underminere sig selv over tid. For når flere begynder at vælge kødretten fra, bliver der færre og færre penge til at kompensere.«

Og det kunne der muligvis gemme sig et forskningsprojekt i.

»Hvad der så sker, når tilskuddet hører op, ved vi mindre om. Derfor havde det også været interessant, hvis forskerne faktisk havde udført forsøget i en kantine. Så kunne man have fulgt op på, om folk fortsat ville vælge det klimavenlige alternativ i et længere perspektiv, eller om deltagerne ville springe tilbage til kødretterne, hvis tilskudsordningen hørte op,« slutter Pelle Guldborg.

\ Læs mere

Simpelt trick fik elever på erhvervsskoler til at købe sundt

\ Læs mere

Har unge virkelig de mest klimavenlige madvaner?

\ Læs mere

Klimaquiz: Hvilke grøntsager er mest klimavenlige? Og betaler det sig at sortere skrald?