Samsø gør det igen: Nyt klimaprojekt skal støvsuge flere ton CO2

Du har måske hørt det før: Træer er enestående, når det kommer til at støvsuge kulstof fra atmosfæren og holde på det i mange år frem.

FN’s klimapanel IPCC har af den grund peget på skovrejsning som ét af redskaberne i klimakampen, og regeringen har smidt 100 millioner kroner i Danmarks første Klima-skovfond, hvor det skal være muligt at rejse skov ved at købe et CO-_2-aflad.

Men hvordan designer man egentlig en klimaskov, der hurtigt og effektivt hiver kulstof ud af atmosfæren og lagrer det?

Det kan en fremtidig 2,2 hektar skov på Samsø give et bud på. Den klimavenlige ø, der i forvejen er kendt for at gå forrest ved blandt andet at være selvforsyndende med vindenergi, bærer altså atter de grønne faner højt.

Et samarbejde mellem Samsø kommune, organisationen Klimaskov Danmark og danske forskere har nemlig udmøntet sig i et projekt, hvor det via hjemmesiderne renflyrejse.dk og renbilrejse.dk er muligt at klimakompensere for en bil- eller flyrejse ved at købe træer til skovrejsningen på Samsø.

Skoven bliver en af de første i Danmark, der er etableret med kulstofbinding som det primære formål, og flere forskere har bidraget med beregninger og sammensætning – læs mere i faktaboksen

En af dem er seniorforsker Vivian Kvist Johannsen. Hun har været med til at kvalificere, hvordan skoven skal sammensættes.

»Som forsker er klimaskoven på Samsø en rigtig spændende case, fordi vi kan være med fra starten. Det kan bidrage til yderligere viden om skovrejsning over en årrække, så vi kan arbejde med at optimere etablering af skov i fremtiden,« siger seniorforskeren, der er sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Det bliver et område, hvor vi kan grave resultater frem sådan helt bogstaveligt, og som forskere er vi afhængige af, at vi får projekter og arealer, hvor vi kan følge, hvordan skoven udvikler sig.«

Sammensat som en klimaskov

Skoven skal ifølge forskernes beregninger binde 1.300 ton CO₂ i løbet af de første 30 år, hvilket kan omregnes til over 16.000 flyrejser fra København til London.

Helt konkret kommer skoven til at brede sig over 2,2 hektar og skal ligge ved Tranebjerg centralt på Samsø.

I alt vil omtrent 9.000 træer slå rødder, og skoven er sammensat, så den binder mere kulstof end en almindelig løvskov:

• Lidt under en hektar vil bestå af løvtræer som eg, lind og kirsebær, fordi arealet er bynært og for at understøtte biodiversitet.
• Den anden hektar vil bestå af nåletræer, særligt rødgran, douglasgran og lærk, fordi de vokser hurtigt – og derfor binder kulstof hurtigt, forklarer Vivian Kvist Johannsen.

»Nåletræer vokser utrolig effektivt, og allerede indenfor de første 30-50 år vil nåletræerne binde mere kulstof end løvtræerne,« uddyber seniorforskeren, som blandt andet har set på jordbund, klima og placering for arealet på Samsø for at foreslå sammensætningen.

\ Læs mere

Kom med i sjælden urørt skov: God for biodiversiteten, men hvad med klimaet?

Martin Sundstrøm, der er idémanden bag projektet og direktør i non profit-organisationen Klimaskov Danmark, supplerer:

»Kompensationsmodellen er opbygget sådan, at de rejser, der CO₂-kompenseres, skal være bundet som kulstof i træer senest i 2050, som er FN’s deadline for, hvornår vi skal stoppe med at udlede CO₂.«

Det er Samsøs kommune, der stiller arealet til rådighed. Kommunen kommer på sigt til at varetage området, mens forskerne på Københavns Universitet vil være med på sidelinjen.

Bedre end at gøre ingenting

Men betyder det så, at man uden videre kan klimakompensere, og så bare flyve løs?

I Videnskab.dk’s artikel ‘Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer’ har Vivian Kvist Johannsen tidligere udtalt, at man ikke direkte kan råde bod på de fossile brændstoffer, man bruger, ved hjælp af træer.

Træer repræsenterer nemlig et andet, langsommere kredsløb, end de fossile brændstoffer, som vi brænder af her og nu.

Det har ikke ændret sig, understreger hun til Videnskab.dk. Men det betyder ikke, at vi ikke kan og skal gøre noget, hvilket projektet på Samsø et godt eksempel på.

»At kompensere for sine rejser er langt bedre end at gøre ingenting, og målet må i sidste ende være, at vi arbejder med de muligheder, vi har. Træer er rigtig gode til at holde på kulstof, så det kan bidrage til mere fleksibilitet i CO₂-puljen og i en grøn omstilling, når vi flyver og kører,« vurderer forskeren, der påpeger, at det helt store mål er at mindske brugen af fossile brændstoffer.

Skoven på Samsø får samtidig status af fredskov, som betyder, at den ikke vil kunne fældes, uden at kommunen er forpligtiget til at plante ny skov.

Plaster på et brækket ben

Skovforsker og lektor Niclas Scott Bentsen istemmer, da Videnskab.dk fanger ham på en telefon.

»Grundlæggende er det altid godt med mere skov, så det er et fint projekt på Samsø,« siger Niclas Scott Bentsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

I samme åndedrag påpeger forskeren imidlertid, at klimakompensation og skovrejsning ikke må fjerne fokus fra de store problemer.

»I forhold til at bruge træer og skovrejsning til at kompensere for fly- og bilrejser er det lidt som at sætte plaster på et brækket ben. Den store klimaudfordring er jo, at vi skal stoppe med at bruge fossile brændstoffer, så det er der, det primære fokus bør være,« mener Niclas Scott Bentsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

»Men træer er gode til at lagre kulstof, og det er en fin sammensætning med løvtræer og nåletræer, hvor løvtræer er gode for stabilitet og variation og med tiden bliver gode for biodiversiteten, mens nåletræer gror hurtigt og derfor er relativt hurtige til at binde store mængder kulstof,« tilføjer skovforskeren, der ikke har siddet med i forskningsgruppen.

\ Læs mere

Tropiske skove kan modvirke global opvarmning – men kun, hvis vi sænker CO2-udledningen

Skal spire i 2021

Martin Sundstrøm er enig i, at klimaproblemerne ikke blot er løst ved at rejse skov.

Men direktøren for Klimaskov Danmark mener, at bevidstgørelsen om klimaet på sigt er vigtigere, end at folk køber et par træer, fordi bevidstheden vokser sig større og breder sig i sociale cirkler.

»Det er min erfaring, at de, som køber CO₂-kompensation, er meget bevidste om deres CO_2-forbrug og igennem deres køb bliver endnu mere klimabevidste og forsigtige med udledning,« siger direktøren, der mener, at det er realistisk at nå i mål med 9.000 træer i 2021.

Martin Sundstrøm satser ligeledes på, at klimaskoven på Samsø muligvis kan inspirere regeringens Klima- skovfond, der har afsat 100 millioner af til blandt andet klimakompensation og skovrejsning.

Og selvom træer ikke indhenter CO₂-forbruget i det øjeblik, de plantes, så er de en meget vigtig del af vores værn mod klimaforandringerne. Og derfor giver det alligevel rigtig god mening at investere i træer, slutter Vivian Kvist Johannsen.

\ Læs mere

Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet

\ Læs mere

Studie: Sådan kan man mindske brugen af biomasse i fremtidens vedvarende energisystemer

\ Læs mere

Ny dansk forskning afslører: Der er flere træer i Sahara, end man troede