Den iberiske los, Lynx pardinus, er verdens mest truede katteart med kun 250 individer tilbage i naturen.
Indtil videre har forsøg på at redde den iberiske los fra udryddelse kostet omkring 750 millioner kroner i avlsprogrammer og bevarelse af dens naturlige levesteder.
Men konservationsarbejdet kan vise sig at være skønne spildte kræfter.
Ny forskning viser nemlig, at den nuværende managementstrategi vil lede til, at den iberiske los uddør inden udgangen af det nuværende århundrede.
Det sker, fordi konservationsarbejde over hele verden generelt ikke tager højde for, hvordan klimaforandringer kommer til at ændre på de truede dyrs levesteder i fremtiden.
Tages klimaforandringerne med i konservationsarbejdet omkring lossen, er det ellers muligt at tredoble antallet af den truede kat i naturen.
»Når vi laver planer for konservationsarbejde, glemmer vi klimaet. Men klimaet er ikke statisk. Det er derimod dynamisk. Og mens klimaet gør nogle af de nuværende levesteder uegnede for den iberiske los i fremtiden, bliver andre områder mere egnede. Derfor er man nødt til at tage klimaet med i planlægningen, når man vil redde truede dyrearter helt generelt,« fortæller professor Miguel Bastos Araujo fra Københavns Universitets Biologisk Institut, Økologi og Evolution.
Resultatet af den nye forskning er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
Model viser, at lossen uddør
Miguel Bastos Araujos forskningsgruppe har som de første nogensinde lavet en matematisk computermodel for fremtidsudsigterne for en truet dyreart, hvor også klimaet og samspillet med andre dyr er inkluderet i modellen.
I modellen har forskerne medtaget, at klimaet kommer til at ændre på, hvilke områder der egner sig som levested for den iberiske los og dens foretrukne føde - kaninen - nu og i fremtiden.
Mange af de nuværende levesteder i Sydspanien vil blive til øde ørkenområder, mens nogle nye områder i det nordlige Spanien vil få gunstige betingelser for begge dyr.
\ Fakta
Den iberiske los (Lynx pardinus) er verdens mest truede katteart med kun 250 individer tilbage. Lossen er omkring 100 centimeter lang og vejer omkring 10-13 kilo. På nuværende tidspunkt findes der kun to levedygtige bestande af lossen på hele den iberiske halvø. Den ene bestand findes i et naturreservat syd for Madrid, mens den anden bestand findes i det sydligste Spanien på grænsen til Portugal. Lossen er dybt afhængig af kaniner som føde. Kaninerne udgør omkring 90 procent af lossens diæt. Tidligere fald i bestanden af den iberiske los har været koblet til sygdomsforårsagede fald i bestanden af kaniner. Siden 1960 er bestanden faldet fra omkring 5.000 til de nuværende 250 individer.
»Det tager konservationsarbejde ikke højde for i deres nuværende strategi, og derfor viser vores model, at den iberiske los vil uddø ved udgangen af århundredet på trods af alt arbejdet med at bevare den,« siger Miguel Bastos Araujo.
Muligt at redde lossen
Modellen illustrerer, hvordan forskellige tiltag har indflydelse på bestanden af den iberiske los.
Hvis den iberiske los og de vilde kaniner ikke var underlagt managementstrategier for at bevare dem, uddør katten allerede inden 2050, ifølge Miguel Bastos Aurajos model.
Med managementstrategier, som eksempelvis avlsprogrammer og bevarelse af levesteder, udskydes det uundgåelige til omkring århundredeskiftet.
Men hvis konservationsarbejdet også inddrager effekten af klimaforandringer på kvaliteten af levesteder for både den iberiske los og kaninen og reagerer på det ved at lade bestanden af den iberiske los følge med det optimale levested, efterhånden som det skifter, kan antallet af den truede katteart øges fra de nuværende 250 til 800.
»Modellen gør det muligt at lave en videnskabeligt baseret strategi for bevarelse af den iberiske los. Her skal der laves planlægning, der sikrer, at lossen kommer til at følge favorable klimatiske betingelser, og at bestanden af kaniner også er på et niveau, der kan understøtte en voksende bestand af den iberiske los. Denne strategi gør fremtidsudsigterne meget lysere for arten, end hvis vi blot fortsætter ud af det nuværende spor,« foklarer Miguel Bastos Araujo.
Gælder også for andre truede dyr
Modellen, der har taget fem år at udvikle, kan ikke blot bruges til at inddrage klimaforudsigelser i konsevationsarbejdet med den iberiske los.
Modellen kan bruges på alle truede dyrearter, hvor konservationsarbejdet endnu ikke har taget klimaet med i deres managementstrategier.
Faktisk mener Miguel Bastos Araujo, at alle konservationsprogrammer bør være ’climate proof’.
»Når folk søger eksempelvis EU om penge til konservationsarbejde med en given dyreart, bør de efter min bedste overbevisning kunne demonstrere, at de foruden avlsprogrammer og sikring af levesteder også har inddraget klimaændringer i deres managementstrategier. Uden et blik for klimaændringerne kan konservationsarbejde vise sig at være frugtesløst,« siger han.
