Krybskytteri: Næsehorn og elefanter på randen af udryddelse

Næsehorn, elefanter, tapirer, vandbøfler, flodheste, vortesvin og hjorte.

En ny undersøgelse kortlægger, hvordan det går for verdens 74 største planteædere, og resultatet er nedslående læsning for dyreelskere:

Forskerne konkluderer, at der er sket en »dramatisk nedgang« i bestanden af de store planteædere, og omkring 60 procent af arterne er truet med udryddelse.

En af de værste trusler mod de store dyr er krybskytteri, lyder det fra forskerne, som påpeger, at priserne på eksempelvis næsehornets horn i øjeblikket overstiger prisen på både guld, diamanter og kokain.

»Krybskytteri er et kæmpestort problem,« fortæller William J. Ripple, som er professor ved Oregon State University til Videnskab.dk.

Han står bag den nye undersøgelse, som påpeger, at de store planteædere spiller en vigtig rolle i både lokalsamfund og økosystemer - hvis dyrene forsvinder, vil det have »enorme økologiske og sociale omkostninger,« konkluderer forskerne i undersøgelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Dræbes for kødet og bestemte kropsdele

Ifølge den nye undersøgelse bliver klodens store planteædere jagtet i flere verdensdele, særligt i udviklingslande.

Mange af dyrene jages, fordi lokale beboere simpelthen har brug for mad, mens andre jages, fordi de ligesom næsehornet kan sælges til høje priser på det internationale marked.

Eksempelvis dræbes giraffer på grund af deres skind, flodheste på grund af deres elfenbenstænder og gorillaer på grund af deres hoveder, hænder og fødder, lyder det fra forskerne.

»Krybskytteriet sker, fordi der er efterspørgsel på kød, som skal spises, og fordi der er en efterspørgsel på bestemte kropsdele. Disse kropsdele bliver brugt til traditionel medicin eller til dekorationer, sådan som vi kender det med elfenben fra elefanter,« fortæller William J. Ripple til Videnskab.dk.

Ud over jagt og krybskytteri påpeger han, at de største trusler mod klodens store planteædere er, at »deres levesteder bliver ødelagt, og at husdyr konkurrerer med de vilde dyr om mad, vand og levesteder.«

Syn på krybskytter er unuanceret

Videnskab.dk har bedt adjunkt Martin Reinhardt Nielsen fra Københavns Universitet om at læse den nye undersøgelse, og han bekræfter konklusionen om, at verdens store planteædere er under voldsomt pres.

»Der er sådan set ikke så meget nyt i det. Undersøgelsen sammenfatter, hvad vi vidste i forvejen; at bestanden af mange arter er stærkt nedadgående, og at arterne derfor er truede,« siger Martin Reinhardt Nielsen fra Sektion for Global Udvikling på Københavns Universitet.

Han har selv forsket i krybskytteri i blandt andet Tanzania og er enig i, at problemet er omfattende. Men han påpeger, at vores syn på, hvad krybskytteri er for et fænomen, ofte er for unuanceret.

»Når man hører om krybskytteri, tænker folk typisk på kriminelle, der render rundt med automatvåben og skyder elefanter. Der er også god evidens for, at den form for krybskytteri har ført til en alvorlig tilbagegang for verdens bestand af elefanter.«

»Men i den anden ende af spektret har man folk, som ikke har adgang til proteiner og nødvendige næringsstoffer. Det er typisk fattige folk, som sætter en fælde op i skoven eller fanger og spiser dyr, som kommer ind på deres marker,« fortæller Martin Reinhardt Nielsen.

Jagt på kød vigtigste trussel

I den nye undersøgelse påpeger forskerne da også, at »en overdreven jagt på kød i store dele af verdens udviklingslande formentlig er den vigtigste faktor i forhold til nedgangen i bestanden af de største landlevende planteædere.«

Den vurdering er Martin Reinhardt Nielsen enig i. Hans egen forskning har vist, at op mod en milliard mennesker på verdensplan kan være afhængige af at kunne supplere deres mad og indkomst med jagt på vildtlevende dyr.

Martin Reinhardt Nielsen påpeger dog, at der ofte går en flydende grænse mellem decideret krybskytteri og den almindelige jagt, som lokale har foretaget igennem årtusinder.

»Bor man i nærheden af en nationalpark, vil vildtet jævnligt bevæge sig ud over parkens grænser og ind i folks marker, hvor de kan blive fanget af de lokale. Hvis nogen har et særligt behov for kontanter i en periode, kan det også være, de arrangerer en jagttur ind i selve nationalparken, som måske traditionelt har været en del af folks jagtområder.«

»Så hvornår kalder man det krybskytteri? Det er et flydende skel og et spørgsmål om definition,« siger Martin Reinhardt Nielsen.

Elefanter dræbes af organiserede bander

Når det gælder ikoniske dyr som næsehorn, flodheste og elefanter, er den største udfordring imidlertid ikke fattige landboere med behov for mad, men derimod organiseret kriminalitet, lyder det i den nye undersøgelse. Den vurdering er Martin Reinhardt Nielsen enig i.

»Der er tale om organiserede bander, som i nogle tilfælde flyver ind med helikoptere og automatvåben. Nogle steder ligger de i decideret krig med de lokale myndigheder, og det kan gå virkelig voldsomt for sig,« fortæller Martin Reinhardt Nielsen.

Både i Afrika og Sydøstasien har problemet med organiseret krybskytteri været stigende i de senere år, og ifølge den nye undersøgelse har det ført til »et dramatisk fald i bestanden af elefanter og næsehorn.«

»Mere end 100.000 afrikanske elefanter blev dræbt ved krybskytteri i perioden fra 2010-2012. Disse ulovlige drab udgør 20 procent af den nuværende bestand, som anslås til at være på i alt 500.000 afrikanske elefanter,« lyder det i den videnskabelige artikel.

Næsehorn på randen af udryddelse

Også bestanden af næsehorn er under hårdt pres fra organiserede kriminelle, og forskerne advarer om, at vilde næsehorn kan blive udryddet i løbet af de næste to årtier, hvis den drastiske udvikling fortsætter.

»Antallet af næsehorn, som blev dræbt ved krybskytteri i Sydafrika, er steget med to størrelsesordener - fra 13 i 2007 til 668 i 2012 og 1004 i 2013. Situationen er så desperat, at en nød-intervention er planlagt, hvor et stort antal hvide næsehorn vil blive translokeret ud af Sydafrikas Kruger National Park og placeret i områder, som potentielt set er mere sikre,« skriver forskerne.

Netop sikkerheden i afrikanske nationalparker er ifølge Martin Reinhardt Nielsen ofte stærkt mangelfuld.

I mange tilfælde har parkerne »forsvindende små budgetter« til rådighed til at patruljere nationalparken og beskytte de truede dyr, forklarer han.

»Nogle steder skal en enkelt ranger måske patruljere 100 kvadratkilometer, så han har reelt ikke nogen mulighed for at gøre noget ved problemet. Der findes også tilfælde, hvor rangere har været en del af krybskytteriet eller er blevet bestukket for at se igennem fingre med det,« forklarer Martin Reinhardt Nielsen.

Derfor vokser problemer med krybskytteri

I den nye undersøgelse skriver forskerne, at de voksende problemer med organiseret krybskytteri især skyldes stigende efterspørgsel – og stigende priser - på luksusvarer som elfenben og næsehornets horn på det asiatiske marked; særligt i Kina.

Den vurdering er Martin Reinhardt Nielsen enig i.

»Velstanden og middelklassen er voksende i flere asiatiske lande, og det har skabt en stigende efterspørgsel på elfenben og næsehornshorn. Folk er tilsyneladende ikke klar over konsekvenserne af at købe produkterne eller også er de ligeglade. Og så er de åbenbart villige til at betale kæmpestore summer for dem,« siger Martin Reinhardt Nielsen.

Han påpeger, at problemerne med krybskytteri også er blevet forværret af den globale finanskrise krise i perioden 2008-2011. Krisen har gjort det sværere at få job og mad på bordet i de lande, hvor dyrene nedlægges, fortæller han.

»Den økonomiske krise har gjort det mere attraktivt at kaste sig ind aktiviteter som elfenbens-krybskytteri. I Tanzania blev priserne på nogle fødevarer for eksempel tredoblet over et år, og lønningerne fulgte ikke med. Derfor blev det ganske meget dyrere for folk at leve i Tanzania, og de blev nødt til at supplere deres diæt og indkomst med krybskytteri.«

»Det gik ud over elefantbestanden, især i det større vildtreservat Selous i det sydlige Tanzania. Ifølge de officielle tal blev bestanden her reduceret med 67 procent i perioden 2009-2013,« forklarer Martin Reinhardt Nielsen, som selv har været med til at interviewe krybskytter i Tanzania.

Hvad er løsningen?

Men hvad kan man så gøre for at standse krybskytteriet og vende udviklingen for de truede planteædere?

I den nye undersøgelse nævner forskerne fire indsatspunkter:

• Gøre håndhævelsen af loven mere effektiv – både ved indsatser mod krybskytteri såsom patruljering og gennem stærkere straffesystemer
• Få lokalsamfund mere engagerede i bevarelse af vildtet – for eksempel ved øget turisme.
• Reducere efterspørgslen på illegale produkter fra vilde dyr gennem mere kontrol med markedet
• Hjælpe med at få et kulturelt skifte væk fra at bruge luksusvarer fra vilde dyr i industrialiserede lande som Kina og Vietnam. Her nævner forskerne blandt andet, at kinesiske kendisser kan spille en rolle i kampagner mod brugen af produkterne.

Martin Reinhardt Nielsen påpeger, at der er stor forskel fra land til land på, hvilken indsats der skal til for at hjælpe de truede planteædere.

Krybskytter kan stoppes for 15 kroner om dagen

I sin egen forskning i Tanzania fandt Martin Reinhardt Nielsen ud af, at muligheden for skaffe penge ved alternative jobs tilsyneladende ville være det mest effektive middel mod krybskytteriet.

»Vi fandt ud af, at patruljeringen ikke havde stor indflydelse på, om man valgte at gå på jagt eller at tage et alternativt job. Det hænger formentlig sammen med, at folk oplever, at når de bliver fanget, bestikker de sig bare ud af situationen.«

»I stedet fandt vi ud af, at lønnen ved et alternativt job var afgørende. For 15 kroner om dagen ville 90 procent af dem vælge at tage et andet job end at være krybskytte,« fortæller Martin Reinhardt Nielsen, som interviewede 325 tanzaniske krybskytter i sin undersøgelse.

I den nye undersøgelse påpeger forskerne, at det kan have »enorme« konsekvenser, hvis ikke der sættes ind for at redde verdens store planteædere – både for planteæderne selv, for de økosystemer de er en del af og for de mennesker, som lever af og med de store dyr.