Det er en kold decemberdag i Odense Fjord. Marinbiolog Erik Kristensen fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet står i waders med vand til knæene og graver en skovlfuld sand op fra havbunden. Det lugter af rådne æg, og da han vasker noget af sandet væk, kommer der 15 grønne orme til syne.
»Det her er ikke unikt for Odense Fjord. Alle danske fjorde er fyldt med den ildelugtende svovlorm. Så Danmark er blevet ramt af en ny invasiv art i stil med dræbersneglen og dræbergoplen. Og måske findes svovlormen ligefrem i et større antal,« siger Erik Kristensen, som har lagt vejen forbi Odense Fjord for at hente friske eksemplarer af svovlormen med hjem til laboratoriet.
Blind passager på containerskib
Svovlormen stammer fra den nordamerikanske østkyst, og er formentlig kommet til Europa som blind passager i ballastvandet – stabiliserende havvand i skibenes tanke – på et containerskib.
Den blev observeret første gang ud for Skotlands kyst omkring 1980 og har siden udvidet sit territorium til store dele af Nordeuropa. Første gang den blev observeret i Danmark var i Ringkøbing Fjord i 1990. Siden har den spredt sig videre nordpå langs den jyske vestkyst.
»Svovlormen havde tilsyneladende svært ved at komme rundt om Grenen eller gennem Limfjorden, og først i 2004 stødte vi ved en tilfældighed på den grønne orm i Odense Fjord. En orm, som vi aldrig før havde set på disse kanter og faktisk ikke anede, hvad var,« siger Erik Kristensen.
Med hjælp fra Zoologisk Museum i København blev de fynske forskere klogere. Det var ormen, som man på latinsk kalder for Marenzelleria viridis, som kan blive op til 20 centimeter lang.
Da ormen fremmer dannelsen af giftgassen svovlbrinte, valgte Erik Kristensen at kalde den svovlormen, og det er den blevet kaldt lige siden.
Svovlormens spor kan ses fra rummet
Forskerteamet fra Syddansk Universitet har kunnet følge udbredelsen af ormen via satellitbilleder fra Google Earth. For produktionen af svovlbrinte i ormehullerne er så stor, at der dannes purpurfarvede plamager af svovlbakterier på fjordbunden, som kan ses med en satellit fra rummet.
»Med Google Earth har vi fundet ud af, at svovlormen nu findes i hele Odense Fjord og dækker et samlet areal på mindst 20 procent. Det har også givet os et fingerpeg om, hvor ormen er hyppigst forekommende,« siger Erik Kristensen.
Optællinger af ormen viser, at nogle steder er populationen af svovlorme helt oppe på 1000 individer pr. kvadratmeter. Alene i Odense Fjord anslår Erik Kristensen, at der kan være mindst to milliarder svovlorme.
\ Fakta
Kort om svovlormen Størrelse: Op til 20 cm lang og 2 mm bred Farve: Grøn med røde gæller Habitat: Sandbund og stillestående vand nær kysten Levevis: Graver op til 50 cm dybe lodrette gange i sandbunden, som den kun ventilerer svagt Miljøeffekt: Stimulerer væksten af sulfatreducerende bakterier i havbunden og dermed dannelsen af svovlbrinte Føde: Mikroalger og bakterier (måske svovlbakterier) Formering: Gyder sidst på vinteren (februar-marts) Kilde: Erik Kristensen, SDU
»De grønne svovlorme er kommet for at blive, og vi vil aldrig nogensinde komme af med dem,« siger Erik Kristensen.
En bombe under det danske havmiljø?
Forskernes foreløbige resultater tyder på, at svovlormens tilstedeværelse og den øgede produktion af giftgassen svovlbrinte kan få kedelige konsekvenser for det danske havmiljø.
For eksempel kunne det tyde på, at svovlormen har fortrængt den almindelige frynseorm, som var meget hyppig, før svovlormen kom ind i billedet.
»Der var cirka 2.000 frynseorme pr. kvadratmeter her i Odense Fjord, før svovlormen kom ind. I dag er der kun 200 pr. kvadratmeter, og det betyder, at bestanden af frynseorme er reduceret med cirka 90 procent,« siger Erik Kristensen.
Frynseormen bliver populært kaldt for fjordbundens hjertepumpe, fordi den graver ormegange i havbunden, som den ventilerer med store mængder vand. På den måde trækker den ilt med ned og ilter sandbunden. Frynseormens tilbagetog vil gøre sandbunden i danske fjorde mere iltfattig og udgøre en trussel mod de dyr og planter i sandet, som er afhængige af ilt for at kunne trække vejret.
Ålegræs er forsvundet i takt med svovlormens invasion
Danmark er blevet ramt af en ny invasiv art i stil med dræbersneglen og dræbergoplen. Og måske findes svovlormen ligefrem i et større antal.
Marinbiolog Erik Kristensen
Den ubudne gæst svovlormen har måske også påvirket det vitale ålegræs i de danske fjorde.
»Svovlormens tilstedeværelse har muligvis påvirket ålegræssets udbredelse i Odense Fjord. Ålegræsset gik meget tilbage i Odense Fjord lige præcis, da svovlormen ankom. Vi skal være forsigtige med at drage endelige konklusioner endnu, men der kan være en direkte sammenhæng mellem svovlormenes invasion og ålegræssets forsvinden,« siger Erik Kristensen.
Ålegræs har stor betydning for livet i de danske fjorde. Erik Kristensen sammenligner det med en regnskov på havbunden.
»I den undersøiske skov, som ålegræsset udgør, findes masser af dyr. Krebsdyr som tanglopper og rejer, store mængder snegle og småfisk som hundestejle og fiskeyngel. Ålegræsset rummer altså en stor mangfoldighed af liv,« siger Erik Kristensen og fortsætter:
»Så hvis det virkelig er den øgede svovlbrinteproduktion, som uundgåeligt følger i kølvandet på en svovlormeinvasion, der dræber ålegræsengene på havbunden og forvandler fjordbunden til en ørken, vil det blive sværere at opretholde et sundt økosystem,« siger Erik Kristensen.
Kystnært vand vil lugte af rådne æg
De grønne svovlorme er kommet for at blive, og vi vil aldrig nogensinde komme af med dem.
Marinbiolog Erik Kristensen
Set fra et menneskeligt synspunkt kan den store invasion af svovlorme også få betydning for badevandsoplevelsen, hvis man vælger at kaste sig ud i nogle af de danske fjorde med stillestående vand. Svovlormenes stimulering af svovlbrinteproduktionen får nemlig sandbunden til at lugte af rådne æg.
»Der er dog ikke mange, der bader i Odense Fjord på grund af de mange sten, og odenseanere tager hellere til Kerteminde eller Nordfyn for at bade. Og her kan svovlormene ikke slå sig ned, fordi vandet er for oprørt med alt for mange bølger. Og det kan svovlormene ikke lide. Så de populære danske badestrande er ikke truet af svovlormen,« siger Erik Kristensen.
Svovlormen skal på listen over invasive arter
Hvis man går ind på Naturstyrelsens (som hører under Miljøministeriet) hjemmeside og kigger på den lange liste over invasive arter, så støder man ikke på den ildelugtende svovlorm. I Erik Kristensens optik skal svovlormen med på den liste, og helst på Sortlisten, som rummer de væsentligste invasive arter i Danmark og dermed er uønskede.
»Svovlormen kan jo ændre artsrigdommen i vores fjorde, og den vil muligvis få betydning for, hvordan vi skal vurdere vores vandmiljøplaner fremover. Der er grund til at tage sig i agt for svovlormene og holde øje med dem,« siger Erik Kristensen.
Vil svovlormen slå dræbersneglen som samtaleemne?
Selv om svovlormen kan betragtes som havets svar på dræbersnegle, er Erik Kristensen ikke sikker på, at svovlormen vil få lige så meget omtale som dræbersneglen.
»Den spiser jo ikke vores haveplanter, og vi træder ikke på den, når vi går en tur i skoven. Det kan godt ske, at vi træder på svovlormen, når vi er ude at bade, men det opdager vi nu nok ikke. Så det er mere rent forskningsmæssigt, at vi må se på, hvad den kommer til at betyde for vores miljø,« siger Erik Kristensen.
For at kunne udtale sig mere sikkert om svovlormens mulige påvirkning af det danske havmiljø, skal forskerne nu i gang med at undersøge, hvor følsomme eksempelvis ålegræsspirer er over for svovlbrinte i sandbunden, og om larve-yngel fra den hjemmehørende frynseorm påvirkes af giftgassen.
\ Svovlormens spor på sandbunden
Den øgede svovlbrinteproduktion i forbindelse med en invasion af svovlorme kan ses på sandbunden med det blotte øje og sågar fra rummet. Den øgede mængde svovlbrinte i fjordbunden fører nemlig til purpurfarvede og hvide plamager på overfladen af sandbunden. Det er bakterier, som lever af lys og svovlbrinte, som farver sandbunden purpurrød.
Den hvide hinde kaldes liglagen og opstår, når en anden type bakterier ernærer sig ved at ilte svovlbrinten. Der dannes så hvidt elementært svovl inde bakterierne, og det kan ses som en hvid hinde hen over fjordbunden.
\ Iltfrie ormegange
Forskerteamet kan med deres forsøg med iltfølsomme fotos registrere, at svovlormen ikke ilter sandbunden, når den pumper vand ned i ormegangen, sådan som frynseormen gør det.
De hvide områder i billedet er iltet vand, og de pink og sort-lilla områder viser, at der næsten intet ilt er i ormegangen, og intet ilt spredes ud i fjordbunden.
\ Invasive arter er et relativt nyt begreb. Det dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og kan eventuelt påvirke hjemmehørende arter negativt.
Eksempler er kæmpe-bjørneklo, dræbersneglen, Canadagås, vaskebjørn, Harlekinmariehøne og Tyrkerkrebs, som alle har invaderet Danmark.
De seks eksempler udmærker sig også ved at være på Sortlisten hos Naturstyrelsen. Det vil sige, at de er væsentlige invasive arter, og er ganske uønskede i vores land.
Det er menneskets adfærd, der er med til at ændre hastigheden, hvormed organismer spredes. Overførsel af invasive arter i havet sker blandt andet ved, at de er blinde passagerer på containerskibe, som overfører ballastvand fra havn til havn.
Allerede tilbage i vikingetiden er der foregået handel med skibstransport, hvor mosbevoksninger på skibene transporterede og hjembragte nye arter fra fremmede habitater. Med det 21. århundredes stigning i kommerciel skibstrafik er de invasive arter blevet til et verdensomspændende problem.
Kilde: Naturstyrelsen under Miljøministeriet
