Forsker: Vi kan ikke forudsige jordskælv – og kommer nok aldrig til det

»En død sild«.

Sådan beskriver seismolog Trine Dahl-Jensen forestillingen om, at vi nogensinde kommer til at forudsige jordskælv i så god tid, at hele byer kan evakueres og reddes.

Tanken er ellers nærliggende i kølvandet på det kraftige jordskælv, der ramte i Tyrkiet og Syrien natten til mandag. I skrivende stund er mindst 5.000 døde og over 20.000 mennesker er tilskadekomne som følge af skælvet, der målte 7,8 på richter-skalaen.

Forskere har i årtier forsøgt at finde ud af, hvordan jordskælv kunne forudsiges og varsles i så god tid, at den slags tragedier kan undgås eller reduceres.

På Videnskab.dk har vi over flere omgange - i 2008, 2009, 2014 og 2015 - omtalt forskere, der mener, at jordskælv kan forudsiges.

Men ifølge Trine Dahl-Jensen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), er det en idé, som seriøse seismologer - forskere i jordskælv - har givet op på for længe siden:

»Der er altid nogle, der prøver, og de skal have min fulde velsignelse. Det er oftest folk fra andre dele af naturvidenskaben. Blandt seismologer er det lige så stille gået i sig selv, at der skulle være en mulighed for, at vi kan forudsige jordskælv,« siger hun til Videnskab.dk.

Den opløftende nyhed er, at der rent faktisk er andre måder at håndtere jordskælv på. Dem kan du læse mere om senere i artiklen.

Som at forudse, hvordan en gren knækker

Et jordskælv er et pludseligt brud, der sker i jorden under os, når klipperne i Jordens undergrund er stødt mod hinanden over lang, lang tid.

At forudsige det pludselige brud præcist nok til, at vi rent faktisk kan reagere på det, kræver en detaljeret viden om undergrunden og de konstante brud, der sker i den.

En viden, vi sandsynligvis aldrig vil få, vurderer Trine Dahl-Jensen:

»Det svarer lidt til, at du samler en gren op i skoven, tager fat i hver ende af den og begynder at bøje den. Du ved, at den knækker på et tidspunkt, men du ved ikke præcis, hvor eller hvornår den knækker.«

»Det kan man måske undersøge med en gren, men det kan vi ikke for Jorden og undergrunden,« fastslår hun.

‘Ulven kommer’

Trine Dahl-Jensen fortæller, at forskere gennem tiden har forsøgt at forudsige jordskælv ved at måle forekomsten af forskellige gasser på Jorden, måle elektriske og magnetiske felter, måle nede i brønde og sågar måle på dyrs adfærd.

»Nogle af forskerne er faktisk lykkedes med at få forudsagt et jordskælv en enkelt gang eller to. Men de har også ramt ved siden af mange, mange gange,« siger hun.

Det nytter ikke, at man ikke er sikker på forudsigelsen hver gang, hvis det skal være en løsning, påpeger hun.

»For så har vi råbt: ‘ulven kommer’ så mange gange, at det skaber unødig panik. Samtidig kan man ikke evakuere en hel storby som San Francisco igen og igen.«

Tror du aldrig, at vi kommer til at kunne forudsige jordskælv?

»Det vidunderlige ved forskning er, at nogle ind imellem finder ud af noget, vi aldrig havde troet var muligt. Men nej, jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at ske.«

Hazardmålinger hjælper byplanlæggere

Heldigvis er der flere andre metoder til at stå imod naturkatastrofer som jordskælv.

Selvom seismologer ikke kan forudsige, om et jordskælv vil ske på et præcist sted og tidspunkt, måler de stadig på skælv løbende, så de har data, der kan bruges til at lave såkaldte hazardmålinger.

Hazardmålinger er en teknik, hvor seismologer bruger historisk data og statistik til at regne ud, hvor i verden der er stor eller lille risiko for kraftige rystelser.

På den baggrund har de udarbejdet et verdenskort, der fremhæver, hvor i verden der er størst risiko for kraftige rystelser.

»Kortet kan bruges til at give byplanlæggere, arkitekter eller politikere en viden om, hvor de skal bygge hjem, skoler og sygehuse, så de kan holde til de forventede rystelser,« lyder det fra Trine Dahl-Jensen.

Metoden er ikke skudsikker. Japan blev eksempelvis i 2011 ramt af at kæmpe jordskælv og en tsunami, der var meget større, end man havde regnet med.

Det er det samme, der nu er sket i Tyrkiet, fortæller Trine Dahl-Jensen. Men metoden er den bedste, man har.

‘Jordskælvsvarsling’ kan mindske skader

Et andet redskab, der kan bruges mod jordskælv, er det såkaldte ‘jordskælvsvarslingssystem’ - Earthquake Early Warning Systems.

Bare fire dage før, jordskælvet indtraf i mellem Tyrkiet og Syrien, kunne man læse, at tyrkiske forskere fra Dokuz Eylül University havde udviklet lige netop sådan et system.

Systemet kan ikke forudsige jordskælv, men advare om, at et jordskælv er sket, og at rystelserne fra det meget snart når frem. I det de tyrkiske forskeres tilfælde ville systemet have kunnet varsle om rystelserne, 10-20 sekunder inden de skete.

»En forudsigelse vil være, hvis vi kunne sige, at jordskælvet skete i morgen eller om 2 timer. Det her er et system, der giver nogle sekunder til at slukke for strømmen og gassen, så skaderne fra jordskælvet kan mindskes i videst muligt omfang.«

Systemet er udbredt i Japan, hvor de har lidt mere tid til at reagere, inden jorden skælver:

»Der har de mellem 30-50 sekunder at reagere på, inden rystelserne fra jordskælvet når frem. På den måde kan en kirurg stoppe sit indgreb, folk kan nå ud af elevatoren, og farten på højhastighedstogene kan sænkes, så skaderne mindskes,« forklarer Trine Dahl-Jensen.