Jordskælvene i Nepal er det seneste eksempel på, hvor svært det er at forudse naturkatastrofer. Selvom vi ved en masse om de forskellige jordskælvszoner rundt omkring i Verden, kan vi ikke forudsige præcist hvornår kraftige jordskælv, som dem i Nepal, vil forekomme.
Men vi ved, at mange dyr ser ud til at kunne fornemme, at sådanne begivenheder er ved at ske. Ved hjælp af computere kunne vi overvåge dyreflokkene og gøre brug af deres naturlige instinkter for på forhånd at kunne advare om naturkatastrofer.
Dyr opfører sig ofte mærkværdigt før en truende naturkatastrofe
Umiddelbart før et jordskælv begynder visse dyreflokke ofte at opføre sig mærkeligt – de forlader eksempelvis deres bo for at søge ly. Det kan være de fornemmer små, hurtige bølger eller kemiske forandringer i grundvandet fra det forestående jordskælv.
Selvom vi har muligheden, er der brug for mere forskning, da det rent statistisk er svært at finde signifikante forbindelser mellem en usædvanlige dyreadfærd og forestående katastrofer.
Det er fordi naturkatastrofer forekommer relativt sjældent, og det er svært at fortolke dyrenes adfærd pålideligt efter begivenheden har fundet sted. Den kinesiske regering påpegede denne usikkerhed, da det rygtedes, at dyrene i en zoologisk have – 600 kilometer fra jordskælvets centrum – havde opført sig mærkværdigt før jordskælvet i Wenchuan-provinsen i 2008.
Der er behov for dyrevenligt software
Vi ved med sikkerhed, at dyr nøjagtigt kan spore og opdage ting, som vi ellers ville have svært ved – for eksempel kan hunde snuse sig frem til kræftknuder. Vi ved også, at man gennem et dyrevenligt interface (det vil sige, den del af et computersystem, der muliggør kommunikation mellem bruger og et program), kan give dem en måde at give udtryk for deres fund – ved at de eksempelvis kan trykke på bestemte knapper, efter hvad de mener at havde fundet.
Dette er et eksempel på, hvordan vi kan give dyrene adgang let tilgængelig teknologi, der understøtter deres naturlige adfærd, og samtidigt gør os i stand til at fortolke og forstå deres adfærd.
Den største forskel mellem en hund, der snuser sig frem til en kræftknude, og en fugleflok, der reagerer på de første tegn på et jordskævl, er antal dyr involveret. Et truende jordskælv vil påvirke mange enkelte individer på samme tid, hvilket vil forstærke effekten.
Indsamlingen af så store mængder data kræver en effektiv og rummelig cloud-beregning, da den på samme tid skal at være i stand til at genkende og filtrere baggrundstøj. Vi er allerede i besiddelse af den teknologi, som formår at gøre det. Ved en tidligere lejlighed har vi foreslået, at bruge denne teknologi til at spore og lægge kursen for luftfartøjer.
Så det store spørgsmål er, hvordan registrerer vi data fra store dyreflokke og drager fordel af udviklingen af internettet uden at sætte dyrenes velværd overstyr og uden at forstyrre deres naturlige adfærd?
Forskning har vist, at følere – eksempelvis biotelemetriske målere – kan være uhyre ødelæggende for dyrenes velfærd og kan ændre deres adfærd og derigennem ugylddigøre den indsamlede data. Derudover ville det være højst upraktisk at forsøge at montere følere og målere på generation efter generation af dyr.
(Foto: Shutterstock)
En mere passende og praktisk løsning ville være at overvåge forandringer i dyrenes adfærd omkring deres levesteder via omkringliggende målere og følere, der eksempelvis registrerede bevægelser. Informationerne kan bruges til at automatisk opfange bare den mindste afvigelse i de normale adfærdsmønstre.
Overvågningen af dyrebestande gennem crowdsourcing
Kollektiv visdom bruges i praksis gennem crowdsourcing, hvor internettet sammenbringer en stor og forskelligartet gruppe mennesker for at løse en bestemt opgave. For eksempel, at analysere Wikipedia dokumenter, løsning af offentlige problemstillinger eller ved at indsamle penge gennem crowd-sourcing.
Det er lige nøjagtigt det koncept, vi har brug for at forlænge til dyrene, for at være i stand til at se kollektive forandringer i deres adfærd. Cloud-teknologien, som kan strække sig til den mængde beregninger, som kræves for den slags projekter, er allerede kommercielt set tilgængelig.
Fundamentet for det system, vi har brug for, er skabt som en del af et igangværende sikkerhedsresearch program. Projektet designer Cloud-baserede systemer der genkender og tilpasser sig forandringer, der kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser.
Systemet kan anvendes til at overvåge dyrenes kollektive adfærd gennem følere, der registrerer måden og hastigheden, de bevæger sig på, eller som opfanger forandringer i deres kalden og skrig.
Der skal selvfølgelig tages stort hensyn til, at den indsamlede data ikke falder i de forkerte hænder (for eksempel krybskytternes), så det ikke kan skade dyrene på nogen måde.
Vi kunne anvende de samme fremgangsmåder, som normalt bruges til menneske-computer interface, til dyrene. Gennem designet af en sådan fremgangsmåde, kastes der måske også lys over, hvordan dyr kan forudse jordskælv.
Måske er der endda endnu flere ting, vi kan lære af dyrene – hvis vi bare kunne finde en måde at gøre det på.
Yijun Yu modtager støtte fra ERC, EU, QNRF, Cisco, Huawei, Microsoft, Amazon og RealTelekom. Clara Mancini modtager støtte fra Higher Education Innovation Fund, Dogs Trust, Santander og Retreiva Tracking. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
