Forsker: »Der findes ikke bæredygtigt tøj«

Allerede i begyndelsen af november snubler vi over lokkende tilbud og påmindelser om, hvad Black Friday vil byde på i slutningen af måneden.

Tilbuddene stopper ikke der, men fortsætter hele julemåneden.

Så topper tilbuddene i januar. Købspresset er helt enormt i denne periode, og så er det godt at være bevidst om, hvad vi bør tænke over, når vi handler.

Tøjforbruget har aldrig været større

Tøjforbruget i verden har aldrig været så stort, som det er nu.

Tal fra tidsskriftet Nature viser, at tekstilindustrien producerede 7,6 kilo tøj per person i 1995.

I 2018 var tallet næsten fordoblet og havnede på 13,8 kilo per person.

60 millioner tons tøj bliver købt hvert år. En del forskere mener, at det kan stige til omkring 100 millioner tons i 2030.

Hvilket tøj skal man vælge?

Det kan være svært at købe tøj, når man ikke kender produktets baggrund. Mærkerne på tøjet siger intet om udledning eller holdbarhed.

Irmeline de Sadeleer, som er forsker ved Norsk institut for bæredygtighedforskning (NORSUS), arbejder med cirkulær økonomi.

Hun fortæller, at der findes mange forskellige fibertyper, og at de har forskellige miljøeffekter. Men det er svært at sige, om noget er bæredygtigt eller ej.

Både polyester og uld er skyld i drivhusgasser. Polyester er en fossil råvare, som afgiver mikroplast, og det er en stor udfordring ved materialet. Uld er en naturlig fiber, men er skyld i udledninger, når fårene græsser.

»Det er svært at sætte forskellige fibertyper op mod hinanden. Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer,« siger Irmeline de Sadeleer.

Der er ikke meget forskning i de forskellige fibertypers effekt, men Irmeline de Sadeleer råder alligevel til at bruge flere naturbaserede materialer end fossile råvarer som for eksempel polyester.

Køb noget, du kan lide, og køb mindre

Ingun Grimstad Klepp er professor ved OsloMet og forsker i miljø og tøjvaner.

»Der findes ikke bæredygtigt tøj. Al produktion belaster miljøet,« siger Ingun Grimstad Klepp.

Køber du noget, du kan lide, stiger sandsynligheden for, at du kommer til at bruge det meget og i lang tid. Tøjet skal ifølge Ingun Grimstad Klepp også passe til de aktiviteter, du godt kan lide at gøre.

»Miljøbelastningen afhænger helt af, hvordan man beregner den. Det mest afgørende er, at vi kan lide tøjet,« siger hun.

Tøj uden udløbsdato

Tøj har ikke en holdbarhedsdato, så det kan være svært at vide, hvor længe et stykke tøj egentlig holder. Men der er alligevel meget, vi kan gøre for at tage vare på tøjet og bruge det så længe som muligt.

Tøjet har vaskeanvisninger, og dem skal vi følge, påpeger Ingun Grimstad Klepp. Hvor ofte vi vasker tøjet, har også noget at sige for, hvor længe det holder.

»Man kan godt vænne sig til at lufte tøjet og ikke vaske det unødigt. Det resulterer i mindre slitage. Det kan være en god idé at kigge tøjet igennem og tjekke, at det er i orden. Sådan kan vi stoppe forfaldet tidligt, og så holder tøjet sig pænere og længere, forklarer Ingun Grimstad Klepp.

På den norske naturbeskyttelsesorganisation Naturvernforbundets hjemmeside 'Ta vare på det du har', finder du flere tip til, hvordan du passer på det tøj, du allerede ejer.

Gør genbrug til en vane

Det er muligt at være interesseret i mode uden at belaste miljøet, men det kræver, at du er lidt mere kreativ.

Du behøver ikke altid købe nyt for at følge med i trends. Det kan være, at du allerede har noget i skabet, eller at du kan låne af venner og familie.

»Tendenserne er overraskende stabile. Trends betyder ikke så meget. Som regel kan vi lide meget af de samme ting, som vi altid har gjort,« forklarer Ingun Grimstad Klepp.

At købe brugt tøj er også en mulighed, men her skal vi også tænke os godt om.

»Genbrug er effektivt, men ikke hvis det sker i tillæg med at købe nyt,« siger Ingun Grimstad Klepp.

Irmeline de Sadeleer siger, at genbrugsbutikker skal kunne konkurrere med almindelige butikker, så det bliver nemmere for kunderne at finde det tøj, de gerne vil have, ligesom i en almindelig butik.

»Ansvaret ligger også hos forbrugeren. I visse miljøer er det stigmatiserende at købe brugt. Der er meget, der kan ændres, når det kommer til opfattelsen af brugt tøj,« siger Irmeline de Sadeleer.

Gode rollemodeller

For at vi kan træffe gode valg, er det vigtigt, at vi har viden om tøjproduktionen, og hvordan vi tager vare om det tøj, vi har. Det er også vigtigt, at vi lærer det videre til de yngste.

»Problemet er ikke, at unge køber tøj, men at voksne bliver ved med at købe tøj, når de allerede har en fuld garderobe,« siger Ingun Grimstad Klepp.

Hun vil stadig gerne have, at vi lærer de unge at være mere kritiske over for producenterne, der fremstiller tøjet.

»Når producenterne siger noget, er det for at sælge,« forklarer Ingun Grimstad Klepp.

Tøj er knyttet til identitet

Selvom tøjbranchen og vores forbrug af tøj har mange negative sider, er der også meget godt ved tøj.

»Tøj er faktisk vigtigt. At tøjet får os til at føle os godt tilpas, er afgørende for at deltage i sociale aktiviteter,« siger Ingun Grimstad Klepp.

Det er især vigtigt for unge, der er ved at forme deres identitet. Tøj giver mulighed for at udforske flere sider af sig selv.

Så kan tilbuddene være en god måde at købe ting, du godt kan lide, hvis du normalt ikke har denne mulighed.

»Det kan være svært for nogle at få enderne til at mødes. Det ekstra billige tøj kan være en god måde at skaffe sig noget, de gerne vil have. Jeg under alle unge tøj, de har det godt i.«

»Vi andre, der ikke skal have mere tøj, kan styre uden om tilbuddene,« slutter Ingun Grimstad Klepp.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.