Forskere fandt for nylig en hidtil ukendt dragefisk i havet ud for Antarktis.
De mener, at årsagen til, at fisken ikke er blevet opdaget før nu, er, at den har gemt sig i det dybe hav under isen.
Eksperterne ved ikke meget om den antarktiske dragefisk, men de mener, at den er vigtig som føde for blandt andet pingviner.
Det er ikke usædvanligt, at nye arter bliver opdaget her, men hvad ved vi egentlig om dette fjerntliggende, isolerede kontinent?
Ukendt landskab
»Antarktis er et kontinent på knap 14 millioner kvadratkilometer. Det er næsten dobbelt så stort som Australien, omringet af et stort havområde. Det er også langt fra andre kontinenter, hvor der bor mennesker,« fortæller Birgit Njåstad, som forsker i Antarktis ved Norsk Polarinstitut.
Men det er ikke kun størrelsen, der gør Antarktis svært at kortlægge og udforske.
»Meget af det arktiske hav har været dækket af is året rundt; meget er uudforsket og ukendt her. Vi vil formentlig støde på overraskelser, efterhånden som vi udforsker mere.«
Det betyder, at forskerne konstant finder nye arter. Især i havet.
»På årsbasis bliver der gjort omkring 2.500 nye opdagelser i verdenshavene. En del af disse vil uden tvivl være i Sydhavet.«
Forandringer i isen ændrer livet for mange dyr
»Havisen ud for Antarktis har gennemgået forandringer både om vinteren og sommeren. Det bliver tidligere isfrit i områder, der skulle have haft is i længere tid, og isen bliver dannet senere, end den burde danne sig. Det er blandt andet vigtigt for arter, der bruger havis som stabile platforme i dele af deres livscyklus,« siger Birgit Njåstad.
Et eksempel på en art, der er påvirket, er kejserpingvinen. Arten er opført som ‘næsten truet’ på IUCN’s Rødliste.
»Kejserpingvinen bruger isen til at bygge rede, ruge og til 'opdragelse', før ungerne bliver svømmedygtige. Hvis isen forsvinder under dem, før ungerne er blevet svømmedygtige, er det et problem. Vi har set, at en koloni kan opleve, at et helt års kuld af små pingviner ikke klarer skærene, fordi isen brød op for tidligt.«
Det er lettere for forskerne at skabe sig et overblik over de større arter. Det er straks mere vanskeligt med arter, som de ikke ved eksisterer, eller som ikke kan kortlægges på samme måde.
»Med undtagelse af de lidt større arter, som vi har en vis viden om, er der så meget, vi ikke ved. Det betyder, at vi ikke har et konkret svar på, hvad der er ved at ændre sig.«
Vigtige arter
Flere arter i Antarktis er vigtige for det antarktiske økosystem, men der er også arter, der kan have en vigtig funktion for mennesker.
»Mange af arterne i Antarktis og i de omkringliggende havområder har særegne egenskaber tilpasset det særlige miljø, de hører til i. Disse egenskaber kan måske udnyttes i udviklingen af både medicin, fødevarekonservering og fødevarer, som kan være til gavn for mennesker.«
Birgit Njåstad fremhæver krebsdyret krill som en art, der er vigtig for økosystemet i Antarktis, fordi flere af arterne lever af krill.
Havisen er vigtig for krillens livscyklus, og når havisen ændrer sig, vil det påvirke krillen.
»I hvilket omfang og hvordan havisens forandring vil påvirke krillbestandene, ved vi ikke helt. Men vi ved, at det vil få betydning, at det ændrer sig. Det vil påvirke resten af økosystemet, der lever af krill.«
Forandringer i klimaet giver plads til fremmede arter
Et varmere klima kan også være med til at gøre Antarktis mere beboelig for andre arter.
»Introduktionen af fremmede arter er i tillæg til klimaforandringerne én af de største udfordringer. Det kan også knyttes til klimaforandringerne, fordi det gør nogle steder mere 'venligtsindede' for nye arter. Det gælder både til lands og til vands,« siger Birgit Njåstad.
Selvom forskerne ikke har observeret dette, er de endnu ikke i stand til at sige noget om, hvilken effekt det vil have på det lokale økosystem.
»For eksempel har et dusin hvirvelløse arter som springhaler og mider etableret sig en række steder i de varmere dele af Antarktis. Fremmede arter er blevet observeret i havmiljøet, men indtil videre går vi ikke ud fra, at de har etableret sig fast,« siger hun.
Usikker fremtid
»Vores viden om Antarktis er stadig så begrænset, at det er svært at slå fast, hvordan klimaforandringerne vil påvirke de forskellige arter,« lyder det fra Birgit Njåstad.
Klimaforandringerne er en trussel mod Antarktis, men fordi kontinentet er så lidt udforsket, er det svært for forskerne at sige, hvor alvorlig situationen er.
»Det, der sker i Antarktis, er vigtigt, men også lidt skræmmende. I den forstand, at det er svært at få et godt billede af, hvad der sker, og dermed også konsekvenserne af det,« slutter Birgit Njåstad.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
