Indimellem kan man altså godt få lyst til at friske garderoben op med noget nyt tøj.
Måske er du faldet i udsalgsfælden og er kommet til at købe noget, du egentlig ikke havde brug for, eller som i virkeligheden ikke passede helt til din krop eller stil.
Du er ikke alene.
Tøjindustrien har vokset sig så enorm, at der produceres mere end 100 millioner ton tøj om året.
Hvis du vil shoppe tøj på en mere klimavenlig måde, kan du selvfølgelig gå efter genbrugstøj – men er det overhovedet muligt at købe nyt tøj bæredygtigt?
Vi har allieret os med tre forskere og undersøger sagen i det nye afsnit af Klimax, en serie af klimavideoer på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.
\ Hvad er Klimax?
Klimax er Videnskab.dk’s nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Læs mere i denne artikel: Videnskab.dk giver unge en konstruktiv klimaserie på YouTube
Tøjindustrien er en klimasynder
Tøjindustrien er ansvarlig for mellem 8 og 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.
Det er især såkaldt ‘fast fashion’, hvor du kan købe forholdsvist billigt tøj, som følger tidens trends, der dominerer store dele af modebilledet.
Det er også dem, der er ansvarlig for en væsentlig del af de store mængder tøj, der bliver produceret.
Men vores eget tøjforbrug og shoppe-vaner er heller ikke helt ligegyldige for klimaet.
Hvis du gerne vil købe nyt tøj og samtidig gøre din shopping grønnere, hjælper vi dig med at gennemskue, hvor du rent faktisk kan gøre en forskel:
- Findes der tekstiler, der er mere bæredygtige end andre?
- Er det bedre at købe tøj af genanvendt stof?
- Er de grønne brands virkelig grønne?
Naturlige og kunstige tekstiler
Man kan producere tøj af både naturlige og kunstige tekstiler, og det er svært at svare på, hvad der skader naturen mest.
Nogle mener, at det er bedst at købe tøj lavet af naturlige materialer som uld, bomuld og hør. De kommer nemlig fra naturen – altså fra dyr og planter – og man kan godt komme til at forestille sig, at det så også er bedre for naturen og klimaet.
Samtidig mener andre, at tøj lavet af kunstige tekstiler som polyester, akryl og viskose kan være et lige så godt valg. De typer tekstiler kræver nemlig mindre energi at fremstille, og de kan også bedre genanvendes end de naturlige.
Men faktisk er der fordele og ulemper ved hver af de forskellige typer tekstiler.
Kunstige tekstiler produceres af den samme slags olie, som man pumper op fra undergrunden og bruger til at lave benzin, og det udleder mere CO2 i atmosfæren.
De naturlige materialer belaster også klimaet – bare på andre måder:
- Uld kommer fra drøvtyggere, som udleder meget drivhusgas
- Hør kræver meget energi at omdanne til stof, som man kan lave tøj af
- Bomuldsmarker sprøjtes med kemikalier og skal have rigtig meget vand
Kurs mod klimavenlige materialer
Du kan godt finde bomuldstøj, som det ikke har krævet kemikaliebrug at producere.
Der findes nemlig også økologisk bomuld, som er bedre for klimaet end mange andre tekstiltyper.
Men selvom tøj lavet af økologisk bomuld er et lidt grønnere valg end så meget andet, kommer det nok ikke til at løse klima-tøjkrisen.
For det kræver stadig rigtig meget vand og landareal at dyrke det.
På nuværende tidspunkt findes der altså ikke et materiale, som kan give dig helt grøn samvittighed, når du shopper.
Heldigvis arbejdes der ihærdigt på at udvikle tøj af biomaterialer som for eksempel bakterier, som er mere skånsomme for naturen og klimaet.
Er du nysgerrig på, hvordan man kan lave tøj ud af bakterier? Det har Videnskab.dk tidligere undersøgt, og du kan læse om det i artiklen Bakterier kan gøre dit tøj meget mere ‘grønt’
Tøj skal genanvendes
Vi skal passe på de ressourcer, vi har. Det hører du helt sikkert tit – for eksempel når du skal sortere dit skrald.
Det gælder også måden, vi bruger og køber tøj på. For i stedet for at lave nyt tøj helt fra bunden, kan man lave nyt tøj af dit aflagte tøj.
Det er desværre rigtig svært at få en ordentlig kvalitet ud af genanvendt stof, men teknologierne bliver forhåbentlig snart bedre, så vi kan genanvende stoffer ordentligt.
I 2025 skal alle, der bor i EU, nemlig smide gammelt tøj til genanvendelse, og vi har rigeligt tøj at tage af. Faktisk vurderer man, at 30 procent af alt det tøj, vi køber, ikke er blevet brugt indenfor det seneste år.
Selvom det stadig er svært at genanvende gammelt stof til nyt, er det allerede muligt at finde butikker, som sælger tøj lavet helt eller delvist af genanvendte materialer.
Det kan du bedre købe med grøn samvittighed end så meget andet tøj – så længe du altså ikke køber mere, end du egentlig har brug for.
Brands har fået grønnere fokus
Mange tøjfabrikanter har sat fokus på at producere mere klimavenligt.
Også mange af de store tøjkæder fokuserer i dag på grønnere mode.
Det gør de blandt andet ved netop at lave tøj og kollektioner af genanvendte materialer.
Men selvom forskerne understreger, at det er en rigtig god udvikling, påpeger de samtidig, at det største problem i klima-tøjkrisen ikke bliver løst, blot fordi tøjfabrikanterne producerer grønnere.
For det forhindrer ikke overforbrug, og det er overforbruget, der er den helt store synder.
I EU køber vi omkring 40 procent mere tøj i dag, end vi gjorde for 20 år siden.
Selvom modebranchen langsomt er begyndt at tage ansvar og tænke produktionen mere klimavenlig, er det altså i langt højere grad dig og mig, der kan gøre noget.
Det handler nemlig mindre om, hvad for noget tøj vi køber, og mere om, hvor meget tøj vi køber.
Så hvis du gerne vil shoppe nyt tøj, så gå efter god kvalitet og noget, du kan bruge i lang tid. Og husk, at det mest klimavenlige tøj er det, du allerede har i din garderobe.
Viden fra forskere og fagfolk
Bliv endnu klogere på, hvordan du kan gøre dit tøjforbrug grønnere i afsnittet af Klimax, som du finder øverst i artiklen.
Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:
- Else Skjold, lektor ved Institut for Bygningskunst og design, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
- Arne Remmen, professor ved Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling, Aalborg Universitet
- Birgit E. Bonefeld, postdoc ved Institut for Ingeniørvidenskab – Green Biorefining Technologies, Aarhus Universitet