Forsker advarer mod en bestemt type skov

Hvis du går en tur i en dansk produktionsskov, ser det idyllisk og dejligt velordnet ud: lige rækker af træer, rare lysninger og en fin fremkommelighed takket være oprydning af gamle, døde træer.

Bag de velholdte skove gemmer sig en af de mest effektive maskiner i dansk arealbrug. Træerne vokser hurtigere her end næsten noget andet sted i Europa, og vi formår at presse mest muligt ud af hver hektar.

Alligevel står produktionsskoven på kanten af store forandringer:

Klimaforandringer og tørke truer de ensartede plantager, og et ensidigt fokus på produktivitet risikerer at føre undergang med sig, viser erfaringer fra tyske Harzen.

Samtidig stiger vores behov for træ eksplosivt – både til byggeri, møbler og energi.

Spørgsmålet er derfor: Hvordan skal fremtidens produktionsskov se ud?

Harzen viser, hvor skrøbelig produktionsskoven er

I 2018 skete noget frygteligt i det tyske bjergområde Harzen. Træerne begyndte at dø.

Siden er det kun gået én vej, og i dag ligner store dele af jyske campisters yndlingsdestination syd for grænsen et område, der har været udsat for et kemikalieudslip.

Da en barkbille først havde bidt sig fast i rødderne på rødgranerne omkring Bloksbjerg, var det et tag-selv-bord at fortsætte raseringen i området.

Det skyldes, at Harzen er plantet og drevet som produktionsskov – og at området er såkaldt monokultur med én træsort.

En af Danmarks førende skovforskere, professor emeritus Jørgen Bo Larsen, forklarer, hvorfor Harzen viser, hvor galt det kan gå, når mennesker tænker for ensidigt på produktion uden omtanke for naturen:

»Man har taget rødgranen uden for dens naturlige udbredelse og plantet den som produktionsskov. Det kan gå godt i mange år – måske endda i 100 – men kommer der så en tørke, er man på den.«

Myndighederne i Harzen er nu i gang med at genoprette skoven, og det vil ske efter modellen for naturnær skovdrift. Det betyder blandt andet, at skoven gøres mere robust mod storme, tørke og sygdomme end klassiske plantager.

Kan de kommende produktionsskove blive det nye Rold Skov?

Indtil nu er der i størstedelen af statens skove, der udgør 25 procent af Danmarks samlede skove, blevet produceret træ.

Det er der også i resten af skovene, der i vid udstrækning er produktionsskov.

Men hvor statens skove har været drevet naturnært de seneste 20 år, er mange af de private produktionsskove fortsat monokulturelle og derfor udsatte ligesom i Harzen.

I fremtiden vil det ændre sig, i takt med at statens skove fredes og omlægges til urørt skov, og nye, private produktionsskove plantes på mere fremtidssikrede måder.

Her kan en løsning måske være at kigge mod Rold Skov.

I Rold Skov har man vist, at både den urørte skov og produktionsskoven kan eksistere side om side. Her ejer staten én del og private en anden del.

Vi får brug for træ - og vi skal tænke langsigtet

I år 2050 forventes træforbruget i Danmark at være tre til fire gange større end i dag – så vi ser ikke ind i en fremtid, hvor vi kan blive selvforsynende. Heller ikke selvom vi med den grønne trepart står til at få 150.000 hektar ny, privat produktionsskov.

Samtidig bliver nemlig langt størstedelen af statens skove i disse og kommende år udlagt til urørt skov, hvilket vil betyde en permanent nedgang i statens produktionskapacitet.

Forskere vurderer, at vi, hvis vi vil være selvforsynende med hjemligt produceret træ i fremtiden, skal have et skovareal på mere end 50 procent af Danmarks samlede areal.

Hvordan de nye 150.000 hektar privat produktionsskov skal drives, er ikke fastlagt, men Jørgen Bo Larsen vurderer det som stærkt sandsynligt, at det via tilskudskrav fra staten vil blive præget hen i retning af naturnær skov.

»Vi står overfor en situation, hvor de skove, vi planter i dag, skal kunne klare sig i år 2100. Og vi diskuterer meget lige nu, hvad det bliver for et klima. Måske kommer klimaet til den tid til at svare til lidt syd for Paris? Hvad fanden sker der, hvis bøgen forsvinder fra Danmark?«

De nye skove skal sikres i en trægeneration, igennem en periode hvor vi ved, at der med stor sandsynlighed vil ske voldsomme klimatiske forandringer i den ene eller anden retning:

»Hvis Golfstrømmen stopper, får vi til gengæld et klima, der svarer til New Foundland – og så bliver rødgranen måske en spændende træart. Det er derfor absurd at begynde at omlægge et landskab så radikalt, hvis vi ikke sikrer stabiliteten i de strukturer, vi er i gang med at etablere.«

Uanset hvordan Danmarks skove bliver indrettet, indskærper Jørgen Bo Larsen, at der er behov for at tænke langsigtet:

»Ingen kan forhindre private i at plante plantager for egen regning. Men plantageskoven tror jeg ikke på i fremtiden – den er for sårbar.«

Denne artikel er den anden af to artikler om skove i serien 'Kampen om Danmarks areal'. Den første artikel handler om urørt skov. Læs meget mere om Danmarks skove, og hvordan de også bruges rekreativt, på seriens introduktionsside om danske skove.