Solceller, vindmøller og Power-to-X breder sig over Danmark. For nogle er det nødvendigt for at nå klimamålene – for andre er det et angreb på deres hverdag og landskab. Den grønne omstilling former ikke kun naturen, men også vores lokalsamfund.
Solceller, vindmøller og Power-to-X breder sig over Danmark. For nogle er det nødvendigt for at nå klimamålene – for andre er det et angreb på deres hverdag og landskab. Den grønne omstilling former ikke kun naturen, men også vores lokalsamfund.
Hvor der måske før var køer eller korn, står der mange steder nu rækker af mørke, glinsende solceller og producerer grøn strøm.
I baggrunden tårner større og større vindmøller sig op. Idéen om det idylliske landskab er udfordret.
Den grønne omstilling har på få år sat turbo på en stor forandring af det danske landskab:
Til lands, til vands (også også et stykke op i luften) stilles vindmøller op, mens Power-to-X-anlæg planlægges på rekordtid. Ifølge Klimarådet vil solceller alene fylde én procent af Danmarks areal i 2050, mod 0,037 procent i dag.
For nogle er det håbet om en fossilfri fremtid. For andre er det frygten for at miste udsigten, naboskabet – eller hjemmet.
Den grønne omstilling ændrer ikke bare vores energisystem. Den ændrer hele kortet over Danmark.
Men rundt om i landet vokser modstanden. Mange steder er borgere nervøse for udviklingen af nye vindmølleparker eller solcellemarker, såkaldte VE-projekter. Borgermøder med heftige diskussioner er ikke sjældne, når nye energiparker skal placeres.
Ifølge Energistyrelsen påvirker vindmøller boligpriser negativt, og Tænketanken CONCITO vurderer, at solcelleparker kan sænke værdien med over ti procent, hvis de ligger tæt på boliger.
Regeringen har derfor foreslået at lempe planloven, så borgere, der fordrives af solcelleparker, kan genopføre deres hjem på attraktive naturgrunde – et forsøg på at dæmpe utilfredsheden og forhindre en tiltagende opbremsning af nye projekter.
Meget af vores infrastruktur er faktisk forandret de sidste 30 år. Den er nemlig blevet gravet ned. Elkabler og telekabler og i stigende grad også gasrør er under jorden nu, og det ændrer den måde, vores landskab ser ud på.
Vi er gået fra fastnet til virtuelt net på 20 år - og der ligger derfor kobberkabler overalt i Danmark, som ikke rigtig skal bruges længere.
Olieraffinaderiet på havnen i Fredericia blev opført i 1966. Herfra løber en 320 kilometer rørledning ud til et oliefelt i Nordsøen.
Det ville nok være umuligt at placere et olieraffinaderi ved havnen i en dansk provinshovedstad i dag, men det har ligget der længe, producerer over en tredjedel af Danmarks flydende brændstof, og med 300 medarbejdere er det en vigtig lokal arbejdsplads for byen.
Ifølge Julia Kirch Kirkegaard, der er professor i Energi og Samfund ved Danmarks Tekniske Universitet, så har lokal modstand nærmest lavet en totalblokade for nye landvindmøller de seneste år:
»Der bliver ikke rigtig stillet noget op for tiden. Det er gået i stå på grund af lokal modstand – kommunalpolitikere er bange for vælgerne.«
Julia Kirch Kirkegaards forskning viser da også, at når projekter strander, så skyldes det næsten altid for sen inddragelse af lokalsamfundet:
»Der bliver snakket om såkaldt 'skin-inddragelse', et sent borgermøde, et halvt øre, sådan noget - folk føler sig ikke rigtigt involveret, og det gør, at folk føler, de skal råbe højere.«
I modsætning fremhæver Julia Kirch Kirkegaard ‘Thy-modellen’, hvor borgere stemmer om projekter, før de gennemføres:
»I Thisted lavede man otte projekter og inviterede borgere til at stemme på dem. Fire blev stemt ned, fire gik videre – og borgerne følte sig hørt, før alting blev fastlagt. Det sparede både kommunen og udviklerne penge, fordi de ikke stablede en masse på benene, som så blev stemt ned.«
Den 19-årige smedelærling Christian Meldgaard er vokset op i Sdr. Vium i Vestjylland og har boet her hele sit liv.
Han ser ingen fremtid for sig i området, hvis der kommer flere grønne energiprojekter. Han deltager derfor aktivt ved borgermøder og siger sin mening højt.
»Der var en, der foreslog, at man kunne lave en cykelrute gennem et nyt solcelleprojekt. Og så tænker jeg bare, om de aldrig har været her?«
»Der er ikke noget skønnere end at cykle herude og kigge ud over rapsmarkerne og kornmarkerne. Jeg vil da ikke kigge ud over en gang solceller,« fortæller Christian Meldgaard.
Christian Meldgaard er aktiv i lokalsamfundet, herunder i fodboldklubben.
De penge, som lokalområdet vil få ud af nye projekter, siger ham ikke noget. Der er ikke plads til alle de guldbelagte bænke, som han siger:
»Mit drømmescenarie er at bygge min egen landejendom. Med værksted, carport, jagtstue og en sø bagved. Jeg vil kunne kigge ud over markerne og have fred og ro, som vi har det nu.«
Et forskningsprojekt på CBS, 'Fra Modstander til Medejer', viser, at direkte ejerskab næsten eliminerer modstand mod nye energianlæg. Ifølge forsker Benjamin Ask Popp-Madsen:
»Når folk bliver medejere, ændrer de holdning. Det gør en stor forskel, om man bliver ramt af et projekt – eller ejer en del af det.«
Et forskningsprojekt på CBS undersøger effekten af medejerskab for, hvordan borgere relaterer sig til spørgsmålet om opførelse af vedvarende energi i deres lokalområde.
Ifølge Benjamin Ask Popp-Madsen, der forsker i demokrati og politisk økonomi ved Institut for Business Humaniora og Jura ved CBS og er en del af projektet, tyder det på, at direkte ejerskab over energianlæg rydder lokal modstand af vejen.
Han understreger, at projektet kun har løbet et år, og det er preliminære resultater, han udtaler sig om:
»De foreløbige erfaringer er, at ved energifællesskaber og produktionslaug, der allerede eksisterer, har der været meget lav eller ingen modstand mod opførelsen af nye energianlæg. Der er helt klart noget der tyder på, at det at blive inddraget - og blive medejer - gør noget ved ens indstilling til projekterne.«
Der findes ifølge Popp-Madsen tre former for lokalt ejerskab, der modvirker modstand:
Lokale energifællesskaber skyder også frem:
I Sønder Vium i Ringkøbing-Skjern Kommune er forsamlingshuset fyldt, da et energiselskab fremlægger planer om en ny solcellepark.
Angsten for de store kommercielle spillere og at gå glip af den økonomiske gevinst ved projektet får Niels Christian Kristiansen til at rejse sig op.
»Frygten for et nyt projekt gør, at folk ikke flytter til. Der er folk i nabolaget, jeg stadig ikke snakker med, på grund af et vindmølleprojekt, jeg gik ind i for 15 år siden. Det er de fejl, jeg bygger min erfaring på nu,« siger Niels Christian Kristiansen, der er kvægbonde.
»Jeg har også lavet selvmål i fodbold, det bliver man ikke populær af. Det skal man ikke gøre mere end én gang, og derfor stiller jeg mig imod flere projekter nu,« siger Niels Christian Kristiansen.
Forhandlinger med store, private udviklere eller etableringen af fælles ejerformer kræver kræfter. Hvad betyder det for et lokalsamfund, hvis kræfterne mangler?
Det er især ressourcestærke lokalsamfund, der forstår at udnytte den grønne omstilling, ifølge Ditte Brøgger, ph.d. og forsker ved Center for Regional og Turismeforskning med fokus på arealanvendelse, udvikling og fællesskaber i landdistrikterne.
Derfor risikerer grønne energiprojekter at accelerere uligheden i Danmark, fordi der jongleres med så store beløb, arealer og beslutninger på så relativt kort tid:
»Man skal være opmærksom på, om man løser én krise og skruer op for en anden. Vi risikerer at forstærke uligheden mellem land og by,« siger hun.
Hun påpeger, at kommuner og borgere med kompetencer og netværk kan forhandle sig til gode aftaler og tilskud fra nye, grønne puljer – mens svagere områder taber indflydelse:
»Helt lokalt er det også klassespørgsmål. Hvis man har social kapital og overblik, kan man få meget ud af de her projekter. Men hvis man har mistet sit job til globaliseringen og til teknologisk udvikling, så overføres det mange steder direkte til den grønne omstilling. For mange opleves det som den helt samme udefrakommende gene, når nye projekter ankommer til lokalområdet, tager arealer og genererer profit til en privat virksomhed.«
Kommuner uden stærke forhandlere kan også blive tabere:
»Når staten overtager styringen, ryger beslutningerne længere væk fra borgerne. Så hvis vi ikke passer på, så kan det her blive endnu en ond ulighedscirkel, hvor de ressourcesvage kommuner og borgere kommer endnu længere væk fra beslutninger om deres lokale arealer,« siger Ditte Brøgger.
Julia Kirch Kirkegaard fra DTU pointerer, at det generelt går langsomt med grønne energiprojekter i hele Europa netop nu, fordi EU har skiftet fokus til geopolitisk sikkerhed og energiuafhængighed - og ser ind i at skulle bruge sine ressourcer anderledes - grundet krigen i Ukraine, såkaldt re-risking:
»Der tales stadig ikke så meget om det i Danmark, men risikoen ved at centralisere energien er ved at blive et tema nu på grund af den nye sikkerhedspolitiske situation. At forbinde alting og lave 'energy highways' og samle i hubs, det er lidt skrøbeligt i den situation, vi står i, og derfor skal der tages nye ting med i betragtning.«
Julia Kirch Kirkegaard vurderer derfor, at vi i højere grad vil se lokale energiprojekter med lokalt ejerskab skyde frem, da de er mere resiliente i en usikker fremtid. Samtidig vil de store, nationale og internationale projekter blive re-evalueret og nok trukket i langdrag, vurderer hun.
På Samsø, der ellers i mange år har været udråbt som en klimavenlig ønskeø, valgte kommunalbestyrelsen i 2025 at sige nej til et privat solcelleprojekt.
»Det var kapitaldrevet,« siger Søren Hermansen, direktør i Samsø Energiakademi, og forklarer, at det har været svært at skifte fra andelsprincipper til ren profit.
Han mener, at civilsamfundet skal have magt i planlægningen.
Projekter bør drives efter andelsbasis og alle, der påvirkes af et projekt, bør være berettigede til at få en andel:
»Kommunen inviterer til et udviklingsprojekt. Borgerne laver borgergrupper. Og så opdager de, at der er lavet forhåndsaftaler med lodsejere. Naboerne aner ingenting. Det skaber simpelthen så meget utryghed. Man er inviteret til at se på, men ikke til at deltage. Min filosofi er, at vi må overtage ledelsen. Ellers føler vi os som kidnappede i noget, som andre har bestemt.«
For Søren Hermansen handler den grønne omstilling om at styrke lokalsamfundene:
»Det er op til os, om vi griber mulighederne for medindflydelse og medejerskab - eller lader private udviklere løbe med gevinsterne.«
Denne artikel er den første af to artikler om infrastruktur i serien 'Kampen om Danmarks areal'. Den kommende artikel fokuserer på veje og broer - følg med her, og læs mere om Danmarks infrastruktur.
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort.
Artiklerne udkommer løbende i starten af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.
Hjælp os med at bedømme podcasten, og giv input til de kommende sæsoner.
