Lysegrønne kroner mod forårshimlen. Danmarks brede bøge, som vi synger om i nationalsangen, overlever næppe klimaforandringerne.
En anden almindelig art i det danske landskab, rødgranen, får det også hårdt i varmen.
Bøgeskovene og plantagerne med rødgran vil sandsynligvis være væk fra det danske landskab i 2100, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. I vores naboland mod syd lider de to træarter allerede.
»I Tyskland er bøgen markant svækket med forhøjet dødelighed, især på varme og tørre lokaliteter. Rødgran er også ramt,« siger en af forskerne bag det nye studie, Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi på Aarhus Universitets Institut for Biologi.
»Det skyldes flere perioder med varm tørke om sommeren. Tyske rødgraner bliver desuden så svækkede i tørken, at de er sårbare over for angreb af barkbiller,« fortsætter professoren, som leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO).
Efterhånden som gennemsnitstemperaturen stiger med tre-fire grader i dette århundrede, får de danske bøgetræer og rødgran det også svært, viser studiet, der for nylig udkom i tidsskriftet PNAS.
Klimatiske refugier redder arterne
Bøg og rødgran uddør ikke på verdensplan. De to træarter kan fremover overleve andre steder i verden, blandt andet længere nordpå i Skandinavien.
Det viser studiet, hvor Jens-Christian Svenning og kollegaer har undersøgt, hvordan 32.000 af verdens i alt cirka 70.000 forskellige træarter bliver påvirket af den globale opvarmning.
Samtlige 32.000 arter bliver påvirket, på den måde at deres udbredelsesområde bliver indskrænket eller rykker sig, i takt med at den globale gennemsnitstemperatur stiger, viser studiet.
Det skyldes, at der i dette århundrede bliver så varmt og tørt mange steder, hvor arterne hører hjemme i dag, at de ikke længere kan klare sig der.
\ Om studiet
Forskerne fra Aarhus Universitet har skabt en database med oplysninger om 42.000 træarters udbredelsesområder. I det nye studie indgår de 32.000 mest almindelige arter.
Forskerne har sammenholdt arternes udbredelsesområder med klimamodellernes forudsigelser af, hvordan klimaet ændrer sig i Jordens forskellige klimazoner i dette århundrede.
Forskerne har undersøgt:
- Hvor i verden der bliver for varmt og/ eller tørt til, at de træarter, der vokser der i dag, kan overleve.
- Hvor de enkelte træarterne kan leve fremover.
- Hvordan hele træbestande overalt på Jorden bliver påvirket af klimaforandringerne.
Resultat: Mange steder i verden vil varme og tørke udpine skovene i dette århundrede. Samtlige træarter bliver påvirket af, at klimaet i deres udbredelsesområder ændrer sig.
Det betyder ikke nødvendigvis, at arterne uddør: I de fleste tilfælde vil der stadig være områder på kloden, hvor de kan trives.
»Meget relevant forskning«
Erik Dahl Kjær, der er professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet, har læst studiet, men har ikke været involveret i det.
»Det er meget relevant forskning, der bekræfter noget, vi har vidst længe: Klimaforandringerne er så voldsomme, at det får store konsekvenser for verdens skove,« siger han og tilføjer:
»Det er spændende og nyt, at forskerne har kigget på udviklingen globalt. De har lavet en grov analyse af, hvordan opvarmningen vil påvirke tusindvis af arter i stedet for blot at nærstudere en enkelt art.«
Andre steder i verden er fremtidsudsigterne langt mere dystre end i Danmark, ifølge studiet.
Det gælder blandt andet i middelhavsregionen, som står til at miste store skovarealer, fordi der mange steder bliver ørken som Sahara.
Allerværst er, at store dele af Amazonas, verdens største regnskov, risikerer at kollapse. Amazonas strækker sig over ni forskellige sydamerikanske lande. Hvis dele af skoven kollapser, får det katastrofale konsekvenser for hele verden.
\ Kollaps i Amazonas fører til mere varme
Store dele af Amazonas bliver til udpinte økosystemer med meget få forskellige arter i dette århundrede, forudsiger det nye studie.
Det skyldes, at regnskoven befinder sig i en klimazone, der bliver ramt af udtørring. Udtørring giver højere fordampning, hvilket de tropiske træarter ikke trives under.
Andre studier peger også på risikoen for et økosystem-kollaps i Amazonas. Se her og her.
Når regnskoven skrumper, accelererer den globale opvarmning: Skovens træer og planter består af biomasse, der optager og binder kulstof. Når træerne dør, bliver kulstoffet til CO2 i atmosfæren. Det medfører mere varme på Jorden.
Regnskov bidrager desuden til et fugtigt klima. Når den skrumper, kommer der mere tørke.
Udviklingen får alvorlige konsekvenser for biodiversiteten, for en meget stor del af verdens arter af dyr, planter og svampe er afhængige af regnskovens træer.
Tropiske skove er for eksempel hjemsted for halvdelen af verdens hvirveldyr, viser et studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Ecology and the Environment.
I Amazonas er der i dag 16.000 forskellige træarter og 10 procent af verdens biodiversitet.
Træer tilpasser sig
Når klimaet ændrer sig, tilpasser træarter sig efterhånden. De spreder deres frø, som med tiden begynder at vokse nye steder med passende temperaturer.
Men i øjeblikket bliver kloden opvarmet så hurtigt, at træerne ikke kan følge med, siger de to forskere.
»Træer er ikke verdens hurtigste organismer. Jeg har lavet et studie, der viser, at der på det europæiske kontinent er træarter, som stadig er i gang med at sprede sig efter sidste istid, så det tager vildt lang tid,« siger Jens-Christian Svenning.
Et nyt studie fra Peru bekræfter, at samfund af træarter ikke tilpasser sig hurtigt nok til at følge med den globale opvarmning.
»Især arter, der foretrækker et koldt klima, risikerer at uddø hurtigt. Det kan ske på en enkelt sommer med tørke,« siger professoren.
Det nye studie kan ikke sætte et præcist tidspunkt på, hvornår i dette århundrede Danmark bliver for varmt og tørt til bøgetræer og rødgran.
»Det kommer an på, hvor meget drivhusgas der udledes. Og det afhænger af samfundsudviklingen og politiske beslutninger. Desuden er Jordens klimasystem komplekst. Især fremtidige nedbørsforhold er svære at forudsige,« siger Jens-Christian Svenning.
Allerede nu bør vi dog gå i gang med at ruste skovene til et varmere klima, anbefaler forskerne. Læs, hvordan vi kan klimasikre dem, i en kommende artikel på Videnskab.dk.
