Kampen om Danmarks areal: Skove
Snart får vi meget mere skov, men er det den rigtige slags?
Det kan du blive klogere på via to artikler om Danmarks skove herunder. Du kan også gå til introduktionssiden for at få overblik over hele serien.
\ Del siden
Det danske skovareal skal udvides med 40 procent de kommende år
Men skov er ikke bare skov, og hvilke typer, vi vælger at plante, er afgørende for både biodiversitet, produktionskapacitet og skovenes chancer for at overleve fremtidens klima, påpeger forskere.
Forestil dig, at du tager på en længere køretur, lad os sige fra Vejle til Holstebro, og at vejen hele vejen gik gennem skov med rundkørsler anlagt i lysninger, kilometervis af bøgetræsalléer langs den midtjyske motorvej og store, dybe, endeløse egetræsskove rundt om Messecenter Herning.
Sådan kunne Danmark have set ud, hvis ikke årtusinders behov for brændsel, skibe og marker til landbrug havde reduceret skovene til næsten ingenting.
Danmark var for 6.000 år siden helt dækket af skov. I 1700-tallet var der to procent tilbage. I dag er knap 15 procent af Danmarks areal dækket af skov - og i de kommende årtier frem mod 2040 skal vi op på 21. Det betyder 250.000 hektar ny skov, finansieret af 20 milliarder kroner i den grønne trepartsaftale.
Men skov er ikke bare skov. Skal den være urørt, 'naturnær' eller en klassisk produktionsskov? Og hvilke træer skal vi plante? Svarene er afgørende for både biodiversitet, klima, skovens modstandsdygtighed og vores adgang til natur.
I denne artikelserie får du overblik over, hvorfor det danske skovareal i dag ser ud, som det gør, hvorfor mange skove er i dårlig stand, hvad den grønne trepart vil betyde for vores skove, og hvad skovforskere siger til planerne.
Kampen om skovenes areal handler også om mennesker
Forskning tyder på, at danskere især efter corona har taget skoven til sig som et vigtigt sted at opholde sig. Andelen af danskere, der dyrker motion i skoven, er i den forbindelse steget markant.
Det hænger muligvis sammen med nye vaner, efter at træningscentre var lukkede i længere tid under pandemien. Derudover er nye hobbyer, herunder mountainbiking, ridning og trailløb, med til at øge efterspørgslen på – og kampen om – pladsen i skoven.
En voksen dansker kommer i gennemsnit i skoven 10 gange om året, og 9 ud af 10 danskere mindst én gang.
Den mest populære aktivitet, når vi er i skoven, er gåture og simpelthen at nyde stilheden.
Utallige danske og internationale studier har de senere år dokumenteret de positive indvirkninger på sundhed og mental trivsel, som skovbadning, gåture i skoven eller simpelthen bare et ophold i en skov kan give.
»Der er mange flere, der bruger skoven i dag. Vi skal tage hensyn til ryttere, mountainbikere, kondiløbere og folk der går en tur, men det fungerer nu fint. Det er selvfølgelig ikke som at gå på jagt i Dyrehaven, når der skal være plads til så mange. Men jeg knækker bare bøssen og hilser på folk, der kommer forbi,« siger Hans Dahl, medlem af Skørping Jagtforening og mangeårig bruger af skoven.
I Svanninge Bjerge går arbejdet for mere biodiversitet og socialt arbejde hånd i hånd
Her omdanner man tidligere produktionsskov til levende landskaber med vådområder, vildskov og græssende heste, samtidig med at fagprofessionelle bruger naturen som ramme for socialt arbejde.
22-årige Kalle Axelsen oplevede, hvordan naturen skabte et fællesskab, der ikke opstår i et klasselokale. Når han tager ud med andre unge for at klatre, tænde bål og bruge sanserne.
»Det er ikke nødvendigvis nemt for alle unge med det samme, men på sigt skaber det et trygt sted at åbne op,« fortæller han.
29-årige Tanja Reinholdt Brahtz har genfundet naturen som et sted at søge hen, når livet bliver svært. For hende er naturen ikke noget, man skal præstere i – den er bare et rum, hvor både ro og mod kan vokse.
»Sidder man i stilhed derude, mærker man pludselig, hvordan man egentlig har det,« siger hun.
Værd at vide om danske skove
Danmarks skove gennem historien
- For 6.000 år siden dækkede skov over 90 procent af Danmark.
- I middelalderen blev træ brugt til brændsel og skibsbygning - og skovene svandt.
- I 1300-tallet var der kun 20-30 procent skov tilbage.
- I 1700-tallet var det nede på kun 2 procent af landets areal.
- I 1805 blev de sidste skovrester fredet gennem Christian 7.s fredskovsforordning.
- I dag udgør skov knap 15 procent af Danmarks areal.
De tre største sammenhængende skove, Rold Skov, Gribskov og Silkeborgskovene, er resultatet af de valg, man traf for mere end 200 år siden.
De danske skove i dag
- 44 procent er løvskov
- 35 procent er nåleskov
- 11 procent er blandede bevoksninger
- 6 procent er juletræer
- 4 procent er brandbælter eller midlertidigt ubevoksede arealer
Desuden:
- 25 procent af skovene er små 'skovbryn'.
- 24.000 danskere ejer skov - 86 procent ejer under 20 hektar.
- 75 procent af skovarealet er privat ejet, resten offentligt.
Kilde: Nimb Lassen, 'Skovbogen' (2023)
To centrale beslutninger for fremtidens danske skove
Eksisterende skov: 50.000-75.000 hektar af statens produktionsskov skal laves om til urørt skov. Når det sker, kan der ikke længere produceres træ på arealerne.
Ny skov: 250.000 hektar - cirka én milliard træer - skal plantes frem mod 2045. Kun 20.000 hektar ny skov bliver offentligt ejet. Den grønne trepartsaftale afsætter 20 milliarder kroner til projektet:
- 100.000 hektar ny urørt skov
- 150.000 hektar ny produktionsskov
Hvorfor gik 1989-planen i vasken?
I 1989 besluttede Folketinget, at Danmark skulle fordoble sit skovareal fra 10,5 til 21 procent over 80-100 år. Men planen strandede. En rapport fra Naturstyrelsen peger på to hovedårsager:
- Manglende offentlig skovrejsning på grund af dårlig økonomi og lav politisk prioritet.
- De private skovprojekter, der blev gennemført, var små, spredte og uden rekreativ værdi.
Mellem 1989 og 1999 lykkedes det kun at plante 14 procent af den planlagte skov, og i de efterfølgende ti år frem mod 2009 var tallet 32 procent.
Derfor nåede man kun halvdelen af målet.
Kilde: Naturstyrelsen, 2010
Vores valg former Danmark i mange år frem
Når vi planter skov, binder vi os til beslutninger, der rækker hundrede år frem.
Valget står ikke kun mellem mere eller mindre skov - men mellem forskellige visioner for, hvordan Danmark skal se ud:
Skal skovene være produktionslandskaber, fristeder for naturen eller begge dele?
Om serien 'Kampen om Danmarks areal'
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort. Farverne repræsenterer seriens fem underemner, og de grå prikker er artikler, som ikke er udgivet endnu.
Artiklerne udkommer løbende i starten af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Bag serien
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.
