Skov-forsker: En robust produktionsskov vil give optimal klimaeffekt

»Hvis skovrejsningen gennemføres uintelligent og på de ’forkerte’ steder, vil det nok stadig være godt for det danske klimaregnskab, men det kan have alvorlige negative konsekvenser for klimaet.«

Sådan vurderer seniorforsker i naturforvaltning Thomas Nord-Larsen den historiske grønne trepartsaftale, der blev indgået af regeringspartierne i juni 2024.

Thomas Nord-Larsen har blandt andet bidraget til Danmarks Skovstatistik, der tidligere overvågede tilstanden i danske skove, og så har han været med til at udvikle regnemetoder for, hvor meget CO₂ danske skove optager.

Som en del af aftalen skal store landbrugsarealer omlægges til skov. Men skal ændringerne have en positiv klima-effekt, kræver det blandt andet, at ny skov rejses på den ringeste landbrugsjord og at træproduktionen fokuseres på den mest produktive del af denne, ifølge Thomas Nord-Larsen.

Videnskab.dk’s Forskerne formidler-redaktion har spurgt en række forskere om, hvad vi bør tænke over, og hvordan vi børe gøre, når aftalen skal føres ud i livet.

I denne artikel får du seniorforsker Thomas Nord-Larsens bud på, hvad mulighederne – og risiciene – er.

En omfattende omformning

Videnskab.dk: Hvad var din umiddelbare reaktion, da du læste om indholdet i aftalen?

Jeg tænker, at det er en utroligt spændende og omfattende omformning af det danske landskab, der skal ske indenfor en meget kort tidsperiode.

Det er meget vigtigt, at denne omformning sker på en måde, og med nogle prioriteringer, som sikrer at målene med aftalen faktisk indfries.

Det gælder såvel klimavirkningen som effekterne på havmiljø og biodiversitet. Den udfordring håber jeg på, og glæder mig til, at få lov til at være med til at løse.

Robuste skove er afgørende

Videnskab.dk: Aftalen indebærer 250.000 hektar mere skov frem mod 2045 – hvad tænker du om, at der fokuseres på skov, og ikke natur generelt?

Meningen med aftalen er først og fremmest at imødegå truende klimaforandringer.

Hvis dette mål skal stå til troende, er det fornuftigt, at man fokuserer på at rejse skov, som kan bidrage til en grøn omstilling af samfundet gennem produktion af træ til for eksempel byggeri, møbler, energi og meget andet.

Det er således væsentligt for den samlede klimaeffekt både at binde CO₂ i de nye skove men også at bruge træet fra skovene.

Det er endvidere afgørende at skabe robuste skove, der sikrer, at træerne også på langt sigt kan vokse og skabe et stabilt lager af kulstof. Dette er særligt vigtigt i en tid hvor klimaforandringer på forskellig vis udfordrer skovenes sundhed.

Samtidig bærer landbrugsjord på en arv i form af et højt næringsstofindhold og rester af eksempelvis pesticider, som gør, at det mange steder vil tage lang tid for vigtig biodiversitet at indvandre.

Det kan derfor umiddelbart virke fornuftigt, at man på en stor del af jorden rejser skov til produktion af træprodukter med en mindre positiv effekt på natur og biodiversitet. Til gengæld må man beskytte naturen steder, hvor der faktisk allerede er biodiversitet, der er værd at beskytte.

Det kunne eksempelvis ske gennem at lave urørt skovrejsning eller naturlig tilgroning i tilknytning til arealer med væsentlige biologiske værdier.

Fire vigtige prioriteringer

Videnskab.dk: Hvad synes du, man bør fokusere på, når man går i gang med at realisere aftalen?

Man bør fokusere på at indfri aftalens mål for klima, reducering af næringsstoffer (eutrofiering) i havet og forbedre biodiversitet ved at lave den rette prioritering af, hvor man gør hvad.

Hovedtemaer kunne være:

1. Lav skovrejsning på de ringeste landbrugsjorde – man risikerer omfattende lækage-effekter ved at rejse skov på den gode landbrugsjord. Lækage-effekter omfatter eksempelvis en udvidelse af landbrugsproduktionen andre steder på bekostning af skove eller naturarealer. Både udvidelsen af landbruget og skovrydningen kan føre til øgede udledninger af CO₂.
2. Læg produktionsskoven på den mindst ringe del af de udlagte landbrugsjorde for at sikre mest muligt træ til en grøn omstilling. Herved lever man bedst op til aftalens målsætning på klimaområdet.
3. Læg skov til biodiversitet, hvor jordbunden er mest våd, og hvor nedbrud af dræn gør, at skoven på sigt ikke vil kunne dyrkes. Det er sandsynligvis også her, at der hurtigst skabes mest biodiversitet, og hvor udledning af næringsstoffer til grundvand og havmiljø mest effektivt forhindres.
4. Læg skov med ’urørt skovrejsning’ (ny skov der får lov at passe sig selv) ud til naturlig tilgroning. Gerne i forbindelse med eksisterende natur af høj kvalitet, og hvor der er naturlige frøkilder af ønskede arter, som kan sprede sig ud i den nye skov.

Hvor meget CO₂ vil de nye skove suge?

Videnskab.dk: I foråret præsenterede I en ny regnemodel for træerne CO₂-optag. Hvor stor/hvilken effekt kan de nye skovområder få på Danmarks CO₂-regnskab?

Ja, det er et spændende spørgsmål.

Vi laver lige nu et projekt for RealDania (Veje til biogent byggeri), hvor vi belyser effekterne af forskellige scenarier for blandt andet skovrejsning.

Samme spørgsmål regner vi med at behandle i en ny klimafremskrivning for Klimaministeriet senere på året.

Vi ved dog allerede nu, at svaret på spørgsmålet afhænger af, hvilket tidsperspektiv vi ser på, og hvilke træarter man vælger at bruge i skovrejsningen.

Ny skov de 'forkerte' steder kan påvirke klimaet negativt

Videnskab.dk: Er der noget, aftalen burde have indeholdt, som er overset i forhold til klima, miljø og/eller biodiversitet?

Der er vigtigt, når aftalen udmøntes, at der ses på prioriteringen af arealerne, så der ikke iværksættes initiativer og incitamenter, der ender med at modarbejde målet med aftalen.

Det kunne eksempelvis være, hvis man etablerer omfattende skovrejsning på veldrænede og høj-produktive landrugsjorde, som fører til lækage-effekter andre steder i verden, hvor landbrugsproduktionen øges i nogle tilfælde på bekostning af anden skov og natur.

I det omfang skovrejsning gennemføres uintelligent og på de ’forkerte’ steder, vil det nok stadig være godt for det danske klimaregnskab, men det kan have alvorlige negative konsekvenser for klimaet.

Her er det væsentligt, at videnscentre omkring skov, klimaeffekter og biodiversitet inddrages i højere grad, end det er sket i forhandlingerne om den grønne trepart.

Det kan naturligvis lyde opportunistisk, når det kommer fra en forsker.

Men det kommer rent faktisk fra en grundlæggende bekymring for, hvad effekten kan blive på det globale klima, hvis en så omfattende omlægning af landskabet gennemføres alene med fokus på politiske målsætninger, fremfor et ønske om reel klimaeffekt eller effekt på havmiljø og biodiversitet.