Når fjordterner først har fundet en mage, holder de sammen i årevis - indtil døden skiller dem ad.
Selv hvis projekt baby mislykkes, vender mange fugle trofast tilbage til den samme parter i næste ynglesæson, viser en ny undersøgelse.
I undersøgelsen har forskerne gennem 17 år fulgt de samme fjordterner, og projektet har givet dem et unikt indblik i fuglenes parforhold og familieliv.
»Når først fjordternerne har valgt sig en mage, vender de tilbage til den samme mage år efter år. Den gængse teori siger, at de gør det, fordi det øger chancen for at få succes med at yngle. Men vores resultater modsiger teorien,« fortæller Fernando Colchero, som er en af forfatterne til den nye undersøgelse og lektor ved Max Planck Odense Center og Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet.
Hjælpes ad med børnepasning
Fjordternen (Sterna hirundo) har en længde på 34-37 cm og et vingefang på 70-80 cm. Den ligner havternen til forveksling.
Fjordterner er især udbredt i tempererede områder i Europa, Asien og Nordamerika.
De danske fjordterner overvintrer ud for kysten af Vest- og Sydafrika, og vender tilbage til Danmark hvert forår.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Hvert forår kommer flere hundrede fjordternepar til Danmark for at yngle. Både hannen og hunnen er med til at udruge æggene, finde føde og opfostre ungerne.
Med et menneskeligt øre kan det lyde romantisk, at fjordternerne på denne måde hjælper hinanden med børnepasningen og forbliver sammen med deres første ’ungdomskærlighed’ gennem hele livet.
Men blandt biologer bliver fjordternernes familieliv imidlertid ikke forklaret med romantik og følelser. Det handler derimod om reproduktion og overlevelse – spørgsmålet er altså, hvilken form for pardannelse der bedst kan betale sig for fjordternerne, hvis de skal sikre sig mest muligt afkom og videregivelse af deres egne gener.
»Når man skal forklare, hvorfor nogle dyr lever i monogame parforhold, siger den almindelige teori, at de gør det, fordi det betaler sig i det lange løb. De behøver ikke bruge tid og energi på at lede efter en ny mage, hver eneste gang det er yngletid, og herudover er der også en ide om, at parret opbygger en erfaring sammen og bliver bedre til at indsamle føde, finde en rede og opfostre ungerne,« forklarer Fernando Colchero.
\ Læs mere
Trofasthed fører ikke til flere unger
Hvis den gængse teori holdt stik, ville forskerne altså forvente, at fugle, der trofast danner par med det samme individ år efter år, havde større succes med at formere sig, end fugle i parforhold præget af sidespring og skilsmisser.
Men til forskernes overraskelse fandt de ud af, at fjordterner, som troligt holdt sig til den samme partner, ikke fik flere unger end fjordterner med skiftende partnere.
»Vi kunne ikke se, at det forbedrede fjordternernes formeringssucces at holde sig til den samme mage. Selv hvis de ikke fik unger et år, vendte nogle fugle stadig tilbage til den samme partner næste sæson. Det modsiger teorien om, hvorfor dyr lever monogamt,« fortæller Fernando Colchero.
Fjordterners parforhold overvåget i årevis
Den nye undersøgelse bygger på 17 års studier af 1.340 fjordterne-individer. Alle fjordternerne ynglede på en større tømmerflåde i Nordtyskland, som var blevet specialbygget til at være fjordternekoloni af tyske forskere.
Fjordternerne i kolonien fik indopereret en lille computerchip, så forskerne kunne genkende og registrere hvert enkelt individ, når det ankom til tømmerflåden. Gennem årene blev fuglenes valg af partner, eventuelle sidespring, antallet af unger i fuglenes reder og andre data grundigt noteret.
\ Læs mere
Forsker: »Unikt datasæt«
»Det er et helt unikt datasæt, som undersøgelsen bygger på. Der er ikke udført mange andre studier, hvor man på samme måde kan undersøge, hvad der sker med de samme fugle år for år. Fjordterner kan blive op til 20-30 år gamle, så det er dyrt og svært at følge dem gennem hele livet. Men det kan de gøre her,« siger Thomas Bregnballe, som selv har forsket i fjordterner, men ikke har været en del af den nye undersøgelse.
»Det er interessant, at de ikke finder nogen målbar positiv effekt af, hvor længe fuglene har haft en partner. I hvert fald ikke, når man opgør effekten som antallet af unger, et par får på vingerne. I stedet ser det ud til at være afgørende, at de simpelthen bare holder fast i den samme partner, som de startede med, da de var unge,« tilføjer Thomas Bregnballe, som er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
\ Færre fjordterner i Danmark
I Danmark er bestanden af fjordterner gået betydeligt tilbage.
I slutningen af 1980’erne ynglede op mod 1500 fjordterne-par i Danmark, mens der i 2015 blev registreret 400 ynglepar i Danmark.
Fjordternerne er især forsvundet fra de tidligere kolonier og ynglesteder langs danske kyster og fuglene er i stedet søgt mod søer og ferskvandsområder.
F.eks. har op mod 500 fjordternepar tidligere ynglet i Roskilde Fjord, men i de senere år har kun 30-70 par ynglet langs fjorden.
Kilde: Thomas Bregnballe
Hvorfor bliver fuglene sammen?
I den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B, foreslår forskerne, at fjordterner holder sig til den samme partner af rent praktiske årsager.
»Vi tror simpelthen, at det er et spørgsmål om tilgængelighed. Det er ikke nemt at finde en ny partner i en koloni af terner. Der er kun få andre terner, som søger en ny mage, og hvis de gør, er det typisk helt unge fugle, som er på jagt efter en mage for første gang,« forklarer Fernando Colchero.
Han tilføjer, at fjordterner begynder at jagte deres første mage, når de er omkring 2-3 år gamle, men ud fra et reproduktionsmæssigt synspunkt er de unge, partnersøgende fjordterner ikke specielt attraktive for ældre terner – fjordterner er nemlig mest frugtbare, når de er omkring 10-11 år gamle.
»Om en fjordterne får mange unger eller ej, handler ikke så meget om, hvilken partner den vælger. Det er mere et spørgsmål om alder og om det enkelte individs reproduktive ydeevne,« siger Fernando Colchero.
\ Læs mere
Føde er afgørende for ynglesucces
\ Forskerne bag
Den nye undersøgelse er udført under ledelse af Peter H. Becker fra Institut for Aviær Forskning i Wilhelmshaven, Tyskland.
Fernando Colchero har stået i spidsen for at udvikle en statistisk model til at analysere, hvordan ternerne år for år overlever, vælger partner, producerer unger med videre.
Ifølge Thomas Bregnballe lever mange andre fuglearter også i monogame parforhold, men andre studier har vist, at fuglene typisk går fra hinanden, hvis de ikke har succes med at formere sig.
»Når fjordterner er tilbøjelige til at holde sammen, på trods af at det måske går skidt med at få unger i flere år, så kan det måske hænge sammen med, at de lever i et miljø, hvor udbuddet af føde kan være meget forskelligt fra år til år.«
»Hvis et par ikke får unger, hænger det ofte sammen med udbuddet af føde i den enkelte ynglesæson. Det er ikke noget, de diskuterer i artiklen, men jeg kunne forestille mig, at fjordterner måske er tilbøjelige til at holde sig til den samme partner, fordi de trods alt kan finde ud af det sammen og har erfaring med, hvor det er værd at søge efter føde,« spekulerer Thomas Bregnballe.
\ Læs mere
