Gøgefugle er ikke kun onde snyltere, som ser stort på samarbejde.
Det viser et nyt fuglestudie af den Syd- og Mellemamerikanske gøgefugl stor ani (Crotophaga major) i Panama.
Ifølge studiet finder fuglene sammen i fælles reder, selv om de ikke er beslægtede med hinanden.
På den måde kan de forsvare sig bedre mod slanger og andre rovdyr, som elsker at æde deres æg og og de små aniunger.
Fuglene gør fælles front og jager de ubudne gæster væk med skrig og bask med vingerne.
Christina Riehl fra Princeton University og Max Planck Institute for Ornithology står bag studiet.
Hun har gentestet fuglene og fulgt dem gennem flere generationer ved at mærke æg og fugleunger.
Fugle i kollektiv
For første gang er det fastslået genetisk, at de fugle, der deler rede, sjældent er beslægtede. Alligevel er de tæt knyttede til hinanden i rugesæsonen.
De deles om at forsvare territoriet og om at ruge og made fugleungerne.
De gør faktisk ikke forskel på deres egne og andres æg og unger, skriver Riehl i artiklen, som er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.
Riehl har også observeret, hvordan fuglene har 'fester' med fællessang, som formentlig sætter gang i æglægningen og binder gruppen sammen.
Sammen til trods for forskellige gener
At grupper, som er i familie med hinanden, kan drage fordel af at slå sig sammen, er velkendt. Hvis du hjælper slægtninge, vil du til en vis grad sprede dine egne gener, næsten som var det dine egne børn.
Denne mekanisme findes altså ikke hos de store anier, som ikke er beslægtede. Men alligevel er fordelene ved fælles beskyttelse større end ulemperne ved at dele rede.
Æggesabotage
For der er også ulemper. Anierne er ikke kun søde ved hinanden. Mødrene vil gerne have deres egne æg udklækket og smider de æg ud, som tilhører de andre mødre i reden.
Dette er dog ikke så slemt, som det lyder. Mødrene holder nemlig op med denne opførsel, når de har lagt deres eget første æg. Formentlig vil de ikke risikere at smide deres egne æg ud ved et uheld.
Det betyder i praksis, at den fuglemoder, som lægger æg først, må lide den hårdeste skæbne og miste flest æg. Hun må derfor lægge endnu flere æg for at opveje tabet. Og det kan hun godt, men det koster tid og kræfter.
Men mødrene i redekollektivet skiftes om at være først og sidst. Der er ikke nogen hakkeorden eller dominansstyring fra hannerne, som man ser det hos andre arter.
Almindeligvis to og to
Størrelsen på gruppen varierer. Næsten ingen par bygger rede alene. Cirka to tredjedele går sammen i par to og to, mens en tredjedel danner grupper på tre par.
Op til fem par i en rede kan forekomme, men det er sjældent. Jo større gruppen er, desto flere æg mister den, der først lægger æg nemlig.
Denne omkostning balanceres tydeligvis bedst med behovet for fælles beskyttelse, når to par slår sig sammen.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
