Costa del Sol (der oversættes direkte til ‘Solkysten’) strækker sig langs Spaniens sydlige kyst fra Gibraltarstrædet i vest til det østlige Granada.
Regionens popularitet begyndte at stige heftigt allerede i 1950’erne, og området har siden da formået at blive et af danskernes yndlingsferiemål – og det er ikke uden grund.
Den eftertragtede Solkyst byder på en bred vifte af turistområder, hvor man kan finde alt fra solrige strande til stemningsfyldt storbyliv.
Dog byder dette andalusiske ferieparadis ikke kun på lune aftener og feriehygge, men også på giftige slanger. I hele Spanien findes der intet mindre end 13 forskellige slangearter, hvoraf fem er giftige.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Omend bid fra giftige slanger sjældent rapporteres, kan disse situationer hurtigt udvikle sig til at blive ekstremt farlige og potentielt dødelige, hvis man ikke søger hjælp.
Herunder har vi fremhævet ferieparadiset Costa del Sols to giftige slanger. Dertil har vi taget en enkelt ekstra med: Asp hugormen, der er den farligste på hele Den Iberiske Halvø, men ikke findes i Costa del Sol-området.
Du kan naturligvis også læse om, hvad du skal gøre, hvis du bliver bidt.
Stumpnæsede hugorme i tørt krat og stenvægge
Først på listen er Latastes hugorm (Vipera latastei) også kaldet ‘den stumpnæsede slange’ (se billedet nedenfor). Denne korte og grå slange har fået dens tilnavn grundet dens naturlige ‘horn’ på næsen. Desuden kendes den ved dens trekantede hoved samt flotte zigzag-mønstre, der løber hele vejen ned langs ryggen.
Disse hugorme findes typisk i fugtige og stenede områder, i tørt krat og skov samt i stenvægge på hele Den Iberiske Halvø og dermed også visse steder i Portugal.
Dog er risikoen for at støde på et eksemplar meget lille, da der kun er få individer tilbage.

\ Læs mere
Kraftige smerter forbundet med forgiftninger
Latastes hugormen er desuden meget sky og foretrækker at flygte, hvis mennesker nærmer sig.
Hvis den føler sig truet vil den dog ,som de fleste slanger, bide, og i så fald anbefales det at man søger medicinsk behandling øjeblikkeligt.
Slangens gift er nemlig stærkt proteolytisk (proteinnedbrydende) og prokoagulerende, hvilket betyder, at den blandt andet påvirker blodets evne til at størkne. Udover blødningsforstyrrelser kan giften forårsage lokale vævsskader, såsom misfarvning af vævet omkring biddet. Mange bidofre rapporterer også om kraftige smerter forbundet med forgiftningen.
Du kan læse mere om andre slanger, hvis gifte påvirker blodets evne til at størkne i vores tidligere Forskerzonen-artikel om verdens mest dødbringende slange.
Solslikkende øglesnoge
Montpellier-slangen (Malpolon monspessulanus) kendes også under navnet ‘øglesnogen’. Denne slange lever i åbne og solrige områder omkring Middelhavet.
De er typisk enten sorte eller olivenfarvede og har en karakteristisk hvid mave. Med en længde på op til 2 meter indtager de førstepladsen som den største slange på Den Iberiske Halvø.
Montpellier-slangers bid er ikke decideret dødelige men til gengæld ekstremt smertefulde. Den kan anses som en forholdsvis ufarlig slange, da der kun har været få tilfælde, hvor den har udløst gift ved bid.
Et eksempel på dette fandt sted i det sydøstlige Frankrig, da en mand fandt en bevidstløs øglesnog, tog den med i sin bil og ved et uheld havde placeret sin finger i dens mund, da han tog den ud af bilen. Hele hans hånd blev rødlig og opsvulmet, hans øjne begyndte af flakke ukontrolleret, han fik dobbeltsyn og var ude af stand til at åbne sine øjne helt.

Bidofre mister kontrol med deres øjenbevægelser
Hvis man er så uheldig at få en dosis af slangens gift, vil symptomerne nemlig typisk vise sig som påvirkning af nervesystemet, primært ens syn. I flere tilfælde begynder bidofferets øjenlåg at hænge (man bliver ramt af ptosis), og den tredje kranienerve lammes.
Denne nerve er blandt andet ansvarlig for øjenbevægelser, hvorfor personer, som bliver bidt, typisk mister kontrollen af deres øjenbevægelser. Blandt andet kan man ikke kigge indad mod sin næse og hverken op eller ned. Andre ofre har rapporteret synkebesvær samt åndenød.
Man skal dog være meget uforsigtig før dette bliver en realitet. En grund til, at denne store slange så sjældent udløser gift, er selve anatomien af dens giftapparat, der ikke er tilpasset til at levere gift til større pattedyr.
De udløser nemlig kun gift ud fra de bagerste hugtænder, som er bøjede og vinklet indad mod sig selv. For effektivt at kunne injicere giften ind i deres bytte skal de derfor have et godt greb på små pattedyr, som udgør deres primære kost.
Små, men dødelige Asp hugorme
Hvis man i forbindelse med sin tur til Spanien gerne vil rejse rundt til den nordøstlige ende af landet, kan man risikere at støde ind i Asp hugormen (Vipera aspis), der er den dødeligste slange på hele Den Iberiske Halvø.
Asp hugorme bliver normalt ikke mere end 60-65 centimeter lange, men de største mandlige slanger kan blive op til 80 centimeter. De har et meget bredt og trekantet hoved samt let opadvendte snuder.
Mens øglesnogenes gift primært virker på nervesystemet, virker Asp hugormes gift hovedsageligt på blodsystemet.
Ved giftindsprøjtning rapporteres det, at kraftig smerte typisk opleves som det første, hurtigt efterfulgt af væskeophobning (ødem) samt misfarvning omkring bidområdet.

\ Læs mere
Giften nedbryder væv og blodårer
Det farligste ved giften er dog formentlig, at den kan forårsage alvorlig hæmoragisk nekrose. Det betyder, at vævet omkring biddet dør og fyldes med blod, hvilket normalt sker indenfor få timer efter biddet.
Enzymerne, som forårsager disse symptomer, inkluderer blandt andet:
- Kininogenaser, som fremmer inflammation
- Proteaser, som nedbryder proteiner og kan forårsage stærk smerte
- Hyaluronidaser, der nedbryder hualyronsyre, hvilket primært findes i huden, i bindevæv og i øjnene
Søg hjælp øjeblikkeligt og undgå flere bid
Selvom det er sjældent, at der rapporteres slangebidtilfælde i Spanien, kan bidsituationer hurtigt udvikle sig til at blive ekstremt farlige og potentielt dødelige, hvis man ikke søger hjælp.
Graden af forgiftning forværres typisk, jo længere tid der går, hvorfor man skal søge behandling hurtigst muligt – selv hvis der kun opstår milde symptomer i starten.
Behandlingen og valg af modgift afhænger af, hvilken art man bliver bidt af. Det er derfor praktisk, hvis man kan bide mærke i slangens karakteristika, for så det er nemmere for lægerne at diagnosticere, hvilket slags slangebid der er tale om.
\ Serie: Feriens farligste slanger
Hvert år bides omkring fem millioner mennesker af slanger.
I denne artikelserie tager Casey Xiangyou, Christoffer Vinther Sørensen, Sofie Føns og Andreas Hougaard Laustsen, som alle beskæftiger sig med slanger og modgift på DTU, jer læsere med på en rejse til nogle af de lande, der huser verdens farligste slanger.
Turen går til Sydøstasien, Japan, Sydafrika, Indien, USA, Costa Rica og nu også Spanien i denne artikel.
Dog er det uendeligt vigtigt at nævne, at det første skridt efter et slangebid er at sørge for, at man ikke bliver bidt igen eller at andre bliver bidt.
At indfange slangen eller dræbe den anbefales aldrig, da dette oftest forårsager yderligere bid.
Indtil hjælpen når frem: Hold kroppen helt i ro!
Modsat af hvad der almindeligt er antaget, skal man hverken forsøge at suge eller presse giften ud, køle bidområdet ned eller skære i området omkring bidet for at bløde giften ud.
Det er derimod vigtigt at holde legemet, hvori man er blevet bidt, helt i ro, da panik og fysisk aktivitet blot øger blodcirkulationen. Dette forværrer kun situationen, da det fremmer spredningen af giften til resten af kroppen.
Man skal hellere påføre noget immobiliserende bandage, der gør kropsdelen ubevægelig, og vente på at blive afhentet af en ambulance.
Immobiliserende bandage er ikke det samme som et årepres (tourniquet), der er en forbinding der skal standse blødninger i arme og ben, og som man aldrig må ligge i forbindelse med slangebid.
Man anbefaler også at fjerne stramtsiddende tøj og smykker tæt på bidområdet da disse ved hævelse kan virke som et årepres.
\ Læs mere
\ Kilder
- Casey Xiangyou Mengs profil (DTU)
- Christoffer Vinther Sørensens profil (DTU)
- ‘Venomous bites by nonvenomous snakes: an annotated bibliography of colubrid envenomation’, Journal of Wilderness Medicine (1990), DOI: 10.1580/0953-9859-1.2.119
- “Snakebite poisoning in Spain”, Emergencias (2018)
- “Development of a new antivenom against Vipera species for use in canines throughout Europe”, Clinical Toxicology (2015)
- “Envenomation by Montpellier snake (Malpolon monspessulanus) with cranial nerve disturbances”, Toxicon (2007). DOI: 10.1016/j.toxicon.2007.06.008
- “Venomous bites by nonvenomous snakes: an annotated bibliography of colubrid envenomation”, Journal of Wilderness Medicine (1990). DOI: 10.1580/0953-9859-1.2.119