'Feriens farligste slanger' #5: USA
SERIE: Mennesker dør ikke kun af slangebid i troperne. I flere amerikanske stater kan der også ligge dødsensfarlige slanger på lur langs flodbredden eller under en busk.
slanger_vandmokkasinen gifte slanger feriedestination usa

Vandmokkasinen (Agkistrodon piscivorus), også kaldet 'cottonmouth', kan blandt andet genkendes på dens munds hvide indre. (Foto: Geoff Gallice / CC BY 2.0)  

Vandmokkasinen (Agkistrodon piscivorus), også kaldet 'cottonmouth', kan blandt andet genkendes på dens munds hvide indre. (Foto: Geoff Gallice / CC BY 2.0)  

USA er et land med et væld af betagende landskaber og prægtige nationalparker.

Men selvom det nok ikke er landet, man først forbinder med slanger, er det faktisk levestedet for nogle uhyre giftige slangearter.

Slangebid er nemlig ikke kun et problem i tropiske lande i Afrika og Asien; det er et verdensomspændende sundhedsproblem, som tages dybt alvorligt af både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Læger uden Grænser.

Sidstnævnte konstaterede i 2018, at slangebid gennemsnitligt dræber 275 mennesker om dagen.

Vandmokkasiner i det sydlige USA

Et eksempel på en dødelig slange i USA er den farlige vandmokkasin (Agkistrodon piscivorus).

Vandmokkasinen findes i det sydøstlige USA og har fået sit navn på grund af dens tendens til at opholde sig nær vand.

Serie: Feriens farligste slanger

Hvert år bides ca. fem millioner mennesker af slanger. I denne artikelserie tager Andreas Hougaard Laustsen, Sofie Føns og Casey Xiangyou Meng, som alle beskæftiger sig med slanger og modgift på DTU, jer læsere med på en rejse til nogle af de lande, der huser verdens farligste slanger.

Turen går til Sydøstasien, Japan, Sydafrika, Indien, USA og Costa Rica.

På engelsk kaldes den også 'cottonmouth', da indersiden af dens mund er så hvid som bomuld.

Vandmokkasinens gift udgøres af et arsenal af farlige stoffer, som er giftige for blandt andet celler og blodet, henholdsvis cytotoksiner og hæmotoksiner, der gør giften utrolig potent.

Når du er blevet bidt af en vandmokkasin, kan cytotoksinerne i giften skade vævet omkring bidsåret.

Samtidig påvirker hæmotoksinerne dit blodkredsløb, så blodet får sværere ved at størkne.

Blødende øjne og fingernegle!

Bidofre oplever derfor ofte tab af store mængder af blod – som regel i form af indre blødninger i kroppens organer, men sommetider fra enhver åbning på kroppen.

Eksempelvis har man rapporteret tilfælde, hvor bidofre bløder fra både øjne, ører og endda fingerneglene!

Disse ubehagelige scenarier sker ofte, fordi slangegiften udover at påvirke blodets størkningsevne også kan påvirke selve blodkarrene ved at lave rifter i disse.

Det forårsager, at blodet kan pible ud i steder, hvor det ikke burde befinde sig i kroppen.

Sådanne rifter ville under normale betingelser blive lappet af blodets naturlige størkningsprocedure, men den er sat ud af spil af andre dele af slangegiften.

Og listen af gode grunde til ikke at komme i nærheden af vandmokkasiners hugtænder stopper ikke der. 

Biddet er nemlig særdeles smertefuldt og kan føre til permanente vævs- og muskelskader, grundet blandt andet cytotoksinerne.

Et møde med vandmokkasinen kan resultere i amputationer på grund af nekrose omkring bidsåret – en tilstand, hvor cellerne omkring såret dør, så vævet praktisk talt forrådner.

Den vestlige diamantklapperslange: Den farligste slange i Texas

Endnu en farlig dræberslange i USA er den vestlige diamantklapperslange (Crotalus atrox), som har fået sit navn på grund af de mørke diamantformede pletter på dens ryg.

Denne slange er den mest udbredte i Texas, og er ifølge flere kilder den slange, som har forårsaget flest dødsfald i USA.

Der hersker lidt uenighed om, hvorvidt det er den vestlige eller den østlige diamantklapperslange (Crotalus atrox og Crotalus adamenteus), som tager den definitive førsteplads, men kilderne er enige om, at slangerne er de to dødeligste i USA.

Så om det er en vestlig- eller østlig diamantklapperslange, du støder på, vil rådet være det samme: Hold dig på afstand!

Et eksempel på en tragisk hændelse, som involver den vestlige diamantklapperslange, fandt sted i 2010, hvor 1-årige Peyton Hood kom til at træde på en ung, vestlig diamantklapperslange, mens hun legede foran familiens hytte i Texas.

Hendes familie skyndte sig at bringe hende på hospitalet, men på trods af hurtig reaktion døde hun få timer efter.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Biddet fører ofte til amputationer

Giften fra den vestlige diamantklapperslange indeholder hovedsageligt hæmotoksiner, som blandt andet forårsager indre blødninger i organerne ved at påvirke blodkarrene, blodcellerne og hjertemuskulaturen.

Giften indeholder også cytotoksiner og myotoksiner, som alvorlige muskelskader ved at hæmme forsyningen af ilt og næring til cellerne eller ved direkte at ødelægge muskelcellerne.

I kombination med skader på blodkredsløbet kan det føre til vævstab og amputationer.

Muskelskader og påvirkning af blodkredsløbet kan nemlig forårsage iskæmi, som er iltmangel i vævet.

Ved iskæmi afskærmes blodtilførslen til det hudvæv, som har været udsat for slangebiddet. Derfor kan alle cellerne i bidområdet ende med at dø, da de ikke forsynes med nok ilt til at opretholde dem.

Som resultat får hele bidområdet et mørkt-blåligt udseende – og hvis man bliver bidt på fødderne eller hænderne, kan neglene blive helt hvide og sorte.

Et bid fra diamantklapperslangen fører derfor meget ofte til permanente vævstab og amputationer.

Det skal dog nævnes, at amputationer generelt kun foretages, hvis området ikke står til at redde.

Det kan dels skyldes, at det ikke er muligt at genetablere blodforsyningen, eller at muskelvævet er helt ødelagt på grund af omfattende celledød. 

den-vestlige-diamantklapperslange

Figur: Den vestlige diamantklapperslange (Crotalus atrox) har fået sit navn på grund af de mørke diamantformede pletter på sin ryg. Den kaldes en klapperslange grundet ranglen på sin hale, som den ryster med, når den føler sig truet. (Foto: Gary ScholtzCC 2.0)


En af de giftigste slanger i verden: Mojave-klapperslangen

Mojave-klapperslangen (Crotalus scutulatus), der bor i ørkenerne i det sydvestlige USA og det centrale Mexico, kendetegnes ved sin ekstremt dødelige gift, som enten kan lukke fuldstændig ned for kroppens funktioner eller destruere vævet rundt om bidområdet.

Den ligner faktisk den vestlige diamantklapperslange utroligt meget – særligt dens hale, som ofte har en bleggrå farve med sorte, mørkegrå eller gråbrune ringe.

En måde, man kan skelne mellem de to slangearter, er ved bredden af de mørke ringe og farven på ringen tættest på ranglen:

Hos Mojave-klapperslangen er de sorte ringe typisk smallere end de lyse, og den tætteste ring på ranglen er typisk hvid. Det er omvendt for den vestlige diamantklapperslange.

Du kan sammenligne billedet herunder med ovenstående.

mojave-klapperslangen_slanger

Mojave-klapperslangen (Crotalus scutulatus) er, som navnet antyder, også en klapperslange og ryster derved også med sin rangle i situationer, hvor den føler sig truet. (Foto: Lvthn13 / CC BY 2.0)

Én underart er markant farligere

Der findes to underarter af Mojave-klapperslangen, som inddeles efter, hvorvidt de benytter sig af gift A eller gift B, og den ene er klart farligere end den anden.

Gift B minder om gift fra andre klapperslanger, hvilket vil sige, at den hovedsageligt er hæmotoksisk (skaber indre blødninger) og cytotoksisk (skaber muskelskader og vævskader, hvilket kan føre til amputation).

I gift A er de typiske hæmotoksiske og cytotoksiske effekter reduceret i forhold til gift B – for eksempel lider ofrene mindre af blodtab og får færre indre blødninger.

Derimod indeholder gift A toksinet 'Mojave-toksin', som gør den 10 gange mere giftig end gift B, og det kan få grufulde konsekvenser.

Mojave-toksinet udgøres af to underenheder: en basisk underenhed, som også findes i gift B, samt en sur fosfolipase A2 underenhed, som ikke findes i gift B.

Det er først, når den basiske og sure underenhed kombineres med hinanden, at Mojave-toksinet opstår, og giften bliver mange gange mere dødelig

Giftbid forårsagede 11 dages pinsler

For at illustrere hvor afsindigt farligt et bid fra en Mojave-klapperslange med gift A kan være, kan man se tilbage på et bidtilfælde i 1992.

En 11-årig pige blev bidt i sin venstre fod og blev bragt til hospitalet inden for en time. Men da hun ankom, udviste hun allerede respirationssvigt og minimal bevidsthed.

Grundet en hurtig reaktion, gode medicinske faciliteter og ikke mindre end 49 doser modgift endte pigen med at overleve og blev udskrevet efter 11 dage.

Dog skulle hun i løbet af disse 11 dage igennem en hel del ubehagelige prøvelser, såsom nyresvigt, lammelser i ansigtsmuskulaturen og så ekstrem svaghed i hele kroppen, at hun kun kunne svare på spørgsmål ved at trykke sin hånd.

Derudover kan det lige nævnes, at hvis man i dag skulle modtage den mængde af modgift, som hun modtog, ville det koste over 200.000 amerikanske dollars, svarende til 1,35 millioner danske kroner.

Og her er omkostningerne til indlæggelse og anden pleje ikke engang taget med.

Vi forlader nu USA, men husk at holde dig opdateret – næste gang tager vi til Costa Rica med dejlige strande, frodige jungler samt giftige klapper- og koralslanger.

Hvorfor er nogle dyr overhovedet giftige? Mens du venter på næste artikel i serien om farlige slanger, kan du her læse, hvilke faktorer der spiller en rolle og gør visse dyr giftige.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker