Et barn fik for 31.000 år siden amputeret sin venstre fod, viser en udgravning af et skelet på Borneo.
Stenaldermennesket kom sig efterfølgende og levede seks til ni år efter operationen. Amputationen var dermed en succes, og det forbløffer forskerne bag fundet, der kalder det »uventet«.
I et nyt studie fortæller forskerne fra Griffith University i Australien, at jæger-samlerne må have haft kompleks viden om muskler, blodkar, blodtab samt efterfølgende sterilisering og behandling af såret.
Det er det ældste fundne bevis på en kompleks operation nogensinde. Faktisk slår skelettet fra Borneo den gamle rekord med mere end 20.000 år. Den gamle rekord var en stenalderbonde i Frankrig, der havde fået venstre underarm amputeret for omkring 7.000 år siden.
Det er dermed også det første registrerede tilfælde af en kirurgisk amputation fra før introduktionen af landbruget.
Felix Riede, professor på Aarhus Universitet, er henrykt:
»For en stenalderarkæolog er det jo et fantastisk fund,« siger han til Videnskab.dk.
»Så gamle menneskeknogler er sjældne nok i sig selv. Men at der er tale om et ungt menneske, og at der dertil er noget usædvanligt ved det, gør det helt unikt.«
Barn ved amputeringstidspunktet
Skelettet blev fundet i en grotte ved de bakkede, frodige regnskove nær Borneos østkyst. Samme grotte huser nogle af de ældste hulemalerier, man kender til, dateret til at være mindst 40.000 år gamle.
Forskerne beskriver, at personen formentlig var 19-20 år gammel ved sin død og altså har været et barn ved tidspunktet for amputationen.
Det har ikke været muligt for forskerne at finde ud af, om stenaldermennesket var en pige eller en dreng, men han/hun har været en anelse højere, end de fleste piger var dengang.
Ved graven, der var markeret med kalksten placeret over hoved og arme, fandt de skelettet, hvor venstre skinneben var skåret af lige over anklen.
Ikke et angreb eller lemlæstelse
Skinnebensknoglerne viste en grad af helbredelse, hvilket ifølge forskerne antyder, at der har været tale om en bevidst, kirurgisk amputation. Og at den manglende fod altså ikke er et resultat af en ulykke, et dyreangreb eller en lemlæstelse fra et andet menneske.
For forsker og ortopædkirurg Tine Nymark er det mest bemærkelsesværdige, at det forhistoriske barn har overlevet så lang tid efter operationen.
»De har skullet kontrollere blødningen, lukke defekten og sørge for, at der ikke kom infektion efterfølgende. Det er ikke bare noget, man gør, og det viser, at de altså har haft noget kendskab,« fortæller Tine Nymark, som til daglig varetager amputationsbehandling på Odense Universitetshospital.
»Man kan se på den efterfølgende knogledannelse, at såret er helet rigtig godt, og det er imponerende. Skelettet viser, at der ikke har været en masse knoglevævsdannelse, så de har på en eller anden måde holdt betændelsen væk,« siger hun og tilføjer, at der forhåbentlig har været nogle planter, der har kunnet hjælpe på smerten.
I studiet står, at »ikke-kirurgiske amputationer som følge af ulykker almindeligvis ikke forårsager så rene, skrå snit, […] som det er tilfældet ved TB1«. TB1 er navnet på skelettet.
»Stumpe traumer (skader uden huden er brudt, red.) fra en ulykke eller et dyreangreb forårsager typisk findelte og knusende brud – træk, der er fraværende fra den klart enkle og skrå amputationsmargin af TB1.«
Giver et indblik et sofistikeret folk
Felix Riede mener, at fundet giver et indblik i, hvor sofistikerede jæger-samlerne var.
»Mange tænker måske på disse mennesker som primitive på nogle måder, men det var de slet ikke. De har haft en helt utrolig viden om anatomi og medicin og har sikkert kendt til hundredvis af planter og vidst, hvad de kunne,« siger Felix Riede.
Han tilføjer, at jæger-samlerne formentlig har erhvervet sig kendskab til menneskelig anatomi gennem de aber, de højst sandsynligt har jagtet.
»Det understreger jo også igen, at der ikke var så stor forskel på dem og os. De havde empati, og barnet her har været lige så vigtigt for dem at redde, som det ville være for os i dag. Børn er enormt vigtige i alle samfund i alle perioder af menneskehedens historie,« siger professoren.
Han mener, at studiet er overbevisende, og at udgravningen har været veludført, efter at hun har givet studiet et kig for Videnskab.dk.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature.
