I den seneste istids-periode i det, der i dag er Frankrig, har stenaldermennesker samlet sig omkring bålet.
Under nattehimlen har de delt historier og visdom om den verden, de befandt sig i. Om naturen og om planterne, de spiste, og dyrene, de jagede.
Og imens er små figurer, indridset i stenplader og lagt rundt om bålet, blevet vakt til live i lyset fra flammernes dansen.
Nogenlunde sådan males billedet i hvert fald frem i konklusionen på et nyt studie, hvor et hold britiske forskere har undersøgt 50 stenplader, der kan dateres omkring 15.000 år tilbage.
Har genskabt stenalderkunst
Stenpladerne, der består af kalksten, blev udgravet i Montastruc i det sydlige Frankrig i det 19. og 20. århundrede og viser en lang række forskellige dyr. Mest almindelige er heste, rensdyr, kronhjort og bison, men også ulve og stenbukke er afbilledet.
Stenpladerne bar desuden præg af at have fået nogle varmeskader, der har farvet dem røde, hvilket var, hvad der først fik forskerne til at teoretisere, at de må have ligget ved et bål.
I det nye studie har forskerne fra University of York og Durham University genskabt stenene, som de originalt har set ud, både i virkelig kalksten og som 3D-modeller i virtual reality-programmer.
Derefter eksperimenterede de med at placere de indgraverede sten i fem forskellige kontekster og med varierende nærhed til et bål.
»Det har tidligere været antaget, at de varmeskader, der er synlige på nogle stenplader, sandsynligvis var forårsaget af et uheld, men forsøg med replika-plader viste, at skaden var mere i overensstemmelse med at være målrettet placeret tæt på ild,« fortæller Andy Needham, der er arkæolog på University of York og førsteforfatteren på studiet, i en pressemeddelse.
»I dag tænker vi på kunst som værende skabt på et blankt lærred i dagslys eller med en fast lyskilde. Men vi ved nu, at folk for 15.000 år siden skabte kunst omkring et bål om natten - med flimrende former og skygger,« mener Andy Needham.
I studiets konklusion lyder det blandt andet, at »observationer under eksperimenterne antydede, at placeringen af stenplader i denne konfiguration (nær et ildsted, red.) om natten kan have haft dramatiske visuelle effekter.«
Stenalderkunst gav oplevelser
Det er ikke nyt, at man har fundet stenalderkunst, der har skullet opleves i en bestemt kontekst, fortæller Felix Riede.
Han er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet og har læst det nye studie for Videnskab.dk
Blandt andet har man set noget lignende ved hulemalerier, hvor de malede figurer har givet illusionen af at være i bevægelse, når man holdt flammen fra en fakkel op til væggen. Man har også fundet små plaketter – plader med indridsede relieffer - i en snor med aftegninger på begge side, der har vist en animation, når pladen har snurret rundt.
Men selvom den del i sig selv ikke er banebrydende, er studiet alligevel vigtigt, for det giver os et indblik i, hvordan stenaldermenneskerne levede og videregav information på, fortæller Felix Riede:
»Kunst fungerer altid i en kontekst. Det gør det i dag, og det gjorde det også dengang, og det er afgørende at forstå i hvilken kontekst, hvis man vil forstå objekterne i sig selv,« siger han til Videnskab.dk.
Har været en del af historiefortælling
At stenene har ligget om et bål, hvor jæger-samlerne er stimlet sammen for at dele viden og fortælle historier, antyder, at indridsningerne muligvis har været en del af historierne, fortæller Felix Riede og understreger, at historieformidling dengang var essentielt.
»De her mennesker havde ikke skriftsprog, så at holde deres viden ved live på en anden måde var enormt vigtigt. Det er ikke tilfældigt, at det er dyr, der er afbilledet på stenene, og at stenalderkunst generelt i overvejende grad viser dyr, naturen eller vejret - og meget sjældent mennesker,« vurderer han.
»Kunsten har været brugt som en del af historiefortælling, der skulle give vigtig viden om den verden, de levede i. Om hvilke planter, der kunne bruges til medicin, om dyrene, og hvordan de opførte sig, eller hvordan man kunne forudsige vejret ved hjælp af tegn på himlen. Så selvom kunsten er flot og spændende, så havde det også et praktisk formål,« siger Felix Riede.
Han tilføjer, at man ikke bare skal se studiet i et arkæologisk perspektiv, men at det også er en del af vores kunsthistorie.
»Det understreger endnu en gang, hvis det behøver understregning, at det ikke var primitive mennesker, der levede dengang. De dyrkede kunst, og det var enormt betydningsfuldt for dem.«
Studiet er udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.
