Forestil dig, at du er ude i en mørk skov og får øje på en stor og bidsk bjørn.
Du frygter, at bjørnen vil angribe dig, så du skynder dig at tage bukserne af, sætte dig på hug og defækere.
Derefter kaster du dine efterladenskaber efter bjørnen i håbet om, at det vil forhindre et eventuelt angreb.
Lyder det absurd?
Muligvis.
Men det er ikke desto mindre kaskelothvalens (Physeter macrocephalus) forsvarsmekanisme, har forskere observeret under en turistudflugt til Bremer Canyon, et hotspot for hvalsafari i det sydvestlige Australien.
Det skriver Live Science.
Her forsøgte en flok kaskelothvaler at undgå et angreb fra en gruppe på 30 intetanende spækhuggere (Orcinus orca) ved at skyde en sky af diarré ud i vandet.
»Det kaldes forsvarsdefækation,« sagde Jennah Tucker til det australske nyhedsmedie ABC. Hun er havbiolog ved forskningsorgansationen for hav- og miljøvidenskab Oceans Blueprint. Og så var hun tilfældigvis også på charterbåden, der stod for hvalturismen.
Når dyrene defækerer, passerer deres enorme haler gennem afføringen, hvilket kan forvirre de angribende dyr.
Da afføringen blev synlig for tilskuerne på båden, så de først en stor, mørk boble, der bevægede sig mod havoverfladen, og som, de troede, var blod fra en af kaskelothvalernes unger.
Men da forskerholdet gennemgik optagelserne, kunne de se, at det var hvalafføring.
»En kaskelothvals kost består for det meste af blæksprutter, og derfor har deres afføring en rødlige farve,« forklarer havbiologen.
Ifølge Jennah Tucker virkede kaskelothvalernes 'forsvarsdefækation', og spækhuggerne svømmede væk for at komme mod renere vand.
Det er dog ikke sikkert, at spækhuggerne havde angrebet kaskelothvalerne.
Kaskelothvalerne er nemlig større end spækhuggerne, og der har derfor kun været få dokumenterede tilfælde af spækhuggerangreb på kaskelothvaler.
Prip
