En biodiversitetsbølge skyller ind over byerne

På kirkegårde og park-arealer finder du tit en flok gamle træer, også selvom du er midt i byen.

Træerne ser måske lidt bedagede ud, men faktisk er de supervigtige for byens biodiversitet – og for os mennesker.

Gamle træer har hulrum, hvor flagermus kan bo, trækroner og barkrevner fungerer som levested for insekter og fugle, og så er de skønne hjem for både svampe, laver og mosser.

Jeps, gamle træer i byen er faktisk et godt eksempel på, hvordan vi mennesker fint kan indrette os på stenbroen, samtidig med at vi deler den med en masse flora, fauna og fungi (altså; planter, dyr og svampe).

Træer sænker temperaturen

Hvis vi nu bliver lidt ved det gamle træ, så kan vi mennesker også bruge sådan en fætter til ret meget.

Gamle træer giver os skygge for den brændende sol, læ for den stærke efterårsvind, de hjælper med at regulere lokaltemperaturen - forskning viser, at en bygade med træer er markant køligere end en gade uden, målt på en hed sommerdag.

Træer suger gerne en masse vand til sig og hjælper derfor også godt til, så vores kældre og veje ikke oversvømmes, når det høvler ned i byen. Udfordringen med oversvømmelser i byen er jo, at vi har plastet den til med huse, fliser og asfalt, så vandet ikke kan synke effektivt ned i jorden.

I den her artikel vil jeg gennemgå tre ret gode grunde til, hvorfor vi skal have mere rig natur i byerne – og ikke mindst hvordan vi kan opnå det.

For det er ikke helt urealistisk at tilgodese en vis grad af biodiversitet i bymiljøer - og som du kan læse senere i artiklen, har jeg håb om, at det kan lykkes.

Grund nummer 1: Rige naturomgivelser betyder mindre astma

I 2050 forventer FN, at to tredjedele af verdens befolkning bor i byerne, så det giver mening at vi tænker på byen som et habitat for os mennesker – altså et sted, hvor vi bor.

Her er det værd at bemærke at byer verden over lige nu er voldsomt udfordret af alle mulige slags forurening, og at biodiversitet i den forbindelse kan gøre byen til et bedre levested for os.

For eksempel er en mangfoldighed af arter i byen med til at rense luften, altså den luft vi trækker ind i lungerne – nu, nu og nu.

Forskning viser, at mennesker, der bor i biodiverse miljøer, har mindre astma sammenlignet med folk på den typiske stenbro.

Naturen er en mikrovitaminpille

Lidt forenklet kan vi sige, at et rigt og velfungerende naturmiljø virker som en slags mikrovitaminpille, vi indånder. Samtidig hænger et velfungerende naturmiljø sammen med en sund jord, som byens børn kan lege på og med.

Både luften, vi indånder, og jorden under os udgør forhold, som vi på den ene side kan blive syge af, men som vi på den anden side kan blive hjulpet af, fordi de beskytter os mod astma (og andre lidelser)

Vælg selv, hvad du helst vil omgives af.

Alle mennesker er små biotoper

Nu er det måske på sin plads at slå fast, at vi mennesker ikke er sådan nogle lukkede enheder, der godt pakket ind i smart tøj kan glide upåvirkede gennem byen.

Vi er små biotoper, altså en slags levested for andre arter end os selv. På vores hud lever et lille mikroorganisme-samfund, og det gør der også i vores tarme.

De mikrosamfund er faktisk det, der får dig kørende; det er dem, der bearbejder maden, du putter i munden, så din krop kan optage den og så videre. Uden de her mange små væsener udenpå og inden i dig, ja, så var du ikke meget værd.

Det er ikke bare en 'fun fact' - det er essentielt for at forstå, at vi mennesker er i konstant forbindelse med vores omverden.

Vi er omvandrende biotoper – og derfor betyder det altså noget for vores sundhedstilstand, hvad der er omkring os.

Når vi så samtidig tænker på den enorme mængde mennesker, der bliver påvirket af miljøet i byerne, er det i sig selv et rigtig godt argument for, at vi skal integrere biodiversitet i byerne.

Men der er selvfølgelig flere. Rigtig mange flere. Her kommer to.

Grund nummer 2: Naturen danner os

Biodiversitetskrisen er et etableret faktum, og de fleste kan være enige om, at vi skal blive bedre til at passe på naturen. Men hvordan lærer man det, hvis naturen ikke findes rundt om én?

Hvis vi får mere biodiversitet i byerne, kan vi opleve naturen tæt på som en stor læringsbog - en læringsbog, som vi vel at mærke hele tiden interagerer med.

Hvis vi ser byen som verdens største platform for læring – det er ligesom her, de fleste af os bor og lærer nyt – jamen, så bør byerne jo også være dér, hvor vi lærer, hvad et økosystem er, hvorfor det er vigtigt med mange forskellige slags arter, og hvor afhængige vi mennesker egentlig er af, at planetens komplekse naturmaskinrum fungerer.

FN siger det også: Vi skal lære om naturen

Når et rigt naturmiljø fungerer, så bliver de ressourcer, vi hele tiden bruger af, når vi bygger huse, køber tøj, mad, rejser og i det hele taget lever det liv, vi danskere typisk lever – de bliver regenereret, altså gendannet.

Lige nu har vi her på kloden – og i Danmark ikke mindst – noget af en udfordring med at vi bruger mange flere ressourcer, end kloden kan nå at regenerere.

Ifølge FN er vejen til en bæredygtig fremtid, at vi mennesker lærer om naturen, at vi indser hvordan den fungerer, og at vi kommer til at elske den højere, end vi gør nu.

Så altså, at få en rig natur ind i byen kan lære alle, os der bor i eller besøger byen, at natur er noget, vi er dybt afhængige af og skal passe på.

Grund nummer 3: For naturens skyld

De to første grunde har handlet meget om os mennesker, og hvad vi kan få ud af biodiversitet i byerne. Men lad mig være ærlig: Det er ikke indsatsen i byerne, der direkte kommer til at ændre på biodiversitetskrisen.

For at dyr, planter, insekter og svampe skal trives og være mangfoldige, kræver det store, sammenhængende og uforstyrrede områder: Vidtstrakte gamle skove, store vådområder, masser af steder hvor mennesker ikke forstyrrer hele tiden, nationalparker og naturparker.

EU har foreslået, at 30 procent af Europa skal være beskyttede naturområder af høj naturkvalitet. Det er vi altså meget langt fra. I Danmark har vi for eksempel under én procent rig natur tilbage på land.

Byerne er jo nærmest det modsatte af uforstyrret natur med dens lys, larm, trafik og så mange af os mennesker. Men det betyder langt fra at byerne er fuldstændig ligegyldige i biodiversitetens store billede.

Naturen skal kunne flytte sig

Forestil dig et kæmpe landskab, hvor flora, fauna og fungi har gode betingelser for at leve.

For at det område skal blive ved med at være sundt, er det afgørende, at arterne bevæger sig. Ligesom os mennesker skal andre arter også kunne flytte sig rundt og blande sig med nogle andre end deres egen familie og nærmeste nabo.

Ellers opstår der noget værre indavl. I den forbindelse kan byer fungere som en slags trædesten mellem forskellige naturområder.

Byerne kan også være en slags ’hotel’ for nogle af de arter, der er kommet til verden i et rigt naturområde men nu har lyst til at suse videre ud i verden for at opleve noget andet end naboen.

Hvad kan vi gøre?

Først og fremmest skal vi have mere viden om, hvordan biodiversitet ser ud og fungerer. Vi har tradition for at registrere og holde øje med arter på landet, men det har vi aldrig rigtig gjort i byerne.

Når vi ikke ved, hvordan arterne omkring os har det i byen, og hvad der skal til for, at de får det bedre, kan vi heller ikke understøtte deres levevilkår, hvor stor vilje der end måtte være.

På den front er Amsterdam i Holland et forbillede. Der er biologer og økologer ansat, som har til opgave løbende at gøre status på hele byen, biotop for biotop.

Eksempelvis er der en kvinde ansat, som går under tilnavnet 'Batwoman', fordi hendes opgave er at have et overblik over, hvordan flagermusene har det rundt omkring i byen.

Amsterdam har også skrevet en hel lille bog om, hvordan vi kan integrere biodiversitet mellem byens huse, på tagene, langs kajkanterne og så videre.

Det her med at få kortlagt arternes trivsel og udfordringer er vi ikke rigtig kommet i gang med i Danmark, men det sker forhåbentligt snart.

For når du har en god og opdateret kortlægning, giver det mulighed for, at man som bygherre kan holde et møde med en kommunal biolog og på den måde få et overblik over, hvordan du kan gavne biodiversiteten i lige det område, du skal bygge.

Måske viser kortlægningen, at der er mangel på en særlig slags habitater i området, som man kan etablere.

Eller, at hvis man sørger for at plante en masse træer de helt rigtige steder, så kan man forbinde to naturområder med hinanden og dermed give flere arter bedre mulighed for at flytte sig.

Måske ligger byggegrunden lige midt mellem den gamle kirkegård og en stor park? Ja, så er der god mulighed for at bygge bro.

Det er et stort arbejde, der udestår for os her i Danmark, men du kan faktisk selv være med til at gøre noget. Læs mere i boksen.

Grund til optimisme

Og så kommer vi til det, som der er så meget brug for: Håb og optimisme!

Det er nu 2,5 år siden, jeg påbegyndte min ph.d. i biodiversitet og byudvikling, og på den tid er der nærmest skyllet en biodiversitetsbølge ind over byerne.

Jeg oplever en enorm interesse for at øge biodiversiteten i vores byer fra både arkitekter, byplanlæggere, bygherrer, borgere, og politikere.

Det skyldes givetvis et stort globalt fokus på biodiversitetskrisen, men det hænger også sammen med, at der kommer mere og mere lovgivning fra EU, der handler om biodiversitet.

Det gælder blandt andet Taksonomiforordningen, der udstikker retningslinjer for de store finansielle aktører som for eksempel pensionskasser, der også er store bygherrer.

Vi kan bygge på arbejdet i mange andre lande

Nye initiativer udebliver ikke. Et dansk pensionsselskab har lavet deres allerførste strategi for biodiversitet, mens et andet har droppet samarbejdet med 48 forskellige virksomheder, der ikke levede op til selskabets standarder for biodiversitet.

Samtidig er der byer i verden, der er årtier foran os, og som har gjort sig vigtige erfaringer, så vi kan faktisk få en god idé om, hvad vi skal gøre. Helsinki, Reykjavik, Stockholm og Oslo har alle masser af biodiversitets-tiltag, vi kan bygge videre på her i Danmark.

Der er et langt stykke endnu, og vi skal arbejde hurtigere, end vi gør.

Men mange synes i øjeblikket at have mod på at få vendt den aktuelle udvikling, så vi fremover kan komme til at gå i den rigtige retning med biodiversiteten.

Jeg håber og tror, at når der i fremtiden skal udvikles i byen, så vil arkitekter og byplanlæggere tænke biodiversitet ind med fuldstændig samme selvfølgelighed som vi i dag tænker i cykelstier, fortove og forbindelseslinjer til andre bydele..

Denne artikel er et resultat af et samarbejde mellem Videnskab.dk og forskningsnetværket ‘Circular Built Environment Network’, som er kurateret af BLOXHUB.