Flere planter i byerne kan redde arter, nedkøle og gøre os glade

Den aktuelle klima- og økologiske krise kræver en radikal ændring af, hvordan vi lever og organiserer vores samfund.

Disse presserende ændringer, som er komplekse, er langt fra umulige. Nogle af dem er simple, smukke og kommer alle til gode.

Ved at gøre vores byer mere grønne med træer i gaderne, byparker og taghaver, kan vi holde os kølige under stigende temperaturer, vende den konstante erosion af det rige liv på Jorden og skabe glæde og sociale relationer i processen.

Det er almindeligt kendt, at ‘forgrønning’ af byområder hjælper med at forbedre byens mikroklima.

På grund af varme, som bliver genereret af trafik og industriel aktivitet lige så vel som spredningen af varmefangende betonbygninger, der stille og roligt har erstattet plantelivet, er byens lufttemperaturer ofte højere end i landdistrikter.

Varmere byer tvinger byboere til at vælge at installere klimaanlæg, så de kan forblive kølige, hvilket yderligere hæver energibehovet og forværrer den varme byeffekt.

Planter kan hjælpe med at køle byer ved hjælp af det vand, der fordamper fra deres blade, når bladene udsættes for Solens stråler, og ved at skygge for overflader, der ellers ville have optaget varmen.

Et træ er lige så godt som air conditioning

Forskning viser, at et enkelt sundt træ på en solskinsdag kan have samme køleeffekt som over ti klimaanlæg.

Planter hjælper også med at holde skadelige forurenende stoffer som mikroskopisk partikelformet stof i skak. Det sker gennem en kompleks proces kaldet tør afsætning, hvor partikler trænger ind og bliver fanget i bladene.

Selvom forbud mod eller i det mindste begrænsning af brugen af biler i bykernerne er afgørende, så kan masseforgrønning yderligere reducere forurening og holde byerne kølige under de stadig mere brændende somre, der ligger foran os.

Mere grønt i byerne vil ikke blot hjælpe med at sænke virkningen af klimaforandringerne og forbedre luftkvaliteten. Beviser fra en række studier har afsløret mange sociale, psykologiske og sundhedsmæssige fordele ved menneskelig eksponering for grønne områder.

Disse inkluderer stress- og angstreduktion, forbedret kognitiv funktion, lavere risiko for depression og generelt større mental og fysisk velvære.

Andre studier har vist, hvordan involvering i byhaver kan øge sociale samhørighed og sociale bånd blandt deltagere og det bredere samfund – og desuden give råvarer, der er lokale og til at betale.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale

Hvor stammer vores glæde ved naturen fra?

Den japanske model til at forebygge sundhedsproblemer kaldet Shinrin-yoku eller ‘skovbadning’ er baseret på en anerkendelse af de mange fordele ved fordybelse i naturlige rum.

Vi er endnu ikke sikre på, hvorfor vi virker gladest og sundest, når vi er omgivet af de grønne livsformer.

Men universaliteten og antikken i vores påskønnelse af naturen antyder, at vores glæde ved naturen kan stamme fra de millioner af år, som mennesker og planter har brugt på at udvikle sig i tæt kontakt med hinanden.

Det vigtigste er måske, at ‘forgrønning’ i vores byer kan skabe vigtige refugier for den hurtigt forsvindende biodiversitet.

Menneskelige socioøkonomiske aktiviteter, især fra verdens rigeste, har ødelagt naturlige levesteder, fortæret store skovområder, forurenet vandveje og forstyrret sæsonrytmerne, som livet afhænger af.

Vi er i midten af den sjette masseudryddelse, og mange arter har i stigende grad svært ved at finde ud af, hvor de skal gå hen.

‘Forgrønning’ af byerne kan hjælpe de komplekse naturlige fællesskaber og processer, der er vigtige for, at alt liv kan blomstre igen.

For eksempel giver etablering af vilde enge, træer og planter truede dyr nye rum til at trives, mens de skaber rum til at genintroducere vigtige arter, hvis tilstedeværelse er afgørende for at bevare økosystemets mangfoldighed

Mod en blomstrende fremtid

Vores byers ‘forgrønning’ og genopbygning er intet nyt eller abstrakt ideal. Det sker allerede i mange byrum rundt om i verden.

Borgmesteren i Paris har ambitiøse planer om at ‘forgrønne’ 100 hektar af byen før 2020. Londons borgmester Daiq Khan håber at gøre London til verdens første ‘National Park City’ gennem at plante en masse træer og genetablere parker. Det skal ‘forgrønne’ over halvdelen af hovedstaden i 2050.

Singapore, som er partnerby i ‘Biophilic Cities Network’ er et strålende eksempel på, hvordan man indarbejder naturen i designet af bygninger og byer.

Parkroyal på Pickering Hotel er – for eksempel – indhyllet i tykke skovklædte terrasser og taghaver, der er beboet af lokale insekter og fugle.

Flere byer bør følge disse fremadstormende designs og initiativer. Udover disse indsatser burde man indføre uddannelsesprogrammer som for eksempel Singapores ‘Community in Nature’-initiativ, der skal hjælpe offentligheden med at lære om, respektere og værdsætte vilde rum.

Naturligvis er ‘forgrønning’ af byrum ikke alene nok til at imødegå de skræmmende udfordringer, der ligger foran os.

Vi er også nødt til grundlæggende at transformere vores vækstorienterede økonomier og reducere den globale ulighed massivt.

Men det at give nyt liv til vores byer vil være en god start. Det vil ikke bare være til gavn for mennesker, men også afgørende for andre arter.

Det er også deres hjem, og de fortjener en mere levedygtig fremtid.

Heather Alberro​ hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Marie Hohnen.

LÆS OGSÅ: Disse planter renser bedst luften i dit hjem

LÆS OGSÅ: Overraskende studie: Planter overlever den globale opvarmning