Forsker: Sådan kan tab af biodiversitet gøre os syge

I 2050 vil 70 procent af os formentlig bo i byer.

Livet i byen har mange fordele, men overalt i verden er der sket en hastig stigning i såkaldte ikke-smitsomme sygdomme og lidelser som astma og inflammatorisk tarmsygdom blandt byboerne.

Nogle forskere mener, at det er forbundet med tabet af biodiversitet - det igangværende fald i mangfoldigheden af levende organismer på Jorden.

Artsnedgangen er aldrig gået hurtigere

Artsnedgangen er aldrig gået hurtigere, end den gør lige nu. Den sker på nuværende tidspunkt 1.000 gange gange hurtigere end det historiske referenceniveau.

Mikrobiel mangfoldighed er en stor del af den biologiske mangfoldighed, der går tabt.

Og disse mikrober - blandt andet bakterier, virusser og svampe - er afgørende for sunde økosystemer.

Mennesket er en del af disse økosystemer, så derfor går det også ud over vores sundhed, når de forsvinder, eller når vores eksponering for dem bliver reduceret.

Det indre økosystem

Vores tarm, hud og luftveje er hjem for forskellige mikrobiomer; kæmpe netværk af mikrober i forskellige miljøer.

Alene menneskets tarm indeholder op til 100 billioner mikroorganismer, hvilket overgår antallet af celler i menneskekroppen.

Mikroorganismerne er afgørende for vores overlevelse; de bearbejder vores mad (nogle mikroorganismer er nyttige og ufarlige, mens andre kan fordærve maden eller gøre os syge) og leverer kemikalier, der understøtter hjernefunktionen.

Kontakten med et bredt udvalg af mikroorganismer i vores omgivelser er også afgørende for et velfungerende immunsystem.

Mikroorganismer 'underviser' vores immunsystem

Mikroorganismerne i miljøer, som ligner dem, hvori vi udviklede os (skovområder og græsmarker) kaldes 'old friend'-mikroorganismer af nogle mikrobiologer.

Det er fordi, de spiller en stor rolle i at 'undervise' vores immunsystem.

En del af vores immunsystem er hurtigtreagerende og ikke-specifikt, hvilket betyder, at det angriber alle stoffer i mangel af regulering.

'Old friends'-mikroorganismerne i vores omgivelser leverer en regulerende funktion.

De kan også stimulere kemikalier, som hjælper med at styre inflammation og forhindre vores krop i at angribe vores egne celler eller uskadelige ting som pollen eller støv.

Eksponering for mange forskelligartede mikroorganismer gør kroppen i stand til at opbygge en effektiv defensiv respons på patogener.

Styrker vores modstandsdygtighed

Vores immunsystem producerer også 'hukommelsesceller', som kan genkende alle de patogener, kroppen støder på, og som muliggør en hurtig og effektiv immunrespons på lignende patogener i fremtiden.

Vi har brug for et sundt immunforsvar, hvis vi skal bekæmpe smitsomme sygdomme som eksempelvis COVID-19, og det er umuligt uden støtte fra forskellige mikrobiomer.

Ligesom mikroorganismerne spiller en vigtig rolle i økosystemerne - ved at hjælpe planter med at vokse og genanvende jordens næringsstoffer - leverer de også næringsstoffer og kemikalier til vores organer, der fremmer fysisk og mental sundhed.

Det styrker vores modstandsdygtighed overfor sygdomme og i forbindelse med andre stressende episoder i livet.

Byerne mangler ofte biodiversitet

Men byerne mangler ofte biodiversitet. Grønne og blå områder er skiftet ud med grå - betonjunglen. Byboerne er derfor i langt mindre grad eksponeret for sundhedsfremmende mikroorganismer.

Også forurening kan have effekt på urbane mikrobiomer. Luftforureningsfaktorer og forureningskilder kan forandre pollen, så der er større risiko for, at det udløser en allergisk reaktion.

Mysofobi er en fobi overfor snavs og/eller bakterier, der også er kendt under navnet germofobi eller bakteriefobi.

Denne opfattelse, som er med til at tilskynde mange af os til at sterilisere alle overflader i vores hjem, afholder børn fra at gå udenfor og lege i mudder og jord.

Bylivet kan spænde ben forbindelse med biologisk mangfoldighed

Jord er ét af de habitater på kloden, som har den største biodiversitet, så bylivet kan spænde ben for børn og unges forbindelse med denne biologiske mangfoldighed.

Personer i dårligere stillede urbane områder har dårligere helbred, lavere forventet levealder og højere infektionsrater.

Det er ikke tilfældigt, at disse samfund ofte mangler tilgængelige, grønne og blå områder af høj kvalitet.

Det er også mindre sandsynligt, at de har råd, tid eller energi til at spise frugter og grøntsager.

Hvad kan vi gøre?

Vi skal tage det urbane mikrobiom alvorligt.

Gendannelse af naturlige habitater kan være med til at øge den biologiske mangfoldighed og sundheden for byens beboere.

Dyrkning af flere forskellige hjemmehørende planter, skabelse af sikre, inkluderende og tilgængelige grønne områder samt rewilding (genoprettelse af naturlige forhold, red.) af parker i byerne og forstæderne kan gendanne mikrobiel diversitet.

Vores forskning hjælper byplanlæggerne med at gendanne habitater i byerne, der fremmer et sundt samspil mellem byboerne og miljømæssige mikroorganismer.

Men adgang til disse grønne og blå områder samt økonomisk overkommelig ernæring skal forbedres.

Strategier for den post-pandemiske virkelighed

Støtte til kolonihaver og fælles byhaver kan på én og samme gang levere gratis, nærende mad og eksponering for gavnlige mikroorganismer, mens sundhedsfagligt personale kan ordinere konsultationer, der underviser i dyrkning af egen mad.

Tilknytning til naturen og de mikroorganismer, mange af os i dag styrer udenom, bør være et afgørende element i alle strategier for den post-pandemiske virkelighed.

Vi skal beskytte og fremme den usynlige biodiversitet, der er afgørende for både vores og klodens sundhed.

Jake Robinson modtager støtte fra Economic and Social Research Council (ESRC). He er tilknyttet inVIVO Planetary Health, Healthy Urban Microbiome Initiative og Greener Practice. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.