Før sin indsættelse som USA's 47. præsident lovede Donald Trump at udstede omkring 100 præsidentielle dekreter, når han igen sad i stolen i det ovale kontor.
Dekreterne, som på engelsk kaldes 'executive orders', nulstiller regeringens politik for alt fra håndhævelse af immigration til initiativer på diversitetsområdet og miljølovgivning. De har også til formål at undergrave Joe Bidens præsidentielle eftermæle.
Trump er ikke den første amerikanske præsident, der udsteder et præsidentielt dekret, og han vil bestemt heller ikke være den sidste.
Min egen forskning viser, at præsidentielle dekreter har været en grundpille i amerikansk politik – dog med en række begrænsninger.
Hvad er et præsidentielt dekret?
Dekreterne er befalinger eller påbud udstedt af en regering eller et statsoverhoved. De bruges især om beslutninger, som træffes af et forvaltningsorgan for eksempel en regering, uden om den lovgivende forsamling.
Selvom den amerikanske forfatning tydeligt formulerer velkendte præsidentielle værktøjer som vetoer og udnævnelser, kommer den virkelige udøvende magt ved at læse mellem linjerne.
Præsidenter har længe fortolket klausulerne i den amerikanske forfatnings Artikel 2 – som »den udøvende magt skal være tillagt en præsident«, og »han skal sørge for, at lovgivningen trofast overholdes« – giver dem total myndighed til at håndhæve loven gennem den udøvende magt ved hjælp af enhver taktik, strategi eller metode for at nå det ønskede mål.
\ Læs også
Det kan præsidenten gøre gennem præsidentielle dekreter, som er skriftlige påbud til statslige styrelser om, hvordan loven skal implementeres.
Domstolene anser dem for at være juridisk gyldige, medmindre de er i strid med forfatningen eller eksisterende vedtægter.
Præsidentielle dekreter giver ligesom andre unilaterale (som kun vedrører eller omfatter én af flere parter, red.) tiltag præsidenten mulighed for at føre politik uden om den almindelige lovgivningsproces. Det kan Kongressen, som er notorisk polariseret og fastlåst, så reagere på.
Præsidentielle dekreter er unilaterale tiltag og handlinger, der giver præsidenten adskillige fordele samt mulighed for at gå forrest og handle alene i udformningen af politikken.
Hvordan er dekreterne blevet brugt historisk?
Samtlige amerikanske præsidenter har udstedt præsidentielle dekreter, siden de først blev systematisk katalogiseret i 1905.
I marts 2016 kritiserede daværende præsidentkandidat Donald Trump præsident Obamas brug af præsidentielle dekreter.
»Præsidentielle dekreter dukkede pludselig op for nylig. Ingen havde hørt om præsidentielle dekreter. Men pludselig begynder Obama – fordi han ikke kunne få nogen til at give ham ret – at udstede dem løst til højre og venstre,« sagde Trump, som tilføjede:
»Så jeg vil afskaffe de fleste præsidentielle dekreter.«
Ikke meget i Trumps udtalelse holder vand.
Udsteder færre dekreter siden Anden Verdenskrig
Obama underskrev færre dekreter end sine forgængere – i gennemsnit 35 om året. Trump udstedte i gennemsnit 55 om året.
Stik imod hvad man ellers skulle tro, har præsidenterne gennem tiden gjort mindre brug af præsidentielle dekreter.
Siden Anden Verdenskrig har præsidenterne udstedt markant færre dekreter om året – et gennemsnit på 59 – end deres forgængere før Anden Verdenskrig, som i gennemsnit udstedte 314.
Præsidentielle dekreter er blevet brugt til alt fra rutinemæssig arbejdspladspolitik på føderalt niveau til det kontroversielle indrejseforbud fra 2017, der satte restriktioner for indrejse til USA for borgere fra visse lande.
Dekreterne er blevet brugt til at administrere offentlige arealer, økonomien, den amerikanske pendant til statsforvaltningen og føderale entreprenører til respons på forskellige kriser som for eksempel Iran-gidsel-affæren og COVID19-pandemien.
Præsidenterne bruger ofte dekreterne til at fremme deres vigtigste dagsordenpunkter ved at oprette arbejdsgrupper eller politiske initiativer og lede udformningen af lovgivningen og processen for formelt at omsætte love til en samlet politik.
Hvad begrænser brugen af dekreter?
Hvorfor udsteder præsidenter ikke bare altid dekreter, når de tilsyneladende er et så magtfuldt politisk redskab? Fordi de kommer med en række begrænsninger.
For det første er dekreterne måske ikke så unilaterale, som de ser ud til ved første øjekast. Udarbejdelse af et dekret involverer en tidskrævende forhandlingsproces med forskellige statslige styrelser, der skal forhandle dekretets indhold.
For det andet, hvis de udstedes uden behørig juridisk hjemmel, kan dekretet blive omstødt af domstolene – selvom det kun sjældent sker.
Trumps indrejseforbud i 2017 stod over for adskillige juridiske udfordringer, før forbuddet blev formuleret på en måde, domstolene kunne godtage.
Kongressen er endnu en forhindring
Mange af Trumps oprindelige dekreter blev derimod ikke underkastet juridisk kontrol, fordi de ganske enkelt anmodede forskellige statslige styrelser om at ændre vigtige politikker som sundhedspleje og immigration, men uden at ændre deres eksisterende bemyndigelse.
Kongressen er endnu en forhindring, da medlemmerne giver præsidenten den juridiske myndighed til at føre politik på et bestemt område.
Ved at tilbageholde denne bemyndigelse kan Kongressen afskrække præsidenter fra at udstede dekreter om visse spørgsmål. Hvis præsidenten alligevel udsteder dekretet, kan domstolene omstøde det.
Lovgivere kan også straffe præsidenten for at udstede dekreter, som de ikke bryder sig om, ved at vedkommendes lovgivningsmæssige dagsorden og kandidater eller ved at trække finansieringen af deres programmer.
Ikke det sidste ord i politik
Selv en polariseret kongres kan finde måder at sanktionere en præsident for et dekret, de ikke bryder sig om. Et udvalg kan for eksempel holde en høring eller iværksætte en undersøgelse – begge dele kan have negativ effekt på præsidentens 'approval rating', som er et udtryk for befolkningens syn på en politiker.
I dag kan Kongressen pålægge disse begrænsninger, og de gør det oftere over for præsidentielle administrationer, som er deres ideologiske modsætning.
Det er grunden til, at forskerne finder, at nutidige præsidenter udsteder færre dekreter ved en splittet regering, hvilket ikke stemmer overens med mediernes fortælling, der præsenterer dekreterne som en måde, præsidenten kan omgå Kongressen på.
Endelig er de præsidentielle dekreter ikke det sidste ord i politik. De kan nemt tilbagekaldes.
Nye præsidenter ændrer ofte tidligere dekreter, især de politiske modstanderes dekreter. Joe Biden tilbagekaldte for eksempel hurtigt Trumps dekret, der udelukkede udokumenterede immigranter fra den amerikanske folketælling.
Alle nylige præsidenter har udstedt tilbagekaldelser, især i deres første år.
Det sker dog ikke helt uden konsekvender, herunder på den offentlige mening, og Kongressen og juridiske begrænsninger kan også stå i vejen. Uanset hvad, er dekreterne ikke så varige og 'holdbare' som love eller regler.
Begrænsninger for Trump
Nogle af Trumps dekreter, især dem, der fokuserer på økonomien, vil kræve lovgivning, fordi Kongressen sidder tungt på pengepungen.
Selvom Trump arver et republikansk hus og senat, er republikanernes flertal meget lille, og moderate partiafvigere kan forpurre hans dagsorden.
Alligevel vil han utvivlsomt bruge al tilgængelig juridisk autoritet til at gøre sine mål til regeringens politik.
Alle dekreterne kan dog blive omstødt af domstolene – eller måske med et enkelt pennestrøg af den næste præsident.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
