Den 1. juni 2017 chokerede den amerikanske præsident Donald Trump, da han annoncerede sin intention om at trække USA ud af Paris-klimaaftalen.
Klimaaftalen er en global aftale med fokus på at reducere udslip af klimagasser og minimere den globale opvarmning.
Her giver et panel af akademikere og forskere deres bud på, hvad den beslutning kommer til at betyde for planeten, for USA, for forretningsverdenen og for verdens fattige.
Et ræs mod bunden for at ødelægge planeten
Kevin Trenberth, seniorforsker, National Center for Atmospheric Research
Paris-klimaaftalen bygger på tillid og god vilje. Der er ingen straffeaktioner eller midler til at håndhæve aftalen. Man har også tillid til at ‘The Green Climate Fund’ (fond, der giver penge til klimaarbejde, red.) overfører penge fra rige lande til udviklingslande, så der kan blive opbygget en modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringerne.
USA har lovet 3 mia. dollar til fonden og har leveret 1 mia. dollar, men det er usandsynligt at det tal bliver større. Dette underminerer den gode vilje og tilliden i klimaaftalen. Og dette rammer alle de små ø-stater og udviklingslandene, der ikke er skyld i den globale opvarmning.
\ Opdatering november 2020
USA er onsdag 4. november 2020 formelt trådt ud af Parisaftalen, hvor verdens lande har sat mål om at begrænse den globale opvarmning.
Det var onsdag præcis et år siden, at præsident Donald Trumps regering formelt gav FN besked om, at USA vil ud af aftalen.
Trumps argument er, at lovene spænder ben for erhvervslivet og giver andre lande en konkurrencefordel over USA.
Kilde: Jyllands-posten.dk/Ritzau
Det amerikanske lederskab var essentielt i Paris. Hvis USA ikke går forrest, hvilket vi har et etisk og moralsk ansvar for at gøre som det land, der har bidraget mest til drivhusgasemissioner indtil videre, hvorfor skulle andre lande så gøre noget ved den globale opvarmning?
Fossile brændstoffer forbliver den billigste form for energi, medmindre man vælger at beskatte kulstof. Men det er selvfølgelig heller ikke sandheden, når man ser på alle de negative konsekvenser for luftkvalitet og klimaforandringerne.
Selv under de bedste omstændigheder er det her slemt, men USA's frafald fremskynder ragnarok med 50 år eller mere.
Kevin Trenberth
Lige nu ser det ud til, at vi står foran en handelskrig, hvor tunge takster bliver brugt imod USA og andre overløbere, eller at det hele kollapser og bliver et ræs mod bunden, for at se hvem der kan ødelægge planeten først. Ja, der er andre ting der bevæger sig i positive retninger, såsom vedvarende energi, men det går ikke hurtigt nok. Man kan spørge Indien, hvad de gør, hvis de ikke får en teknologioverførsel og hjælp.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
\ Læs mere
USA kan ikke bare forlade Paris-klimaaftalen, uden at det får store konsekvenser - inklusiv dem mod planeten.
Uden USA og Paris passerer planeten den kritiske 2-graders tærskel før 2060 - punktet, hvor klimaforskere som jeg vurderer, at vi vil begynde at se nogle af de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne - årtier før tid, takket være USA’s frafald.
Det betyder stigende problemer med økosystemer der er ude af balance med klimaet, problemer med at høste nuværende afgrøder og stigende mangel på mad og vand.
Hvis Paris-klimaaftalen er fuldt implementeret og skaber en ny energiøkonomi, kan temperaturstigningen på 2 grader potentielt udskydes med 40 år.
Jeg tror, at vi i år 2100 nok skal have passeret 2-graders tærsklen, uanset hvad vi gør. Men med mere tid kan vi tilpasse os meget bedre til de nye forhold.
Selv under de bedste omstændigheder er det her slemt, men USA's frafald fremskynder ragnarok med 50 år eller mere.
USA's selskaber er ikke med i overvejelserne
Marina v.N. Whitman, professor i Erhvervsøkonomi og Offentlig Politik, University of Michigan
Hvis der nogensinde er taget en beslutning, der går direkte imod landets forretningsmæssige og økonomiske interesser, ej at forglemme vores globale status, og hvordan de fattige lande, der er mest sårbare over for klimaændringerne, bliver påvirket, så er det denne.
‘Corporate America’ har allerede indset det. Det er derfor, at et udsnit af ledende firmaer, inklusiv industrielle giganter som General Electric og 3M, har opfordret præsidenten til at blive i klimaaftalen, så USA kan have indflydelse på aftalens udvikling. Selv olieselskaberne ExxonMobil og ConocoPhillips har udtrykt den holdning.
Det er dels, fordi amerikanske selskaber har været de førende i udvikling af ren energi, hvilket har givet den amerikanske produktion en konkurrencefordel i en sektor, der vil vokse i vigtighed. At forlade Paris-klimaaftalen underminerer dette.
Udover at ignorere bønnerne fra de amerikanske direktører, så har Trump også afvist rådgivning fra sin statssekretær og ønskerne fra de 195 lande, der har underskrevet aftalen. Dette inkluderer de allierede lande Tyskland og Frankrig, som pressede hårdt til under det nylige G7-møde for at overtale Trump til at blive i klimaaftalen.
De foreslog endda at USA kunne få lidt spillerum til at sænke og ikke hæve deres indsats i CO2-reduktionen, da klimaaftalen trods alt er frivillig. I stedet har vi (USA, red.) taget parti med Syrien og Nicaragua, de eneste andre lande, der har afvist aftalen.
Det er ikke svært at forestille sig, at den fjendtlighed, Trump viste vores allierede, kan påvirke resultatet af bilaterale forhandlinger med de lande, den type som Trump foretrækker over multilaterale handler. I en hel-sidet Wall Street Journal-artikel mente 30 direktører, at der er 'stort potentiale for negative handelsmæssige konsekvenser, hvis USA forlader Paris-klimaaftalen'.
Hvis dette er måden at sætte amerikanske interesser i første række, så står Solen op i vest i morgen.
\ Læs mere
Det vil skade de fattige i USA og i udlandet
Anthony Janetos, direktør for Frederick S. Pardee Center for the Study of the Longer-Range Future og professor i Jord og Miljø, Boston University
De helt præcise detaljer om, hvad Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-klimaaftalen betyder, og hvordan den her beslutning vil blive implementeret er uklare.
Det er dog allerede klart, at USA har en lille hensigt i at opfylde sine emissionsmål. Den foreslåede idé at nedlægge 'Clean Power Plan', der havde det formål at reducere CO2-udslippet fra kulkraftværker, ville i hvert tilfælde sikre det resultat.
Men at trække sig ud af Paris-klimaaftalen betyder også, at USA vil nægte at lave yderligere bidrag til ‘U.N. Green Climate Fund’.
Det faktum, at verdens største økonomi og den største udleder af CO2 per capita, nægter at følge politikker, der reducerer CO2-udslip og samtidig nægter at bidrager til en fond, hvis store fokus er at gøre fattige lande klar til klimaændringerne, er farligt og aldrig hørt før.
Den påvirkning, som klimaændringerne bringer, er ikke længere noget, man kun skal være bange for langt ude i fremtiden.
Den sidste IPCC-rapport - de internationale videnskabelige vurderinger af klimaændringer lavet af FN - har gjort det klart, at klimaændringerne har konsekvenser nu. Og nylig forskning har vist, at sandsynligheden for ekstreme vejrforhold kan krediteres klimaændringerne.
De internationale og indenlandske amerikanske videnskabelige vurderinger har konkluderet, at klimapåvirkningerne mærkes uforholdsmæssigt af fattige befolkninger både omkring og inde i de fattige lande - inklusive vores eget land (USA, red.).
De her klimaændringer hæmmer fattige lande meget, da disse lande oftest er afhængige af deres landbrug. De fattige lande har en større andel af fattige mennesker og har typisk ikke ressourcerne til at klare klima-drevne skader.
Ønsket om at forbedre livskvaliteten på en bæredygtig måde vil ikke gå væk. Programmer som ‘U.N. Sustainable Development Goals’ beviser, at der er en dyb forpligtelse til at skabe disse forbedringer. Men med USA's beslutning om at opgive Paris-klimaaftalen, er det blevet betydeligt vanskeligere at levere disse forpligtelser.
Sådan bliver amerikanske landmænd ramt
Matthew Russell, koordinator for bæredygtigt landbrug, Drake University
Præsident Trumps beslutning om at trække sig fra Paris-klimaaftalen skader landmændene, der var en af de største valgkredse, der hjalp ham med at vinde Det Hvide Hus.
De amerikanske landmænd er sandsynligvis de bedste til at udvikle systemer, der reducerer og fjerner drivhusgasemissioner. Men Trump-administrationen anser ikke dette lands landmænd for at være et strategisk nationalt aktiv i den globale kamp mod den globale opvarmning.
I næsten et århundrede har det amerikanske landbrug været førende for innovation i landbruget. Landmænd har haft tre vigtige typer af støtte, som hjalp dem med at skabe den grønne revolution, der har tilladt produktionen at følge den globale befolkningstilvækst.
Disse omfatter offentlig forskning og landbrugsuddannelser fra universiteter; den private industri; og offentlig politik, især den føderale landbrugslov, men også statslige politikker.
Mens der stadig er udfordringer i landbrugsproduktionen, så er den største udfordring for menneskeheden ikke udbyttet, men at vedligeholde produktionen i et voksende fjendtligt klima samt nødvendigheden i at stabilisere klimaet
\ Læs mere
Landmænd over hele verden skal innovere for at udvikle miljøtjenester med fokus på drivhusgasemissioner og dræn. Desværre forhindrer de amerikanske landmænds attitude dem fra at omfavne denne udfordring. Mange af dem deler præsident Trumps skepsis omkring global opvarmning.
Trumps beslutning om at forlade Paris-klimaaftalen er fokuseret på energipolitikken og har ikke amerikanske landmænd med i overvejelserne. Selvom landbruget er en af de mest lovende spillere i den globale opvarmning, ved at binde kulstof fra atmosfæren i jorden.
Man kan diskutere hvorvidt Kina, Europa, Australien og måske endda Brasilien vil investere i innovation i landbruget, på samme måde som Kina og Europa har investeret i vedvarende energi.
I de sidste 100 år har amerikanske landmænd, deres valgte embedsmænd, industrier, der tjener dem og store innovatører som George Washington Carver, Henry Wallace og Norman Borlaug, gået forrest med at udvikle landbrugsløsninger til store problemer. Det næste store problem er klimaændringerne.
Amerikanske landmænd er på nippet til at finde løsninger, der binder kulstof til jorden. Men ved at forlade Paris-klimaaftalen, har præsident Trump vist, at han ikke vil hjælpe de amerikanske landmænd med at udarbejde de her løsninger og potentielt høste fordelene.
Amerikanske landmænd kan stadig gøre det, men præsidenten har gjort det betydeligt sværere, og det er mere sandsynligt at landmænd i en anden del af verden vil stå for den næste revolution i landbruget.
\ Læs mere
Samvittighedsløst at trække sig ud af aftale
Travis N. Rieder, Forsker ved Berman Institut for Bioetik, Johns Hopkins University
Som mange andre har jeg, siden valget i 2016, frygtet, at denne dag skulle komme. At Donald Trump ville trække USA ud af Paris-klimaaftalen.
Som den etiker, jeg er, har jeg været optaget af særligt et spørgsmål, nemlig om alene det at trække sig ud af aftalen har en moralsk betydning.
Nogle mener, at politikken om nedsættelse af drivhusgasemissioner betyder noget, og ikke aftalen om at det skal gøres. Hvis Trump ingen intention havde om at opretholde USA’s del af aftalen, betyder det så noget at han trak dem ud af klimaaftalen?
Jeg tror, det gør en forskel, fordi det at blive i aftalen og gå igennem processen (og fejle) betyder noget fundamentalt anderledes end det at erkende, at man ikke kan opretholde aftalen.
Trumps handlinger i dag sagtner vores allerede for beskedne klimaaktion og truer helbred og liv hos de svageste. Dette er en alvorlig uretfærdighed, og samvittighedsløst af vores valgte leder.
Travis N. Rieder
Mange lande kommer til at fejle i deres klimaforpligtelser på et eller andet tidspunkt. De andre deltagere i aftalen kan påpege dette, og de kan arbejde sammen om en ny plan, der er mere tilbøjelig til at lykkes.
Men at trække sig fra aftalen sender en klar besked til resten af verden. Den næsthøjest forurenende nation vil ikke gøre sin del for at redde verdens mest sårbare mennesker fra uundgåelige skader.
Den amerikanske regering er ikke seriøse omkring problemet og vægter de liv, der er i fare, så lidt, at de vil underminere de alt-for-beskedne klimaaktioner, som Obama påbegyndte.
Det spilteoretiske puslespil her er et fællestræk ved kollektive handlingsproblemer: At forlade en aftale (eller 'ødelægge') ændrer de rationelle overvejelser fra andre parter i forhold til klimaaftalen.
Det kan være rationelt for nogle lande at tro på, at alle vil gøre det samme alligevel. Men er det stadig rationelt, når en af de største årsager til forurening i verden, en som får mest ud af problemet og vil betale mindst, i takt med at problemet bliver større, annoncerer sit frafald?
Mit håb er, at alle aftaleparter tror på, at svaret er ja, og at de kan regne med os, den amerikanske befolkning, til at rette op på fejlen, så snart vi kan.
Men min største frygt er, at verden vil få bekræftet, at man ikke kan stole på USA til at gøre sin del, og at det her vil gøre det sværere for dem at retfærdiggøre overhovedet at ville hjælpe til.
Et sådan scenarie sætter umiddelbart ikke en stopper for Paris-klimaaftalen, men det svækker den betydeligt, da ledere for andre lande vil være mindre villige til at ofre noget.
Kort fortalt: Trumps handlinger i dag sagtner vores allerede for beskedne klimaaktion og truer helbred og liv hos de svageste. Dette er en alvorlig uretfærdighed og samvittighedsløst af vores valgte leder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Enes Golic.
