Det kan være lidt vildt at tænke på, at eksotiske dyr som tunfisk eller de noget farligere malariamyg kommer tættere og tættere på os i Norden på grund af klimaforandringerne i dag.
Men det er intet mod, hvad kom op sydfra for godt 200 millioner år siden.
Efter et markant skifte i klimaet, dukkede pludselig både kød- og planteædende dinosaurer op i den østlige del af Grønland.
Klimaforandringer til det bedre
Mere specifikt ankom den allerførste langhalsede, firbenede og 5 meter lange planteæder Plateosaurus til Grønland for 214 millioner år siden.
Det viser et nyt studie af det ældste, kendte fossil fra det kolde Nord, som du kan se på et foto i galleriet i toppen af artiklen.
Ankomsten falder sammen med, at Jorden i den tidsperiode, kaldet Sen Trias, oplevede vilde klimaforandringer.
CO2-koncentrationen i atmosfæren faldt til det halve ifølge studiet, der er lavet af blandt andre Lars B. Clemmensen fra Københavns Universitet og udgivet i tidsskriftet PNAS.
»Vi oplever jo nu, at CO2 forandrer klimaet, så det virker nok ikke så underligt, at det sætter sig spor i livet på Jorden. Dengang var det bare til det bedre, for indtil da har det ikke været spor rart at forsøge at bevæge sig mod nord,« fortæller Lars B. Clemmensen, professor i geologi ved Københavns Universitet.
Plateosaurus ventede i 15 millioner år
Ifølge Lars B. Clemmensen holdt de første dinosaurer sig for 230 millioner år siden til et område i Sydamerika omkring det nordlige Argentina og det sydlige Brasilien.
De kom aldrig længere nordpå, fordi der lå et voldsomt bælte af regnvejr omkring Ækvator. På hver side af regnbæltet lå store ørkener – endnu varmere og tørrere, end vi kender Sahara i dag.
Da CO2-koncentrationen af ukendte årsager faldt fra at være 10 gange så høj som i dag til ’blot’ 5 gange så høj, forandrede klimaet sig, så planter sandsynligvis begyndte at spire frem i nye områder.
De barske omgivelser nord for dinosaurernes hjem blev pludselig interessante at udforske for de tidlige langhalse.
Det er formentlig forklaringen på, at dinosaurerne pludselig begyndte at vandre efter godt 15 millioner år på det samme sted.
\ Alle bliver påvirket af klima
Studiet minder os om, at vi ikke kan forstå evolution uden at forstå miljøet og klimaet, mener Steve Brusatte, evolutionærbiolog og palæontolog med viden om hvirveldyr fra University of Edinburgh. Han har ikke været med til at lave studiet.
»Selv de største og mest fantastiske skabninger, der nogensinde har levet, blev holdt i skak af klimaforandringens luner,« siger han til ScienceNews.
»Vi kan se, at nogle af de planteædende dinosaurer herefter har fundet hele vejen til det forjættede land i Østgrønland, som klimamæssigt har svaret til, hvad vi kender fra det nordøstlige USA i dag. Det har været fornuftigt, også for dinosaurer, der skulle finde plantemateriale at spise,« forklarer Lars B. Clemmensen.
Fund gjort af ikonisk dansk professor
Et helt centralt element i at kunne afdække, hvornår dinosaurerne ankom til Grønland, har været fund af gamle dyre-rester, som har aflejret sig i Grønlands klipper.
Lars B. Clemmensen har med egne ord været på utallige ekspeditioner i Grønland og været med til at finde et væld af knogler fra dinosaurer og andre hvirveldyr.
\ Læs mere
Han er faktisk så ikonisk på sit felt inden for geologien, at han allerede i 1997 fik det dengang ældste opdagede pattedyr opkaldt efter sig; Haramiyavia clemmenseni. Det er en lidt anden historie, som du kan læse lidt mere om i billedteksten herunder.
Hjælp fra Jordens magnetfelt
Én af de interessante grønlandske opdagelser er en ryghvirvel fra en Plateosaurus (se foto i galleriet i toppen af artiklen).
Mens det er spændende nok i sig selv, kan det være enormt svært at finde ud af, hvor gammel sådan én er, medmindre man kan afkode, hvornår den er blevet lagret i klippen.
Til det formål allierede Lars B. Clemmensen sig med en førende geofysiker, Dennis Kent fra amerikanske Columbia University.
Dennis Kent er nemlig voldsomt dygtig til at aflæse forstenede magnetiske mineraler i klippemateriale.
Magnetiske mineraler er styret af Jordens magnetfelt. De peger mod enten nord eller syd, afhængig af hvordan polerne vender.
Det er god viden, når man skal datere oldgamle sager, for placeringen af de magnetiske mineraler kan man kombinere med viden fra andre analyser af, hvornår Jorden har haft polvendinger.
En polvending sker gennemsnitligt kun to gange for hver million år, der går. Det kredser ind i meget grove tidsperioder, hvornår en knogle kan være blevet aflejret.
Klima-ændringer indsnævrede tidsrummet
Forskerne gik dog videre og kombinerede deres analyser af Jordens magnetfelt med viden fra anden forskning om, hvornår Jordens klima har forandret sig i særlige tidsintervaller på grund af for eksempel Jordens bane rundt om Solen; såkaldte klimacyklusser.
Det snævrer tidsperioderne yderligere ind.
\ 100 km længere nordpå for hver ekstra plusgrad
Hver gang temperaturen stiger med 1 grad Celcius, vil arter som en tommelfingerregel arbejde sig 100 km længere nordpå, forklarer biologiprofessor Carsten Rahbek i en anden artikel på Videnskab.dk.
Kombinationen af magnet- og klimacykler brugte Dennis Kent til at lave en præcis tidslinje for samtlige kendte sedimenter fra Sen Trias-perioden i USA.
Ved at sammenholde den med fundet fra Grønland fandt forskerne frem til, at Plateosaurus-knoglen formentlig er blevet aflejret for 214 millioner år siden.
\ Læs mere
Forskernes arbejde imponerer Morgan Schaller, geokemiker ved Rensselaer Polytechnic Institute i New York, som ikke har været en del af det nye studie.
»Vi har evidens for alle de her begivenheder, men det er sammenfaldet i timingen, der er det bemærkelsesværdige,« lyder hans kommentar til studiet til ScienceNews.
Rov-dinosaurer endnu tidligere til Grønland
Lars B. Clemmensen fortæller, at analyserne giver en hidtil unik præcision i dateringen af materiale, der er mange millioner år gammelt.
»Det er faktisk helt nyt, at vi på denne måde kan datere alle lag i aflejringerne med en præcision på helt ned til 20.000 år i heldige tilfælde. Det er helt fantastisk, når det er så lang tid tilbage.«
»I Grønland har vi en masse forstenede aflejringer fra Sen Trias, som er helt enestående ved, at de ligger i en ubrudt serie tilbage i tiden, så ved at gå fra lag til lag kan vi se, hvornår dyrene er indvandret. Sådan kan vi faktisk også se, at de første rov-dinosaurer kom til Grønland 600.000 år tidligere end de planteædende,« fortæller Lars B. Clemmensen.
Ifølge den danske professor havde rov-dinosaurerne formentlig lettere ved at finde føde på vejen nordpå fra Sydamerika og kunne derfor komme på tværs af klimabælterne tidligere end de planteædende dinoer.
Men det ved Lars B. Clemmensen først noget mere præcist om, når de næste studier er gennemført. De handler nemlig om både rovdinosaurer og phytosaurer, som professoren beskriver som »store krokodille-lignende bæster«. Begge findes i de grønlandske aflejringer.
Planteædende dinosaurer (Plateosaurus) vandrede langt nordpå efter i millioner af år at have opholdt sig i samme område i Sydamerika. Analyser af klipper i Østgrønland (se de næste fotos i galleriet) giver en forklaring på, hvorfor de drog af sted. (Illustration: Shutterstock)
Klippestykket her gemmer på knogledele i form af ryghvirvler fra den første planteædende dinosaur (Plateosaurus), der nåede til Østgrønland for 214 millioner år siden. Fundet er gjort i Malmros Klint Formation, som du kan se på næste billede. (Foto: Steen Laursen)
De første planteædende dinosaurer blev fundet øverst i det, som forskerne kalder Malmros Klint Formation i Østgrønland. Formationen er cirka 125 meter tyk. (Foto: Lars B. Clemmensen)
Østgrønland har vist sig at være et af de bedste steder i verden til at undersøge tidlige hvirveldyr – altså dyr med blandt andet en rygsøjle og et skelet. Her findes en såkaldt lagserie af forstenede søsedimenter på hele 350 meter i ubrudt tykkelse; nærmest en perfekt bevaret tidslinje, hvis man ved, hvordan man aflæser den. (Foto: Lars B. Clemmensen)
Skelettet giver et indtryk af, hvordan dinosaurerne i Grønland har set ud. Det er sat sammen af to eksemplarer af Plateosaurus engelhardti, fundet i Tyskland og udstillet på museet på Institut for geovidenskab ved Universität Tübingen i 2010, hvor billedet blev taget. (Foto: FunkMonk)
Plateosaurus er ret velkendt af videnskaben, fordi man har fundet over 100 skeletter. Den var fuldt udvokset mellem 5 og 10 meter lang, vejede mellem 600 og 4000 kg og levede af blandt andet planter og blade. (Illustration: Shutterstock)
Feltarbejde i Østgrønland. Lars B. Clemmensen (th.) og ph.d.-studerende Malte Mau tager en pause fra arbejdet med at afdække klimacyklusser (læs mere i artiklen). Geværerne er til forsvar mod isbjørne. I baggrunden ses Liverpool Land og Carlsberg Fjord (se kortet på næste foto). (Foto: Steen Laursen)
Aflejringer i Østgrønland sladrer om både ændringer i magnetfeltet, polvendinger, dinosaurusser og klimaudsving, som tilsammen fortæller historien om dinoernes vandring fra Sydamerika. Se kortet over verden dengang i selve artiklen.
