Kan man finde en velbevaret dino?

Man kan se knoglerester og aftryk af dinosaurer på museer rundt om i verden, og ud fra disse fund kan man forestille sig, hvordan fortidens kæmper har set ud og endda vække dem til live i film som Jurassic Park.

Men enhver dinosaur-interesserets våde drøm må være at finde en hel, velbevaret dino, som man kan se med egne øjne og føle på det mægtige dyrs hud, hår eller fjerpragt.

»Man har jo fundet hele mammutter, som har været nedfrosset i mange år, og man har fundet Tollundmanden i en tørvemose,« skriver læseren Rudi Melchior i en mail til redaktionen.

»Kan det slet ikke tænkes, at en dinosaurus kan være faldet i en tørvemose, der straks efter blev dybfrosset, eller på anden måde præserveret, så den kunne bevares i mange, mange år?« spørger han.

Dino-kroppe er rådnet op

Sådan et fund kunne vi godt tænke os at skrive om, men på Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet har professor Finn Surlyk desværre et nedslående svar.

Dinosaurerne levede for så længe siden, at det er helt umuligt at finde et eksemplar i samme tilstand som permafrostens mammutter eller vores eget moselig Tollundmanden.

»Man skal huske på, at mammutten uddøde for 4.500 år siden og Tollundmanden for et par tusind år siden. De sidste dinosaurer uddøde for 65 millioner år siden,« siger Finn Surlyk, der som geolog især har arbejdet med sedimentologi og palæontologi.

Hudaftryk er fundet på bunden af kinesisk sø

»Egentligt mumificerede dinosaurer har man aldrig fundet, men man kan godt finde meget velbevarede aftryk og rester af deres hud i forstenet tilstand. Det minder dog slet ikke om Tollundmanden,« forklarer professoren.

Han henviser til dinosaur-fund i Kina, hvor eksemplarer af de mægtige dyr i sin tid er skvattet i en sø, hvor de er sunket til bunds og blevet indlejret i kalkslam under iltfrie forhold på søbunden. I det iltfri miljø er forrådnelsesprocessen gået meget langsomt, så dino-ligene har nået at afgive aftryk i søbunden, inden de helt rådnede op.

Ved at kigge på disse hudaftryk har man fundet ud af, at nogle dinosaurer havde fjer. Men selve kroppen er altså selv under iltfrie forhold forsvundet i tidens løb.

Hele skeletter kan ses i bjergvægge

Langt de fleste dinosaurer er ved deres død blevet fortæret af datidens ådselsædere, og knoglerne er som oftest blevet skyllet bort af kraftige regnfald. Men hvis dinoen hurtigt er blevet levende begravet af et jordskred, så kan man være heldig at finde et komplet dino-skelet.

»Der er nogle fantastiske museer i USA og i det centrale Canada, som er bygget op om de klippevægge, hvor man har fundet velbevarede dinosaurer. Der sidder konservatorerne i en slags naturmuseum, hvor man kan se hele skeletter af dinosaurer, som konservatorerne har hugget ud,« fortæller Finn Surlyk.

Det tætteste man kommer på et mumificeret fund fra dengang, hvor dinosaurer levede, er svaneøgler, som er sunket ned på havets bund i Juratiden. Ved havbunden indeholdt vandet dengang ikke ilt, og svaneøglerne sank ned og blev trykket godt og grundigt fast i havslam, dengang de døde.

»Huden på de store havlevende rovøgler er blevet bevaret som en film, så man kan se hele dyrets omrids, og man har derfor kunnet finde hele øgler med maveindhold, så man kan se, hvad de har levet af, og endda at nogle har været gravide,« forklarer Finn Surlyk.

Men svaneøgler var ikke dinosaurer. Dinosaurerne levede på landjorden, hvor de var udsat for vejr og vind, og derfor var bevaringsmulighederne meget ringere deroppe end dybt nede på havets bund under iltfrie forhold.

Sådan finder du en dinosaur

Hvis man selv kunne tænke sig at tage på dinosaur-jagt, anbefaler professoren Mongoliet, Utah i USA, Argentina og Portugals kyststrækning som rejsedestination.

Der skal man lede efter bjergsider, hvor man kan gå og se på forskellige jordlag, der ligger oven på hinanden ligesom bladene i en bog og afslører rester fra forskellige perioder i historien.

»Hvis du kan gå på lagfladerne, kan du spadsere over kæmpearealer i løbet af kort tid. Hvis du har gode øjne, så finder du dinosaurerne, og så går du i gang med hammer og mejsel,« siger Finn Surlyk.

»Så laver du store pakker af sten, der indeholder skeletrester, og så får du dem fløjet ud med helikopter og transporteret hjem, og derefter bruger du et par år på at præparere stenene,« forklarer han.

Vi ønsker Rudi Melchior god tur, hvis han følger professorens anvisninger, og vi sender ham en rød Videnskab.dk-t-shirt, som han eventuelt kan iklæde sig på dino-jagt. Sådan en t-shirt kan du også få fingre i ved sende et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben.