Forskere risikerede livet på vild grønlandsekspedition

Mange forskere vil gå langt i videnskabens navn. Nogle vil sågar risikere at blive spist af en isbjørn eller stanget i maven af en moskusokse på 300 kilo.

Det var virkeligheden for en dansk forskergruppe på seks personer fra Aarhus Universitet og København Zoo.

De var i 2013 og 2015 i Nordgrønland for at undersøge moskusoksernes vandreruter og liv i Arktis.

»Det er en ekstrem oplevelse, fysisk og psykisk. Vi var så langt fra alting og var meget afhængige af at kunne samarbejde,« forklarer Mikkel Stelvig, der er zoolog i København Zoo og en af forskerne på ekspeditionen.

Forskerholdet skulle indsamle viden om de lodne dyr og deres utrolige overlevelsesevner i et barskt klima. Og turen bød på mange risikofyldte oplevelser (se også boksen under artiklen).

LÆS OGSÅ: Numsehår giver unik viden om moskusokser

Snevandring med 30 kg tungt udstyr

De danske forskere boede på Zackenberg Forskningsstation i tre uger, hvorfra de hver dag skulle ud i det sneklædte landskab og fange moskusokser.

»Vi bedøvede okserne med pile og satte sendere på dem, så vi kunne kortlægge deres vandreruter. Det betød, at vi slæbte 30 kg tungt grej på en pult hen over dynger af sne midt i ingenting,« forklarer Carsten Grøndahl, der var ekspeditionens dyrlæge og bedøvelsesskytte.

Forskerne havde blandt andet tunge iltflasker med for at kunne styre bedøvelsen, så okserne ikke mistede ilt og døde, mens de satte senderen på og tog blodprøver.

LÆS OGSÅ: Dyrelivets opståen driller stadig forskerne

Snestorme og få bade

Èn ting var det tunge udstyr. Noget andet var et til tider ufremkommeligt terræn.

»Der var perioder med snestorme i tre dage, og der kunne vi ingenting lave. Heldigvis er der varme og elektricitet på Zackenberg. Hvis vi ikke havde mad og rensningsanlægget til vand, ville vi ikke have overlevet længe,« fortæller Mikkel Stelvig.

Udover, at det ofte var umuligt at bevæge sig udenfor, var selv simple ting som at gå på toilettet eller tage et bad, meget besværlige.

»Der var vandrestriktioner, så når vi havde været på toilettet, trak vi ikke ud. Vi kom kun i bad to gange på de tre uger,« fortæller Carsten Grøndahl.

LÆS OGSÅ: De arktiske dyr dør af varme

Moskusokser er farlige

De besværlige forhold indenfor, var dog de mindste af forskernes bekymringer.

»Moskusokser er ikke til at spøge med. Deres horn er meget farlige at komme i nærheden af. Normalt bør man ikke komme tættere på end 100 meter, men vi skulle helt ned på 24 meters afstand,« forklarer Mikkel Stelvig.

Forskerne skulle så tæt på dyrene, at de kunne ramme dem med bedøvelsespilene.

Når de havde fanget dem, hjalp de hinanden med at holde på hornene.

»Vi tager altid fat i hornene – ét i hver hånd, så vi har helt styr på dyret, hvis det skulle vågne fra bedøvelsen,« forklarer Mikkel Stelvig.

LÆS OGSÅ: Fødekæderne ændrer sig dramatisk i Arktis

»Vi omringede okserne som en ulveflok«

Når man skal fange og bedøve en moskusokse, skal man være snedig.

Okserne er nemlig meget beskyttende overfor hinanden og flytter sig ikke bare sådan lige.

»For dem er vi en ulveflok, og normalt løber moskusoksehannerne ud og stanger deres fjender. Derfor skulle vi have alle de andre okser væk, før vi kunne komme hen til den, der var bedøvet,« forklarer Mikkel Stelvig.

De danske forskere havde en helt særlig teknik til at isolere moskusoksen, der var skudt med en bedøvende pil.

»Det handler simpelthen om at omringe dem. Derfor splittede vi os op i tre par af to personer. Vi havde ski på, og to gik ind fra midten, og de andre fra hver deres side af dyrene. Vores leder fortalte hele tideni walkietalkien, hvor dyrene var på vej hen,« fortæller Mikkel Stelvig.

Missionen lykkedes og forskerne fik fanget nok okser til, at de kunne kortlægge deres vandreruter og skrive en analyse af deres samspil med naturen

Ekspeditionen fortsætter allerede i oktober 2017, hvor forskerne igen, skal på eventyr i det arktiske landskab.

LÆS OGSÅ: Klimaet truer moskusokserne i Arktis